DANVA er i regi af følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger blevet bedt om endnu engang, at forholde sig til om brugen af Enterolert-DW metoden skal godkendes som alternativ metode til måling af enterokokker i drikkevand i Danmark.
Dorte SkræmSom begrundelse for ansøgningen gives denne gang flaskehalsproblemer og mulighed for hurtig reaktion ved overskridelser, fordi metoden er nemmere og hurtigere. Øgede omkostninger for forsyningerne er nævnt, men der tages ikke stilling til omfanget heraf.
DANVA ønsker at fastholde den tidligere afvisning af ansøgningen.
Erfaringstal for direkte omkostninger for vandforsyninger ved, nyere sager ligger mellem 200.000 – 550.000 i opfølgende analyser og tidsforbrug. Der er her tale om sager af relativ kort varighed, men andelen af berørte forbrugere er stor. Hvis skiftet i analysemetoder skønnes at kunne give 1-2 ekstra sager pr. år for store forsyninger og 1 – 2 sager pr. 5 år for de mindre, på baggrund af falske positive, vil det betyde mellem 500 – 1000 sager på årsbasis ud fra ca. 2100 vandværker.
Som det ses, er disse hændelser er omkostningstunge, både i form af direkte omkostninger for vandforsyningerne, og indirekte omkostningerne for kunderne, som bliver belastet af unødvendige kogeanbefalinger.
Det er i vandforsyningernes interesse at anvende den bedst tilgængelige analysemetode uanset tidsfaktoren. Vi må derfor fastholde nødvendigheden af, at kravet om obligatoriske enterokok-analyser baseres på en pålidelig analysemetode. Pt. er det ISO-7899-2 metoden.
Det angives at metoden er ligeværdig med ISO-7899-2 metoden, dog med en tendens til flere falske positive.
Det er tidligere angivet ved ansøgning i 2014, at:
Samtidig angives, at der kun er en leverandør af analysekittet og at metoden er bedre fordi den finder flere bakterier.
Vi har været igennem samme øvelse i forbindelse med indførelse af colilert metoden. Dengang blev aktionsgrænsen for kogeanbefalinger hævet tilsvarende med sundhed og analysefølsomhed som argument, men med en vis forsinkelse i forhold til ibrugtagning af metoden. Dengang var vurderingen også at metoderne var sammenlignelige, men det betød reelt en praksisændring, som vil være endnu mere markant i dette tilfælde da der er tale om en bakterie som normalt kræver kogeanbefaling blot den konstateres.
En vurdering af konsekvensen for aktionsgrænsen for kogeanbefalinger skal derfor foretages, inden en eventuel godkendelse af Enterolert til drikkevand. Det vil derfor være nødvendigt med en vidtgående undersøgelse i dansk drikkevand, inden der er grundlag for at ændre det tidligere afslag på ansøgningen.
Ibrugtagning af metoden, på det foreliggende grundlag, vil kun øge utrygheden ved drikkevandet give vandselskaber og vandværker udfordringer med kundekommunikation oveni de indlysende ekstra omkostninger til opsporingsanalyser, som i øvrigt også vil belaste laboratorierne.
Med venlig hilsen
Dorte Skræm
DANVA