Høring: Nationalt Risikobillede 2025 (2.høring)

DANVA har modtaget udkast til Nationalt Risikobillede 2025 og er blevet bedt om, at fremsende bemærkninger til udkastet.

I en tidligere høring har af DANVA og Danske Vandværker afgivet fælles høringssvar til kapitlet om vand- og fødevarebårne sygdomme.

Med den kommende implementering af EU’s to beredskabsdirektiver, som henholdsvis handler om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau og om kritiske enheders modstandsdygtighed, forventes det at en række drikkevands- og spildevandsforsyninger bliver udpeget som kritiske enheder. Dette skulle gerne afspejles i det nationale risikobillede.

Overordnet finder DANVA at det nationale risikobillede til dels afspejler, at drikkevands- og spildevandsforsyninger er en del af den kritiske infrastruktur i Danmark.

Grundet den forholdsvise korte høringsfrist er høringssvaret baseret på generelle og overordnede betragtninger. Disse vil kunne understøttes med data og konkrete eksempler på anvendt praksis fra vores medlemmer, hvis Beredskabsstyrelsen måtte have behov herfor.

Beredskabsstyrelsen bør overveje om der skal tilføjes et kapitel, som specifikt handler om vandmangel og/eller forsyningssikkerhed på drikkevand og spildevand, eller om emnet håndteres på tilstrækkelig vis under de eksisterende kapitler.

Nedenfor findes vores betragtninger inddelt under de relevante kapitler i udkastet til Nationalt Risikobillede 2025:

Et skærpet bagtæppe: Sikkerhedspolitiske risici og trusler

DANVA sætter pris på opmærksomheden omkring mikrochips under temaet: Forstyrrelser i forsyningskæder, da disse indgår i en lang række kritiske komponenter hos drikkevands- og spildevandsforsyningerne. Lige som energisektoren så vil drikkevand og spildevandsforsyningerne også blive ramt hårdt ved mangel på mikrochips. Under og efter covid-19 pandemien var der lange leverancetider på f.eks. PLC’er, som anvendes i styrings-, regulerings- og overvågningssystemerne hos forsyningerne, og det blev tydeligt hvor kritiske disse komponenter er for forsyningerne.

Et skærpet bagtæppe: Klimaforandringer

Scenariet med længere perioder med høje temperaturer og ingen nedbør omtales ikke i kapitlet. Der har gennem de senere år været perioder, hvor vandforsyninger har været nødsaget til at pålægge forbrugerne restriktioner i brugen af drikkevand, idet grundvandsstanden omkring indvindingsboringerne var blevet alarmerende lav. Eksempelvis havde somrene i 2018 og 2023 længere perioder uden nedbør og med meget høje temperaturer, hvor drikkevandsforsyninger opfordrede forbrugerne til at spare på vandet.

Cyberhændelser

I kapitlet nævnes ”vandforsyning”. En anden og lige så vigtig forsyning er spildevandforsyning. Denne bør også nævnes i kapitlet. En afledt effekt af en cyberhændelse vil være manglende forsyning af drikkevand og/eller manglende spildevandsforsyning.

Energimangel

Der nævnes i kapitlet at et strømafbrud kan påvirke en række samfundsvigtige funktioner, som fx mobildækning, internetadgang, vand- og varmeforsyning eller betaling med betalingskort m.m.

Spildevandsforsyningen påvirkes ligeledes ved, at der ikke kan transporteres spildevand. Dette kan resultere i opstuvning af spildevand i kloakkerne og dermed overløb til terræn og kældere. Overløb medfører en sundhedsmæssig risiko.

Strømafbrud kan forårsage skader på både drikkevandsforsynings- og spildevandsanlæg.

Drikkevandsforsyningen vil i et vist opfang kunne opretholdes i kortere perioder med hjælp af nødgeneratorer. Transport af spildevand vil ligeledes kunne opretholdes i kortere perioder ved brug af nødgeneratorer. Renseanlæggene har en vis bufferkapacitet, hvor urenset spildevand kan opbevares, men efter et vis tidsrum vil renseanlægget gå i overløb og urenset spildevand vil løbe ud i recipienten.

Mangel på drikkevand vil ikke kunne udelukkes i forbindelse med et strømafbrud, og mangel vil indtræffe ved længerevarende nedbrud på strømforsyningen.

Nukleare hændelser

I afsnittet om konsekvenser påpeges det at dansk drikkevand produceres ud fra grundvand, der faldt som regn for mange år siden, hvorfor der næppe være akut behov for vandrestriktioner. Erfaringen fra atomprøvesprængningerne i 1960’erne viste i årene efter, at indholdet af den svagt radioaktive isotop, tritium, steg i grundvandet.

Traditionel drikkevandsproduktion i Danmark er baseret på indvinding af grundvand, som i langt de fleste tilfælde iltes/beluftes med atmosfærisk luft. Der vil derfor være en akut risiko for forurening af drikkevandet med radioaktive stoffer via vandbehandlingen. Denne risiko kan afhjælpes ved at undlade beluftning af grundvandet, og i stedet sende grundvand direkte ud til forbrugerne. Dette kræver dog, at vandværket kan by-passes for ikke at ødelægge vandbehandlingsfiltrene.

Kemiske hændelser

I afsnittet om konsekvenser påpeges eventuelle langsigtede konsekvenser for drikkevandsforsyningen i et lokalområde, hvis farlige kemiske stoffer trænger ned i grundvandet.

Produktionen af drikkevand vil ligeledes kunne blive alvorligt påvirket ved en luftbåren kemisk forurening eller brand, idet den traditionelle vandbehandling i Danmark sker ved beluftning af grundvand. Afsnittet kunne med fordel også indeholde denne kortsigtede konsekvens for drikkevandsforsyningen.

Vand- og fødevarebårne risici

Der er afgivet særskilt høringssvar den 4. oktober 2024.

Hedebølger

En konsekvens, som ikke er omtalt i dette kapitel, er at temperaturen på drikkevandet også vil stige, idet det producerede drikkevand ofte er mellem to til syv døgn under vejs fra vandværket og frem til forbrugeren. På vej frem mod forbrugeren opbevares drikkevandet i vandtårne og/eller højdebeholdere, hvor temperaturpåvirkningen primært finder sted. Højere temperatur på drikkevandet vil andet lige øge risikoen for bakteriologisk vækst i distributionssystemet.

Oversvømmelser fra havet

I afsnittet om konsekvenser mangler en omtale af oversvømmelser af renseanlæg. Mange renseanlæg er placeret lavt i terrænet og kystnært. En oversvømmelse af et renseanlæg med saltvand vil betyde, at mikrobiologien i det biologiske rensetrin vil blive slået ihjel. Det betyder, at renseanlægget skal indkøres igen, når oversvømmelsen er fortrukket. Denne proces kan tage op til et ½ år. 

Ekstremregn

En af konsekvenserne som belyses i kapitlet er, at der sker overløb fra kloaksystemerne, hvor fortyndet spildevand udledes til vandmiljøet. Overløb af blandet regn- og spildevand er en konsekvens af, at kloakkerne traditionelt ikke er dimensioneret til at håndtere ekstremregn.

Spildevandsforsyningerne arbejder målrettet på at reducere overløb f.eks. ved at separatkloakkere. Der er fortsat mange steder, hvor både spildevand og regnvand ledes til renseanlægget i samme rør. Dette presser både afløbssystem og renseanlæg.

DANVA stiller sig gerne til rådighed for yderligere input til det nationale risikobillede. Eventuelle spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Carsten Vejergang på telefon 4016 1322 eller på mail cvhc@danva.dk.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA