(bemærk prisen for kurset falder, hvis I er flere end 4 fra samme selskab, der tilmelder jer. Se mere herom nederst på siden).

Risikoen for cyberangreb er stigende i samfundet, og det er en af de væsentlige risici, som forsyningsselskaberne står overfor som ejere af kritisk infrastruktur.

I efteråret 2024 forventer vi, at EU-direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS2) implementeres i dansk lov. Direktivet har til formål at styrke cybersikkerheden af kritisk infrastruktur i Danmark og EU.

NIS2-direktivet stiller direkte krav til ledelsen om, risikostyring, opretholdelse af forsat drift samt krav om rapportering til myndighed.

Kurset klæder bestyrelsen og topledelsen i vandselskaber på til at efterleve deres ansvar.

Målgruppe

Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer og topledelse i forsyningsselskaberne, som har det overordnede ansvar for cybersikkerheden i virksomheden. Kurset supplerer DANVAs generelle kursustilbud til bestyrelser, og kan både gennemføres i forlængelse heraf og som enkeltstående kursus.

Det er muligt at deltage i kurset enten som samlet bestyrelse eller bestyrelsesmedlemmer kan deltage enkeltvis.

Indhold

Kurset vil behandle direktivets lovpligtige krav i forhold til bestyrelses- og ledelsesansvaret og de medfølgende opgaver, som defineres i direktivet:
·         Styring af operationelle risici – både fysiske og digitale
·         Hvad indebærer ledelsesansvaret for bestyrelsesmedlemmer og direktionen?
·         Rammesætning – strategi for cybersikkerhed
·         Risikoanalyse og -styring
·         Foranstaltninger
·         Rapportering og tilsyn


Derudover vil kurset komme omkring det nationale trusselsbillede og cybersårbarhed i danske virksomheder. 

Kursusdeltagerne vil få hands-on erfaring med håndtering af cyberangreb gennem et cybersikkerhedsspil faciliteret af Center for Cybersikkerhed.

Kursusledere
Jørgen Ulrik Jensen, PLUSS leadership som moderator

Marie Larsen, DANVA

Pris

Kr. 3.950,- for de første 4 tilmeldte fra ét og samme selskab

Kr. 2.950,- for efterfølgende tilmeldte fra det samme selskab

Prisen omfatter elektronisk kompendium og forplejning.

Øvrige afholdesdatoer for kurset
27. maj 2025