Målgruppe
Vandforsyningers driftspersonale, planlæggere og procesfolk, myndighedernes tilsynsmedarbejdere samt andre, hvis arbejde eller interesser relaterer sig til vandkvalitet i vandforsyningsbranchen.
Mål
Kurset har til formål gennem oplæg, øvelser og faglige drøftelser at give deltagerne en solid forståelse af vandets fysiske, kemiske og bakteriologiske kvalitet. Deltagerne opnår kompetencer til at vurdere, prioritere og håndtere praktiske kvalitetsudfordringer i vandforsyningen.
Der arbejdes med både råvandskvalitet – herunder sammensætning og variation i forskellige grundvandsmagasiner og årsagerne hertil – vandbehandlingens betydning for den endelige vandkvalitet samt den mikrobiologiske kvalitet i ledningsnettet.
Indhold
Vandkvalitet er afgørende for stort set alle dele af vandforsyningen. Alligevel begrænser vurderingen sig ofte til, om drikkevandskravene er overholdt. Laboratorieanalyser rummer imidlertid langt flere informationer, som kan anvendes aktivt i planlægning og drift – forudsat at de tolkes korrekt. Kurset giver en dybere indsigt i vandkvalitet og analysefortolkning, så du blandt andet bliver i stand til at:
- vurdere grundvandsmagasiners beskyttelsesgrad og optimere placeringen af indvindingsboringer
- tilpasse pumpe- og indvindingsstrategier med henblik på bedre vandkvalitet
- identificere risiko for forringelse af råvandskvaliteten over tid
- udpege væsentlige optimeringsmuligheder i driften af vandbehandlingsanlæg
- styrke forbrugernes tillid til drikkevandet
- forbedre de sundhedsmæssige aspekter af drikkevandsforsyningen
Kurset kombinerer teori med praksis og giver deltagerne et stærkt fagligt grundlag for at arbejde mere strategisk og databaseret med vandkvalitet.
På kurset vil du blandt andet lære om
- Aktuel status for dansk drikkevandskvalitet
- Lovgivning og myndighedskrav i relation til vandkvalitet
- Analyseparametre, analyseprogrammer og kvalitetskrav
- Grundlæggende geologi og forskellige typer grundvandsmagasiner
- Grundvandskemi
- Syre-base-forhold
- Redoxforhold og vandtyper
- Geokemiske processer, herunder kalkopløsning, ionbytning, pyritoxidation, nitratreduktion og dannelse af svovlbrinte
- Tolkning af råvandsanalyser
- Mikrobiologisk vandkvalitet
Undervisere
Loren Ramsay, VIA University College
Ditte Andreasen Søborg, VIA University College
Kristiane Kristensen, VIA University College
Kursusleder
Britt Cramer Dalén, DANVA
Pris
Prisen omfatter elektronisk undervisningsmateriale, forplejning og overnatning.