I løbet af efteråret 2024 implementeres de to EU-direktiver NIS2 og CERD i dansk lov. Begge direktiver har til formål at styrke kritisk infrastruktur i Danmark og EU i øvrigt. Direktiverne lægger op til en til styrkelse af robusthed og opretholdelse af fortsat drift i krisesituationer baseret på risikoanalyser. 

Hovedvægten af kurset vil ligge på at arbejde med risikoanalyser og opnå forståelse af relevante risici, som springer ud af det nationale risikobillede. Det nationale risikobillede ændrer sig hurtigere end tidligere blandt andet med flere ekstreme vejrsituationer, geopolitiske spændinger, hackerangreb, hybridkrig osv. Dertil kommer de kendte risici, som vores ledelsessystemer på miljø og drikkevandssikkerhed allerede håndterer.  

Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der arbejder med risikoanalyser indenfor spildevand, drikkevand og IT i forsyningsselskaberne.

Indhold
På kurset første dag vil vi komme omkring forskellige risici og få dem metodisk behandlet via risikoanalysen, der danner basis for planerne, som direktiverne stiller krav om.  

Andendagen på kurset vil have fokus på at få omsat resultaterne fra risikoanalysen til diverse planer, som plan for fortsat drift, resiliensplan og beredskabsplan. Desuden berøres forankring af risikoanalysens resultater i organisationen og hos ledelsen på dag 2.    

Undervisningen vil være baseret på præsentation af teori og metoder samt arbejde med egen case i grupper. Som deltager skal du medbringe egen problemstilling til kurset. Det kan være afpudsning af eksisterende risikoanalyse, en risiko som endnu ikke er behandlet i risikoanalysen eller opstart af en risikoanalyse. Grupperne sammensættes efter fagområde. 

Undervisere
DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk institut og TD-K

Kursusleder
Marie Larsen, DANVA

Pris
Prisen omfatter elektronisk kompendium, forplejning og overnatning.