Lær om relevante regler og lovgivning, der danner rammen for at kunne arbejde for bestyrelsen og få indsigt i persontyper og adfærdspræferencer, så du kan målrette din kommunikation og forbedre din effektivitet og samarbejde i hverdagen.

Målgruppe
Kurset er målrettet dig, der arbejder for bestyrelsen eller topledelsen.

Overordnet indhold
Når du arbejder for eller faciliterer en bestyrelse kræver det både indsigt i den lovgivning, der danner rammen for bestyrelsen, herunder håndtering af diverse dokumenter, og evne til samarbejde og skabe samspil.

På dette kursus får du overblik over vigtig lovgivning, der danner rammen om bestyrelsens arbejde, samt tips til årshjulet i bestyrelsen og den korrekte håndtering af dokumenter, aktindsigt, persondata mv.

Du vil ligeledes lære om forskellige persontyper og adfærdspræferencer, og hvordan du kan bruge denne viden til at forbedre din effektivitet, kommunikation og samarbejde i dagligdagen.

Kurset giver dig redskaber, der styrker dig til at stå stærkt i forhold til at arbejde for bestyrelsen. 

Program

Dag 1 – Den juridiske ramme og praktik om bestyrelsesarbejde

Den juridiske ramme for forsyningsselskabet

  • Kort introduktion til grundprincipperne i selskabsret og væsentligste karakteristika for aktieselskaber (– og andre organisationsformer der er repræsenteret)
  • Kompetencefordeling mellem ejer(e), bestyrelse og direktion
  • Overblik over reglerne om aktindsigt – tjekliste og "fem gode råd"
  • Kort om GDPR (billeder på hjemmesiden, omtale af personlige forhold, videregivelse af oplysninger til myndigheder og bank mv.)

Arbejdet med bestyrelse og direktion

  • Kompetencefordeling mellem ejer(e), bestyrelse og direktion
  • Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber
  • Roller i bestyrelsen, reglerne om tavshedspligt, inhabilitet, ansvar m.v. 
  • Onboarding af nye bestyrelsesmedlemmer
  • Registreringer i virk.dk

Årets gang i bestyrelsen

  • Bestyrelsens årshjul: Emner for bestyrelsesmøderne i løbet af året, herunder forberedelse af generalforsamling, stillingtagen til takster, møder med ejerkommune(r) og andre vigtige interessenter (gerne med afsæt i deltagernes eksempler)
  • Særligt om strategi-drøftelser
  • Generalforsamling – set med ejerens/ernes øjne
  • Vi laver skitsen til et årshjul sammen

Forberedelse af bestyrelsesmødet

  • Dagsorden, drøftelser med formandskabet
  • Bilag og praktiske råd til forberedelse: Opsætning, udformning, indhold, indstilling, systematik og omfang
  • Fremsendelse og opbevaring af bestyrelsesmaterialet

Udarbejdelse og håndtering af referater og opfølgning på møder

  • Formål med referatet
  • Hvad skal føres til referat?
  • Proces ift. udarbejdelse af udkast, fremsendelse og godkendelse
  • Håndtering, når et medlem ikke har deltaget i det møde, referatet omhandler
  • Offentlighed om bestyrelsens arbejde?

Dag 2 – Bliv skarp på persontyper og adfærd – Opnå bedre samarbejde, kommunikation og resultater

dag 2 vil du lære om forskellige persontyper og adfærdspræferencer, og vi vil arbejde med hvordan denne viden kan forbedre samarbejde, effektivitet og kommunikation i din dagligdag.
Vi tager udgangspunkt i Extended DISC-værktøjer.

  • Du vil lære at afkode og fortolke dine omgivelser, så du kan tilpasse din kommunikation og adfærd, så du opnår den bedste effekt i samarbejdet med andre.
  • Vi træner i løbet af dagen, hvordan du kan omsætte din læring, så du kan skabe positive synergier og synlige resultater direkte i din hverdag.

Du vil blive styrket i:

  • At afkode forskellige persontyper og adfærdspræferencer
  • At få bedre forståelse for dine kollegaer og samarbejdspartnere og arbejde med at tilpasse egen adfærd
  • Din kommunikationsstil og -strategi, herunder at formidle information og praktiske oplysninger målrettet og effektivt, både mundtligt og skriftligt
  • Din evne til at samarbejde og motivere
  • At lede opad og til siden
  • Assertiv feedback / dialog i forhold til samtalebalance samt forventningsafstemning
Undervisere
Rikke Søgaard Berth, Partner, HORTEN
Kurt Lausen, Direktør, HR Solution

Kursusleder
Louise Andersen, DANVA


Kurset er inkl. forplejning, middag og overnatning.