Høring af udkast til vejledning om indsatsplaner (j.nr. SVANA-400-00026)
Til Miljøstyrelsen
Det er DANVAs opfattelse, at udkastet til vejledning er et godt og grundigt materiale, men at den, for så vidt angår forurening fra pesticider, vil gøre det næsten umuligt at gennemføre den nødvendige indsats.
Vores hovedanke går på Vejledningens kapitel 3, hvor især 3.2.1 synes problematisk. Dette afsnit mener vi bør udgå i sin nuværende form, da den er hindrende for enhver beskyttelse mod pesticider. Bemærkningerne om den stramme danske godkendelsesordning og dens betydning kan ikke stå alene, da den indeholder en række vildledende og udokumenterede påstande om størrelsen af områder med risiko for grundvandsforurening. Disse påstande kan da også let modvises med talrige fund af pesticider over det meste af landet i såvel borings-kontrollen som grundvandsovervågningen. Det er korrekt, at der er flest fund af forbudte stoffer, men dette er ikke overraskende, når man tager grundvandets alder i betragtning, og at der kun analyseres for en håndfuld af de i dag godkendte stoffer.
Selv om godkendelsesordningen har fjernet en række grundvandstruende stoffer, så viser erfaringen, at vi ikke har fuldstændig viden om stoffernes egenskaber. Senest med fundene af desphenyl-chloridazon, der har ramt dansk vandforsyning med et problem, der synes at kunne blive på niveau med BAM, som har lukket et trecifret antal boringer siden 90erne.
Hvis man ønsker at bibeholde afsnittene om godkendelsesordningen, så er det bydende nødvendigt, at der samtidig gøres opmærksom på de talrige fund af pesticider, og at det i mange områder ikke er muligt at finde uforurenede ressourcer. Samtidig kunne man i første afsnit side 14, supplere argumenterne for ikke at beskytte med de tilsvarende argumenter for at gøre en indsats. Som vejledningen er formuleret på nuværende tidspunkt, så fremstår den som ensidig og afvisende overfor behovet for at beskytte grundvandet mod pesticider.
I afsnit 3.12 om finansiering af indsats skrives afslutningsvist, at hvor der ikke er et vandforsyningsselskab, der kan have fordel af indsatsen, så skal kommunen afholde udgifterne. Her bør vel også nævnes vandsamarbejder efter vandforsyningslovens § 52 b. Endelig bør man være opmærksom på, at Vandforsyningsloven i denne sammenhæng taler om almene vandforsyningsanlæg og ikke vandforsyningsselskaber.
I afsnittet om vurdering af forskellige anvendelser af sprøjtemidler (s. 26) bør der i bemærkningerne om jordbrug nævnes anvendelse i planteskoler, frugtplantager og juletræsproduktion. I samme afsnit bør det også nævnes under bymæssig anvendelse, at der også findes høje koncentrationer af pesticider i byområder på trods af den lave anvendelsesmængde.
Fund af forbudte pesticider kan naturligvis ikke bevise sårbarhed overfor godkendte stoffer, men alt andet lige vil fund af forbudte pesticider indikere en øget sårbarhed i forhold til områder, hvor der slet ikke er fundet pesticider.
Der findes allerede en række indsatsplaner med indsats overfor nitrat og der bør derfor i vejledningen gøres opmærksom på konsekvenserne af landbrugspakken, således at det sikres, at der sker en nyberegning af indsatsbehovet overfor nitrat i nitratfølsomme indsatsområder.
Slutteligt vil vi nævne, at er vi glade for forslaget om, at indsatsplanerne revideres hvert fjerde år, således at der sker en løbende opdatering af indsatsbehovet.
Vi indgår naturligvis gerne i dialog om vores kommentarer til vejledningen.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA