Driftsomkostninger til gennemførelse af miljø- og servicemål

Til Naturstyrelsen
24. august 2012

DANVA har modtaget udkastet til en ny bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljø- og servicemål og den tilhørende vejledning om miljø- og servicemål i høring, hvilket vi gerne indledningsvist vil kvittere for. Foreningen finder det positivt, at behovet for klarere og mere håndterbare regler, som Konkurrence-ankenævnet har fremhævet i sine afgørelser, søges imødekommet.

Dog skal vi understrege, at det absolut er nødvendigt at tage hånd om de følgevirkninger, som bekendtgørelsen får i forhold til andre dele af reguleringen, ikke mindst den resultatorienterede benchmarking. Det er således vigtigt, at der sikres et ordentligt og ensartet sammenligningsgrundlag for benchmarkingen, eller at denne indrettes, således at den tager højde for den forudsatte behandling af miljø- og servicemål mv. DANVA opfordrer til, at der om nødvendigt udarbejdes yderligere regler om den resultatorienterede benchmarking med hjemmel i Vandsektorlovens § 4 stk. 4.

Nedenfor en gengivet en kort beskrivelse af de væsentligste problemer i det udsendte materiale. Disse emner er mere udførligt beskrevet i bilag 1 sammen med øvrige kommentarer. Udover ændringer er der behov for uddybende beskrivelser og konkretiseringer. DANVA opfordrer derfor til, at der foretages endnu en gennem-arbejdning inden udsendelse og bidrager gerne konstruktivt til dette arbejde.

Forskelsbehandling

Den i ordningen forudsatte forskelsbehandling i forbindelse med forskellige selskabers udøvelse af samme aktivitet er ikke acceptabel i forhold til benchmarkingen, og vi finder det presserede, at der findes en løsning herpå. Ligeledes opfatter vi det fortsat som direkte urimeligt og uhensigtsmæssigt, at den samme aktivitet kan være underlagt henholdsvis effektivisering og ikke effektivisering afhængigt af, om aktiviteten defineres som et nyt eller et gammelt mål. DANVA finder ingen grund til at lade vurderingen af, hvorvidt et givent mål kategoriseres som et miljø- eller servicemål, være afhængigt af påbegyndelsestidspunktet, og vi opfordrer til, at dette skel fjernes.

Tid og økonomi

Den procedure, der lægges op til i forbindelse med indregningen af miljø- og servicemål i prislofterne og dermed i taksterne betyder, at selskaberne kan risikere at skulle finansiere omkostningerne i op til 1 år og 8 måneder. Dette må, ligesom det forhold at reglerne først får virkning for prislofterne 2014, forventes at påvirke selskabernes engagement. Vi skal opfordre til, at der i stedet etableres mulighed for at søge om og få omkostninger undenfor indtægtsrammen og efterfølgende at få et tillæg med tilbagevirkende kraft - ligesom det gøres med investeringer i prisloftet. Der er ingen begrundelse for, at der ikke kan efterreguleres ved miljø- og servicemål på samme måde.

Målfastsættelse 

Det er vigtigt at fastholde den overordnede målsætning med lovændringen: At sikre at myndighederne tager sig af overordnede fastsættelse af miljømål, mens selskaberne sikres kompetencen til den driftsmæssige udmøntning af disse overordnede mål. Denne kompetencefordeling bliver udvandet, såfremt det forudsættes, at de aktiviteter, der iværksættes til opfyldelse af målet, skal være en del af målfastsættelsen. Vi opfordrer derfor til, at der indarbejdes en bedre beskrivelse heraf i materialet, herunder at det tydeliggøres, at det er målet, som konkretiseringskravene angår. Derudover efterlyses en bedre beskrivelse af rammerne for eksemplifikation af målfastsættelse i planer. DANVA foreslår, at der laves minimumsbeskrivelser, meget gerne eksemplificeret på styrelsens hjemmeside, for hvordan mål kan udtrykkes og hvilken konkretisering der skal til, for at Forsyningssekretariatet skal acceptere dem som tilstrækkeligt kvalificerede. Endelig er det nødvendigt at sikre, at selskaberne ikke pålægges krav, som de ikke kan få indregnet på grund af mangler fra kommunens side.

Synergieffekt 

Bekendtgørelsens § 7 stk. 2 er forkert formuleret. Hvis vandselskabet ikke kan finansiere en aktivitet over taksten, bør vandselskabet ikke kunne pålægges omkostningen. Samtidig kan det ikke være afgørende, om en synergieffekt er planlagt eller ikke. I stedet bør der ses på de gevinster, der realiseres ved det pågældende mål. Omkostninger, der ikke kan henføres til gevinster med forsyningsrelevans, bør ikke takstfinansieres.

Anvendelsen 

For at imødegå tilbageholdenhed på grund af usikkerhed om reglernes rækkevidde er der behov for, at målene og henholdsvis mål og aktiviteter konkretiseres bedre. Derudover foreslår vi, at der etableres mulighed for forhåndsgodkendelse, en eksempelsamling og løbende opdatering af en liste over godkendte mål. Samt at Forsyningssekretariatets vejledningspligt i forhold til dokumentationskravene i forbindelse hermed indskærpes.

Krav til selskaberne 

Selskaberne bliver pålagt et eneansvar for, at de opstillede mål er besluttet af den konkrete myndighed og tilstrækkeligt konkretiserede. Selskaberne pålægges således ansvar for beslutninger og dokumenter, som ligger hos kommunen. Hertil kommer, at det ikke er klart i det udsendte materiale, hvilke krav der stilles til konkretisering for, at der kan ske godkendelse som miljø- eller servicemål. Endvidere pålægges selskaberne at indberette, hvorvidt der er tale om miljø- eller servicemål. DANVA finder det urimeligt at pålægge selskaberne disse forpligtelser og denne risiko især på det foreliggende grundlag. I den forbindelse finder vi, at Forsyningssekretariatets vejledningspligt bør indskærpes.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA