Ændring af vandsektorloven (miljø- og servicemål samt energi)

Til Naturstyrelsen
15. februar 2012

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, takker for modtagelsen af høringsmaterialet. Der er vedlagt et bilag, som uddyber nedenstående budskaber.

Budskabet - Energiproduktion

Det skal understreges, at foreningen påskønner, at Miljøministeren vil arbejde for, at reguleringen i højere grad motiverer vandselskaberne til at producere CO2-neutral energi.

Det er i samfundets interesse, at der animeres til produktion af CO2 neutral energi – og at der gøres brug af ressourcerne til denne produktion, hvor det er hensigtsmæssigt. Derfor er det også i samfundets interesse at fjerne de reguleringsmæssige og administrative barrierer for produktion af VE – herunder krav til selskabsdannelse - når produktionen foregår i forbindelse med vandselskabernes hovedaktivitet.

Sat i relation til Danmarks VE ambition den næste årrække virker det dog useriøst at vedtage en regulering, som ikke fuldt ud muliggør, at de uudnyttede potentialer, der er i vandsektoren, bringes i spil til samfundets bedste. Administrative barrierer for vandselskabernes VE produktion bør derfor fjernes.

Lovforslaget er absolut et skridt i den rigtige retning – men energiaktiviteten er også reguleret i anden lovgivning. Såfremt Miljøministeren ønsker at motivere vandselskaberne til energiproduktion er det som minimum nødvendigt, at dette medfører en ændring af dispensationspraksis og lovgivningsmæssige muligheder i hhv. Elforsynings- og Varmeforsyningsloven (dispensation fra kravet om selskabsdannelse).

Når vi ser på reguleringen og praksissen for energiproduktion fra vandselskabernes aktiviteter, har foreningen følgende betragtninger:
Det skal være muligt for vandselskaberne – uden krav om særskilt etablering af energiselskab – at producere VE, der hidhører fra behandling af vand eller spildevand til eget forbrug og salg - og derved udnytte det VE potentiale, der er i vand og spildevand.

Lovforslaget kan læses således, at der blot lægges op til en situation, hvor det er muligt for vandselskaberne – uden krav om selskabdannelse efter VSL – at producere VE. Merproduktion anses som en tilknyttet aktivitet, der er omfattet af energilovene og omsætningsloftet i TA-bekendtgørelsen.

Dette er en smule bedre end reguleringen i dag. Men der vil være udfordringer med selskabskrav efter energilove, usikkerheden mhp dispensation efter energilovene, og omsætningslofterne i §5 i TA-bekendtgørelsen hindrer udnyttelse af potentialerne.

Vi tror, at Miljøministerens og Folketingets visioner rækker længere, end lovforslaget lægger op til.

Budskabet - Miljø- og servicemål

DANVA påskønner forslaget om at få fastlagt klarere regler om miljø- og servicemål, da det vil være med til at sikre, at begreberne får den betydning, som Vandsektorloven forudsætter i sin formålsbestemmelse.

Miljø- og servicemåls vigtighed beror på, at der er aktiviteter, som udføres specielt af hensyn til miljø, kunder eller samfundet, og ikke ud fra forsyningsmæssige hensyn. Dette muliggør en vision om en forsyning, der tager ansvar for andet end kontraventiler og pumper. Følgelig er de driftsmæssige omkostninger til målene undtaget fra de effektiviseringskrav. Det er særdeles vigtigt, at de nye regler omkring miljø- og servicemål ikke begrænser sig til nye mål. Det er aktiviteten, der skal være afgørende. Da omkostningerne behandles anderledes end andre driftsomkostninger, er det ligeledes særdeles vigtigt, at den samme aktivitet behandles ens ift. forskellige selskaber – ellers vil det påvirke fx benchmarkingen.

DANVA mener, at de klarere regler om miljø- og servicemål skal understøtte hensynet bag Vandsektorloven om adskillelse mellem myndighed og drift, således at myndighederne alene skal varetage en overordnet fastsættelse af miljøhensyn og en evt. overordnet fastsættelse af serviceniveauet. Selskaberne skal sikres kompetencen til den driftsmæssige udmøntning af disse overordnede mål, samt kompetencen ift. fastsættelse af mål for selskabets service overfor kunderne. Det er bydende nødvendigt, at de kommende regler er meget konkrete på dette punkt mhp at holde antallet af potentielle uoverensstemmelser mellem kommuner og vandselskaber på et minimum. Det er endvidere vores vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt for alle parter, at det præciseres hvilke elementer, der bør indgå i evt. aftaler om miljø- og servicemål.

Der er behov for diverse overgangsordninger og ensretninger. Dette er vigtigt.

Det er stærkt utilfredsstillende, hvis selskaberne skal straffes for at være proaktive – og reelt udføre miljø- og servicemål baseret på aftaler mm, som blev indgået med afsæt i daværende regulering og praksis på miljøområdet. Selskaberne har ofte ikke mulighed for at fremlægge den krævede dokumentation, som kræves i dag, hvorfor det har været ganske tilfældigt, hvilke selskaber der kunne leve op til kravene, og hvilke der ikke kunne. Selskaberne har dog fortsat haft omkostningerne til - og kunderne glæde af - de pågældende aktiviteter. Omkostningerne har været accepteret af kommunal-bestyrelserne via takstgodkendelsen, ligesom det må antages, at det har været de kompetente niveauer, som har truffet beslutning om de pågældende mål. Derfor bør der laves en overgangsordning, hvor selskaberne får mulighed for at indlevere attest fra kommune eller bestyrelse om, at de har været pålagt det pågældende mål i 2011 eller 2012,hvorefter selskaberne får indregnet deres efterslæb på miljø- og servicemål ift. prislofterne 2011 og 2012 i kommende prislofter.

Der skal endvidere tages hensyn til selskabernes indberetningsfrist til prisloftet 2013, som ligger den 15. april 2012. Endelig er behandlingen af de miljø-og servicemål, som selskaberne har udført også i 2003-2005 et væsentligt problem, som reguleringen skal håndtere. Det eksisterende krav om, at der skal være sket en væsentlig ændring af sådanne mål, før de accepteres som miljø-og servicemål, og dermed undtages fra ef-fektiviseringskrav, betyder en forskelsbehandling og en straf af de selskaber, som har været fremadskuende.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA

BILAG - ENERGIPRODUKTION

Det skal understreges, at foreningen påskønner, at Miljøministeren vil arbejde for, at reguleringen i højere grad motiverer vandselskaberne til at producere CO2-neutral energi. Sat i relation til Danmarks VE ambition den næste årrække virker det dog useriøst at vedtage en regulering, som ikke fuldt ud muliggør, at de uudnyttede potentialer, der er i vandsektoren bringes i spil til samfundets bedste.

Almindelige lovbemærkninger pkt 1

Vi vil opfordre til, at formålet med ændringen af VSL §19 uddybes. Der er behov for en bedre perspektivering. Der bør være et svar på spørgsmålet: Hvorfor skal de administrative barrierer fjernes? Vi forstår miljøministeren således, at der er et samfundsmæssigt ønske om, at der gøres brug af det uudnyttede potentiale for anvendelse af vedvarende energi, som har tilknytning til vandselskaberne. Lovforslaget er dermed udtryk for, at vandselskaberne skal blive motiveret for at producere, udnytte og evt sælge overskydende el og varme, som har oprindelse i vandet og spildevandet.

Lovbemærkninger til § 1 nr. 2 og 3

Vores bemærkninger er baseret på følgende forståelse er reglerne:
Det er vigtigt at erindre, at vandselskabers produktion af energi til eget forbrug ikke betragtes som en tilknyttet aktivitet (TA) – men som en del af hovedaktiviteten, mens overskydende energi kan sælges som tilknyttet aktivitet, se pkt 2.3 i TA-vejledning nr 9271/2011. Af §3 stk. 2 fremgår, at indtægter ved salg af varme og el, der hidrører fra behandling af spildevandsslam ikke skal medregnes i omsætningsgrænsen på de 2 mio. kr., som er afgørende for, om der skal ske selskabsdannelse ifølge TA-bekendtgørelsens §3.

Fremover vil der således hverken i VSL §19 eller i TA-bekendtgørelse være krav om selskabsgørelse af vandselskabets energiproduktion.

Det er også værd at erindre, at §5 i TA-bekendtgørelsen fastsætter omsætningslofter for selvstændige selskaber, som vandselskabet måtte være ejer eller medejer af. Dvs. at disse lofter ikke angår den energiproduktion, som foregår i vandselskabets regi.

Relationer til energilovene

Selv om der ikke efter vandsektorloven eller TA-bekendtgørelsen stilles krav om selskabsgørelse ved salg af varme og el, kan der være krav om selskabsgørelse efter energilovgivningen (Elforsyningsloven, Varmeforsyningsloven mv.).

Os bekendt er dispensationspraksis efter Elforsyningsloven meget restriktiv. Dertil kommer, at i forhold til Varmeforsyningsloven vil det muligvis kun være muligt for vandselskaber at blive fritaget for kravet om selskabsgørelse, hvis ministeren får fastsat nye regler efter nævnte lovs § 2, stk. 5. DANVA vil derfor opfordre til koordinering på tværs af ministerier mhp at Klima- og Energiministeren trækker på samme hammel som Miljøministeren.

DANVA kan ikke støtte, at det bliver tilfældigt, om vandselskaberne kan få dispensation efter energilovene, ligesom vi ikke kan støtte, at det bliver tilfældigheder, som kommer til at være afgørende ift om omsætningslofterne i TA-bekendtgørelsens §5 bliver aktuelle eller ej.
I det omfang et vandselskab mødes med krav om selskabsgøre efter energilovgivningen, skal omsætning i et selskab, der oprettes som konsekvens heraf, være undtaget fra § 3, stk. 1 og § 5. Dette bør også tilrettes i TA-vejledningen. Hvis ikke der er disse undtagelser, vil der være dobbeltregulering af vandselskaberne. Dette vil være administrativt tungt, og vandselskaberne vil blive straffet for at producere VE i og med at deres råderum for at udføre andre TA indskrænkes.

Det er et problem, at reguleringen er kompleks – og at vandselskabernes energi-produktion håndteres efter energilovene på den ene side og vandsektorloven med tilhørende regelkompleks på den anden side.

Ligestilling af al energiproduktion som vandselskaber kan producere
Specifikt sidste sætning på side 7 refererer til TA-bekendtgørelsen §3 stk. 2 nr. 1: ”Indtægter ved salg af varme og el, der hidrører fra behandling af spildevandsslam, skal dog ikke medregnes i omsætningsgrænsen”.

DANVA vil gerne plædere for en formulering gående på:
”Indtægter fra salg af varme og el, der hidrører fra behandling af vand eller spildevand, skal dog ikke medregnes i omsætningsgrænsen”.

Dette vil ganske vist medføre en ændring af TA-bekendtgørelsen.

Men betragtningen er, at teknikken muliggør, at vandselskaberne ikke blot producerer energi på slam via en gasmotor. Der kan også genindvindes varme fra spildevandet. Dette er belyst i foreningens Forsknings- og udredningsprojekt nr. 18 ”Optimal udnyttelse af varmeenergi fra spildevand”. Der kan desuden også være potentiale i at udvinde varme i forbindelse med vandforsyningers drikkevandsproduktion.

Samfundet bør gøre brug af dette uudnyttede potentiale for anvendelse af vedvarende energi, og DANVA mener derfor, at vandselskaberne skal kunne producere, udnytte samt sælge energi, som har oprindelse i vandet og spildevandet.

Opsamling – ønsker til reguleringens indhold

Ovenstående vil vi opsummere således, at hovedformålet er, at der samfundsmæssigt er interesse i at fremme CO2 neutral energiproduktion hos vandselskaberne, som har et uudnyttet potentiale. Dette fordrer, at ”bøvle-barrierer” fjernes.

Dette betyder bl.a., at det skal undgås, at vandselskabernes energiproduktion underlægges flere regulatorer på én gang. Konkret er der en regulator efter VSL og TA-bekendtgørelsen – ligesom energilovene også har særskilte regulatorer. Lykkes dette ikke, kan vi forvente, at mange vandselskaber blot vil udnytte deres potentialer op til grænsen for selskabsdannelse i energilovene.

Efter vores opfattelse er det oplagt, at det er kunderne hos vandselskaberne, som skal have glæde af en eventuel fortjeneste, der måtte være ved produktion og evt. salg af energi baseret på vandselskabets aktiviteter.

Når vi ser på reguleringen og praksissen for energiproduktion hidhørende fra vandselskabernes aktiviteter, har foreningen følgende betragtninger:

Topprioritet

Det skal være lovligt for vandselskaber – uden krav om særskilt etablering af energiselskab - at producere VE (vedvarende energi) til eget forbrug og til evt. salg – og der skal ikke være noget omsætningsloft.

Lavere prioritering

Det skal være muligt for vandselskaberne – uden krav om særskilt etablering af energiselskab – at producere VE til eget forbrug plus f.eks 100 % merproduktion til salg. Måtte der være merproduktion derudover, skal det ske alene efter retningslinierne i energilovene.

Langt lavere prioritering

Lovforslaget kan læses således, at der blot lægges op til en situation, hvor det er muligt for vandselskaberne – uden krav om selskabdannelse efter VSL – at producere VE. Merproduktion anses som en tilknyttet aktivitet, og som omfattet af energilovene og TA-bekendtgørelsens §5.

Dette er en smule bedre end reguleringen i dag. Men der vil være udfordringer med:
- selskabskrav efter energilove
- usikkerheden mhp dispensation efter energilovene
- at omsætningslofterne i §5 i TA-bekendtgørelsen hindrer udnyttelse af potentialerne.

BILAG – MILJØ- OG SERVICEMÅL

Indledning
DANVA finder det særdeles påkrævet at få fastlagt klare regler om miljø- og servicemål samt sikre, at begreberne fremadrettet kan få den tilsigtede effekt i forhold til Vandsektorloven. Vigtigheden heraf gør, at nye regler er at foretrække, selvom de ikke hjælper med til en afbureaukratisering af området. Det er dog vores håb, at en senere samlet lovrevision vil være afbureaukratiserende. Samtidig skal vi for god ordens skyld gøre opmærksom på, at en tilsvarende præcisering af, at det er en væsentlig forudsætning for Vandsektorloven, at forsyningssikkerhed, sundhed og miljø skal fastholdes, og at kravene til kvaliteten af drikkevand og spildevand skal overholdes som hidtil, også er vigtig og nødvendig i forhold til andre elementer af reguleringen fx ift. benchmarkingen.

Miljø- og servicemåls vigtighed beror på, at der er aktiviteter, som udføres specielt af hensyn til miljø, kunder eller samfundet, og ikke ud fra forsyningsmæssige hensyn. Derfor er de driftsmæssige omkostninger til miljø- og servicemål undtaget fra de effektiviseringskrav, som selskabernes øvrige driftsomkostninger er underlagt - mens investeringer forbundet med målene indregnes som alle andre investeringsomkostninger. Derfor er det også særdeles vigtigt, at bestemmelserne omkring miljø- og servicemål ikke begrænser begrebet til nye miljø- og servicemål. Det er aktiviteten, der er afgørende. Da omkostningerne behandles anderledes end andre driftsomkostninger, er det ligeledes særdeles vigtigt, at den samme aktivitet behandles ens ift. forskellige selskaber – ellers vil det påvirke fx benchmarkingen.

DANVA mener, at de klarere regler om miljø- og servicemål skal understøtte hensynet bag Vandsektorloven om adskillelse mellem myndighed og drift, således at myndighederne alene skal varetage en overordnet fastsættelse af miljøhensyn og en evt. overordnet fastsættelse af serviceniveauet. Selskaberne skal sikres kompetencen til den driftsmæssige udmøntning af disse overordnede mål, samt kompetencen ift. fastsættelse af mål for selskabets service overfor forbrugerne. Mere faste krav bør myndighederne alene kunne stille, hvor de har egentlig hjemmel hertil fx i forbindelse med udstedelse af tilladelser.

Da lovforslagets ministerbeføjelse vil komme til udtryk i en bekendtgørelse, er nærværende kommentering koncentreret om de rammer og forhold, som minister-beføjelsen bør inkludere og som bør indgå i den efterfølgende bekendtgørelse. Når bekendtgørelsen foreligger, vil DANVA selvfølgelig gerne give en detaljeret kommentering af dennes detaljer. I forhold til selve lovteksten skal vi derfor alene gøre opmærksom på, at ordlyden i selve tekstforslaget og i bilag 1 ikke er ens. Den endelige ordlyd af lovteksten bør formentligt omskrives, således at ministerbeføjelsen tydeliggøres. Samtidig skal vi kraftigt opfordre til, at bestemmelsen ændres fra en kan- til en skal-bestemmelse, således at der står ”Miljøministeren fastsætter….”.. Dermed sikres, at de påtænkte klarere regler bliver en realitet hurtigst muligt.

De forskellige mål

Såvel miljømål som servicemål bør defineres overordnet, således at der sættes en ramme for, hvilke aktiviteter der kan falde ind under hver enkelt kategori. DANVA finder det positivt, at mål med henblik på tilpasning til klimaændringer nævnes, men skal samtidig opfordre til, at der også tages højde for innovation i forbindelse med løsningen af miljø- og servicemålproblemerne.

Selvom der foretages en overordnet definition, er der, som det fremgår af de ikke udtømmende lister med eksempler, stor varians i de aktiviteter, som begreberne miljø- og servicemål skal kunne rumme. Listen over miljømål indeholder mål, som vandselskaberne burde kunne foretage uden myndighedsindblanding som fx vandbesparende tiltag. Ligesom den indeholder aktiviteter, som myndigheder ikke bør kunne pålægge selskaberne som fx rottebekæmpelse, der er en kommunal opgave. På samme måde indeholder listen med servicemål mål, som det alene er selskabet der bør kunne træffe beslutning om, da det vedrører driftsmæssige forhold som fx ledelsessystemer eller overvågning af kundernes forbrug. Derfor bør det totale forbud mod selskabernes fastsættelse af miljømål og kommunernes fuldstændige adgang til fastsættelse af servicemål revurderes. I den forbindelse bør eksemplifikationerne ift. både miljø- som servicemål opdeles i, hvilke mål som kan besluttes af kommunen, hvilke der kan besluttes af henholdsvis vand- og eller spildevandsselskab, og endelig hvilke begge parter kan træffe beslutning om. Dette er nødvendigt for at fastholde adskillelsen mellem myndighed og drift, idet det ikke kan forudsættes, at der altid er enighed mellem myndighed og selskab om et givet mål. I forbindelse hermed spiller det ligeledes ind, med hvilken hjemmel målet opstilles. Er der tale om udnyttelsen af en direkte adgang for myndigheden til udstedelse af påbud eller vilkår, eller er der tale om overordnede planer i.fm. sektorlovgivningen.

Ift. de foreslåede eksemplifikationer, har vi følgende kommentarer:

• Grundvandsbeskyttelse bør inkludere grundvandovervågning
• Forbedret rensning bør gælde både vand og spildevand
• Vandsamarbejder må være i henhold til Vandforsyningsloven
• Ledelsessystemer vedr. ikke kun drift men også investeringer

I øvrigt bør følgende mål tages med på listerne med eksempler:

• Overvågning af kvaliteten af de recipienter, som der udledes til, mhp. vurdering af selskabers miljøpåvirkning
• Etablering af nødstrømsforsyning af vitale dele af systemerne
• Etablering af særlige SMS-tjenester til varsling af forbrugerne i.fm. fx driftsforstyrrelser og forureninger
• Etablering af supplerende hygiejniske barrierer (UV-belysning) på centrale punkter i vandforsyningen
• Etablering af beredskab af nødvandforsyning i samarbejde med det kommunale beredskabscenter.

Kompetence og sektorplanerne

DANVA mener, at de klarere regler om miljø- og servicemål skal understøtte hensynet bag vandsektorloven om adskillelse mellem myndighed og drift, således at myndighederne alene skal varetage en overordnet fastsættelse af miljømål og en evt. overordnet fastsættelse af serviceniveauet i planerne. Mens selskabernes skal sikres kompetencen til den driftsmæssige udmøntning af disse mål, samt kompetencen til fastsættelse af mål for selskabets service overfor forbrugerne. Den bindende virkning af sektorplanerne skal således begrænses til de overordnede elementer, mens selve implementeringen ikke må kunne angives bindende i planerne, således at selskaberne fratages indflydelse herpå.

Derfor er det også vigtigt at få fastlagt, i hvilket omfang de kommunale målsætninger i sektorplaner som vandforsyningsplaner og spildevandsplaner kan betragtes som kommunale miljø- eller servicemål. Ligesom det er vigtigt at få lagt nogle rammer for, hvad der gennem planerne kan opsættes som mål, det er naturligt/nødvendigt, at vandselskaberne varetager som miljø- og servicemål, således at vandselskaberne ikke inddrages i opgaver, som ikke har en naturlig samhørighed med deres forsynings-aktivitet. Der er således behov for en præcisering af rammerne ifm. sektorplanerne, og i den forbindelse bør eksisterende udmeldinger/krav, som vedrører driftsmæssige forhold fjernes, idet disse er en reminiscens fra tiden før Vandsektorloven.

Mhp at sikre, at de overordnede mål ikke blot ”trækkes ned over hovedet” på forsyningerne, er det nødvendigt at sikre selskaberne indflydelse på de af myndighederne fastsatte overordnede mål. Derfor bør udmøntningen af de overordnede mål ske gennem en aftale mellem selskab og myndighed, således at selskabet har bestemmende indflydelse på de aktiviteter, de skal varetage som del af opfyldelsen af miljø- og servicemålet. Såfremt myndighederne fuldstændigt frit kan pålægge målene vil det give mulighed for forskelsbehandling af selskaberne, og den tilsigtede opdeling mellem myndighed og drift undermineres.

Det ovenstående skaber mere bureaukrati – men synes nødvendigt så længe, at der ikke er sket en revision af reglerne for sektorplanerne indhold mm.

DANVA går derfor også ud fra, at der er tale om en uheldig formulering, når der under økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige er anført ” Med udmøntningen af lovforslagets bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte regler om miljømål og servicemål forventes det, at det administrativt bliver enklere for kommunerne at træffe afgørelse om, hvilke udgifter der skal finansieres over hhv. vandtaksterne og skatterne.” Vi går ud fra, at der dermed menes, at der med ministerbeføjelsen forventes klare regler om målene, deres kriterier og kompetencefordelingen mellem vandselskaber og kommunerne, således at det klargøres, hvad der skal betales via skatterne, og hvad der finansieres over taksterne. Denne forståelse vil da også være i overensstemmelse med intensionerne om klare regler og en fordeling af opgaver og finansiering mellem parterne under hensyntagen til de bagvedliggende hensyn.

Adskillelsen mellem myndighed og drift er særlig vigtig for at underbygge vandsektorlovens kompetenceopdeling, fordi selskaberne og kommunerne ikke altid vil have samme interesse. Men også fordi kommunerne ikke har samme indsigt i private og kommunale selskaber. Derfor risikerer selskaberne at blive ramt af forskelsbehandling eller uhensigtsmæssige krav, såfremt selskaberne ikke inddrages i implementeringen af kommunernes overordnede hensyn. Ligesom de private selskaber risikerer at blive afskåret fra varetagelsen af nogle hensyn pga. manglende kommunal forståelse herfor eller omvendt at blive pålagt en ekstra stor del af aktiviteterne ift. målopfyldelsen.

Ud over de overordnede mål, som myndighederne kan stille i sektorplanerne, vil myndighederne i en række tilfælde have hjemmel til at udstede krav/vilkår i tilladelser o. lign. Disse krav skal efterleves og bør selvfølgelig også anerkendes som tillægsgivende miljø- eller servicemål. Ligesom egentlige påbud selvfølgelig skal efterleves med tillæg til følge.

Konkretiseringen af målene

Som vi forstår det, skal miljø- og servicemål ikke alene fastsættes i sektorplaner. De skal også kunne fremgå af aftaler – som evt. ”står alene” eller laves som supplement til sektorplaner. Det synes hensigtsmæssigt at sikre, at forskellige afklaringselementer fremgår af sådanne aftaler. Det følgende skal ses som inspiration.
Af disse aftaler om miljø-og servicemål bør det således fremgå, hvorledes parterne skal bidrage til opfyldelsen af målet, herunder fordelingen af opgaver/aktiviteter og finansieringen til opfyldelsen målet. Aftalerne bør også belyse økonomien på kort og lang sigt, ligesom risikoen ved forskellige løsningsmuligheder bør indregnes og fordeles, således at der fx tages stilling til hvem, der bærer merrisikoen for at et teknisk anlæg - som udføres som rekreativt bassin frem for rent teknisk anlæg (som teknisk set løser opgaven lige så godt) - bliver ”beskyttet natur” efter Naturbeskyttelsesloven. Endelig bør tidspunktet for de enkelte aktiviteter til opfyldelse af målet fremgå. I de tilfælde, hvor der med et givet miljø- eller servicemål nås afledte positive effekter, bør aftalen indeholde en beskrivelse af disse effekter, således at det kan godtgøres, at målet i overvejende grad er knyttet til selskabets forsyningsaktivitet. Dermed sikres opdelingen mellem myndighed og drift, herunder opdelingen mellem takstfinansiering og skattefinansiering. Ligesom der sikres den nødvendige dokumentation for målet og de dermed forbundne aktiviteter, således at der sikres et tillæg til prisloftet herfor. Men samtidig udelukkes aktiviteterne ikke p.ga. synergieffekter, blot sikres ekstra omkostninger eller arbejdsbyrder (ift. forsyningsvirksomheden) finansieret andetsteds.

Overgangsordningsordninger og ensretning

Da nærværende høring af lovforslaget angår en ministerbeføjelse, der skal efterfølges af en bekendtgørelse, må der formodes at gå en tid, inden de endelige regler vedr. miljø- og servicemål foreligger. Da selskaberne har indberetningsfrist til prisloftet 2013 d. 15. april 2012,er der behov for en bestemmelse, som sikrer en dispensation/ udskydelse af indberetningsfristen vedr. miljø- og servicemål, således at selskaberne får glæde af reglerne allerede fra næste år.

DANVA læser bemærkningerne således, at der i de kommende regler ikke skal skelnes til, hvornår beslutningen om miljø- eller servicemålet er truffet. Men at det afgørende i stedet er, at der er tale om et anerkendelsesværdigt mål, der er truffet af den korrekte instans, og som genererer udgifter i det år, der søges tillæg til. Imidlertid er adskillige selskaber blevet ramt af diskrepans mellem hidtidig praksis indenfor miljøområdet og de krav, som er stillet for tillæg for miljø- og servicemål. Selskaberne har ingen mulighed haft for at fremskaffe og fremlægge den krævede dokumentation før kravene var kendt. Hvorfor det har været ganske tilfældigt, hvilke selskaber der kunne leve op til kravene, og hvilke der ikke kunne. Selskaberne har dog fortsat haft omkostningerne til - og kunderne glæde af - de pågældende aktiviteter. Omkostningerne har været accepteret af kommunalbestyrelserne via takstgodkendelsen, ligesom det må antages, at det har været de kompetente niveauer, som har truffet beslutning om de pågældende mål. Derfor bør der laves en overgangsordning, hvor selskaberne får mulighed for at indlevere attest fra kommune eller bestyrelse om, at de har været pålagt det pågældende mål i 2011 eller 2012,hvorefter selskaberne får indregnet deres efterslæb på miljø- og servicemål ift. prislofterne 2011 og 2012 i kommende prislofter.

Endelig er behandlingen af de miljø- og servicemål, som selskaberne har udført også i 2003-2005 et væ-sentligt problem. Det eksisterende krav om, at der skal være sket en væsentlig ændring af sådanne mål, før de accepteres som miljø- og servicemål, og dermed undtages fra effektiviseringskrav, betyder en forskels-behandling og en straf af de selskaber, som har været fremadskuende. Disse selskaber skal således effektivisere på aktiviteter, som hos andre selskaber, der har startet aktiviteten senere, udløser et tillæg. Ligesom disse selskaber vil opleve en negativ effekt heraf ift. fx benchmarkingen. Samtidig må det understreges, at der bør skelnes til formålet med miljø- og servicemål. Derfor bør det ikke være afgørende, om niveauet er ændret ift. til 2003-2005, ligesom dateringen af beslutningsgrundlaget ikke bør have betydning. I stedet bør det afgørende være selve målet, at det er fastsat som foreskrevet, og at ansøgte udgifter til målet afholdes i den periode, hvortil der søges tillæg. Derfor bør der lave en ordning, således at selskaberne får tillæg for aktiviteten som miljø- eller servicemål på lige fod som andre selskaber, mod at de faktiske omkostninger hertil i 2003 -2005 (alternativt en skønnet omkostning hertil, hvor det ikke er muligt at opgøre de faktiske omkostninger) fratrækkes i udgangspunktet for selskabets øvrige driftsomkostninger. På denne måde sikres en ens behandling af målene, uden at selskaberne får dækning herfor 2 gange.

Nye roller – nye behov

Da formålet bag miljø- og servicemål nødvendiggør, at disse ikke har en udtømmende eller statisk karakter, kan såvel myndigheder som selskaber få behov for at få afklaret, om et givet hensyn kan tillægges status som miljø- og servicemål. Derfor bør der være mulighed for at få taget stilling hertil af Naturstyrelsen, således at myndigheder og selskaber undgår udgifter og administration til uacceptable mål.

Endelig bør Forsyningssekretariatet rolle defineres i de kommende regler. Da Forsyningssekretariatet ikke skal vurdere rimeligheden i de pågældende mål, bør dets arbejde ift. miljø- og servicemål kunne begrænses til en kontrol af, at der foreligger en korrekt beslutning omkring målet ift. de nye regler om kompetence, konkretisering osv. af miljø- og servicemål, således at den påtænkte administrative lettelse for Forsyningssekretariatet opnås.

Andet

I øvrigt forudsætter vi, at der sikres hjemmel i Vandforsyningsloven og Betalingsloven til at opkræve omkostninger til de pågældende mål i taksterne, i det omfang en sådan hjemmel ikke allerede findes.