Høringssvar på udkast til vejledning om klimatilpasning i kommune- og lokalplaner

Det er hensigtsmæssigt, at vejledningen kommer til at foreligge samtidig med de ændrede reglers ikrafttræden.

DANVA har nøje fulgt tilblivelsen af loven bl.a. gennem deltagelse i en følgegruppe. Regeringen ønsker at skærpe planlovens regler, så der ikke fremover opføres ny bebyggelse i oversvømmelses- eller erosionstruede områder, medmindre de fornødne afværgeforanstaltninger er etablerede.

DANVA er positiv over for hensigten med loven, men der er dog en række forhold, som betyder, at vi er bekymrede for om de nye regler kommer til at leve op til intentionen med de ændrede regler. Disse har vi også gjort opmærksom på i forbindelse med afgivelse af høringssvar vedrørende lov og bekendtgørelse.

Forpligtelser i forhold til finansiering og valg af løsninger

Spildevandsselskaber er centrale aktører i forbindelse med to oversvømmelseskilder, nedbør og terrænnært grundvand, og derfor bør spildevandsselskabernes rolle beskrives mere tydeligt.

I forhold til finansiering har DANVA ift. lovudkast og betænkning gjort opmærksom på, at det bør præciseres, at afværgeforanstaltninger i oversvømmelsestruede områder finansieres af bygherre både i forhold til foranstaltninger på overfladen og i spildevandsselskabernes anlæg, så dette ikke skal finansieres af spildevandsselskabets kunder med baggrund i spildevandsselskabets forsyningspligt.

Spildevandsselskabers løsninger og finansiering i forhold til regnvand og terrænnært grundvand på siderne 8 og 22 i udkastet bør være mere entydigt beskrevet, så det er klart, at afværgeforanstaltninger skal dækkes af bygherrer, hvis man bygger i fareområder. Hvis det er muligt at bygge i fareområder og få omkostningerne til afværgeforanstaltninger finansieret over vandtaksterne, så er der risiko for, at der fortsat bliver bygget i fareområder uden nødvendige afværgeforanstaltninger. Såfremt der insisteres på at bygge i fareområder, bør omkostninger til afværgeforanstaltninger dækkes af bygherre. Det er ikke rimeligt, at disse omkostninger væltes over på vandkunderne.

Dette gælder også eksemplet på side 41 – 42 i udkastet. Her gives en fin beskrivelse af mulige, tekniske løsninger til håndtering af regnvand i form af wadier og regnvandsbassiner, men der mangler en beskrivelse af, hvem der må/kan etablere de tekniske løsninger samt finansiere dem.

Derudover mener DANVA ikke, at en kommune kan forpligte et spildevandsselskab til at gøre brug af bestemte, tekniske løsninger til håndtering af nedbør og/eller terrænnært grundvand, hvilket bør nævnes i eksemplet. Spildevandsselskabet skal som udgangspunkt vælge den billigste tekniske løsning. Vi henviser til afsnit 4.4.1 Forsyningspligt i vejledning til spildevandsbekendtgørelsen (nr. 9568, 2018) samt afsnit 10.7.8 Krav i lokalplaner og spildevandsplaner i Energistyrelsens nyligt opdaterede vejledning af 9. november 2026 til omkostningsbekendtgørelsen.

Vi foreslår desuden, at det beskrives klart i vejledningen, at et spildevandsselskab som udgangspunkt kun må håndtere nedbør for en klimafremskrevet 10 års regnhændelse i fælleskloakerede områder og en 5 års regnhændelse i separatkloakerede områder, medmindre et højere serviceniveau kan påvises at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt efter reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen. Dette gælder altid, uanset om et område (ikke) er udlagt til fareområde for nedbør og/eller der (ikke) er krav om etablering af afværgeforanstaltninger.

I forhold til terrænnært grundvand bør det ligeledes fremgå klart af vejledningen, at spildevandsselskaber i nye byområder højst kan blive forpligtet til at modtage grundvand fra omfangsdræn. De kan ikke, for nye byområder, blive forpligtet til at modtage andet grundvand end fra omfangsdræn, uanset om sådanne områder (ikke) er udpeget som fareområder for terrænnært grundvand og/eller der (ikke) er krav om etablering af afværgeforanstaltninger. Dette følger af spildevandsbekendtgørelsens § 8.

Hvis retningslinjerne for nedbør og terrænnært grundvand ikke uddybes, er der risiko for, at der opføres ny bebyggelse i områder truet af oversvømmelser fra nedbør og/eller terrænnært grundvand, fordi bygherre ikke bliver forpligtet til finansiering af afværgeforanstaltninger.

Inddragelse i udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner

Vejledningen bør klart anbefale, at kommunerne inddrager spildevandsselskaberne i udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner, når de nævnte planer har elementer af håndtering af regnvand og/eller terrænnært grundvand.

I afsnittet ”Spildevand og terrænnært grundvand” på side 8 i udkastet nævnes, at det kan være en forudsætning for realisering af en lokalplan, at der indgås aftale mellem grundejer/bygherre om tilslutning af en afværgeforanstaltning til selskabets anlæg. Her er et konkret eksempel på, at det er vigtigt at spildevandsselskabet på forhånd har været inddraget i planlægningen. Hvis en lokalplan rummer den nævnte forudsætning og spildevandsselskabet ikke har været inddraget på forhånd, er der en risiko for, at spildevandsselskabets anlæg ikke er dimensioneret til at modtage regnvandet eller grundvandet, fordi der er tale om afledning ud over det, selskabet har forsyningspligt til at modtage. Dertil kommer, at grundejer/bygherre under alle omstændigheder skal betale meromkostningen særskilt ud over vandafledningsbidraget til spildevandsselskabet, fordi spildevandsselskabet skal modtage vandmængder ud over den forsyningspligtige mængde.

Ligeledes bør det også fremgå tydeligt, at kommunen bør gå i dialog med spildevandsselskabet om udformningen af udkast til kommuneplanen, hvis kommunen påtænker,

• at det skal fremgå af redegørelsen i kommuneplan, at der for nye byområder m.v. i forhold nedbør og/eller grundvand enten ikke skal udpeges fareområder (side 31 i udkastet) eller
• at der skal udpeges fareområder men efterfølgende ikke etableres afværgeforanstaltninger for nedbør og/eller terrænnært grundvand (side 33 i udkastet).

Hvis spildevandsselskaberne ikke inddrages i forbindelse med kommunens beslutninger om fareområder eller afværgeforanstaltninger, kan der være vigtig viden, som ikke inddrages. Det giver risiko for, at det bliver spildevandsselskaberne, og dermed det takstfinansierede område, der skal lave og finansiere tekniske løsninger, selv om det skulle have været bygherre, der stod for håndtering og finansiering.

Øvrigt

I afsnit 1.5 om forhold til anden lovgivning kan det med fordel nævnes under ”Spildevand og terrænnært grundvand”, at det kan være en forudsætning for etablering af afværgeforanstaltninger, at det er muligt at få en udledningstilladelse til regnvandet eller det terrænnære grundvand.

Hvis I har spørgsmål til høringssvaret, kan I kontakte Miriam Feilberg på tlf.: 2244 1452 – mail: mfe@danva.dk.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen
DANVA