Det sker der fra WWC til COP

Det var første gang nogensinde, at der blev afholdt et topmøde i IWA, har du nogen overvejelser om, hvordan det gik?

Det gik meget godt.

I år havde vi for første gang en hel dags session, hvor vi samlede praktikere, akademikere og, vigtigst af dem alle, embedsmænd, politikere og ministre.

I IWA har vi normalt ikke denne slags deltagere med til vores konference. Så det var ret specielt, og værdien af det er utroligt.

Det betød, at vi for første gang samlede hele beslutningslaget, der kan gøre forskellen med hensyn til vandforvaltning.

Ved topmødet kunne vi se dynamikken mellem forskere, der finder løsningerne, praktikere, der bruger løsningerne, og endeligt regeringen, der nu kunne overveje, hvilke løsninger, de har brug for.

Jeg syntes, det var fascinerende. Jeg tror, det fik understreget, at vi alle er i det sammen, og at det er kollektivet, der skal tackle problemet, fordi vi står over for nogle alvorlige problemer.

Hvis du skal opsummere nogle af de vigtigste anbefalinger fra topmødet, der skal bruges til COP 27 i New York. Hvordan lyder de?

Jeg vil sige, at nogle af de observationer, der kom ud, var erkendelsen af, at vi med vand har at gøre med et system af systemer af systemer.

Drikkevandssystemet, spildevandssystemet og regnvandssystemet. Lad os samle de tre systemer under overskriften spurvens perspektiv.

Flytter vi os op ad, til, lad os sige albatrossens perspektiv, så ser vi det urbane vandsystem som et system, hvor hver af disse tre forrige systemer er forbundet og arbejder sammen.

Går vi endnu længere op, på ørnens perspektiv, så ser vi byen indlejret i et vandindvindingsområde. Her bruges vand til fødevareproduktion, til industri og til naturen.

Så oppe i dette perspektiv indser man, at der er synergier mellem disse systemer.

Ser vi på Indien, vi havde Indiens minister med ved topmødet, her bør by og land være tæt forbundet, som fætre og kusiner, for at vandforbruget kan reduceres og næringsstofferne fra spildevandet udnyttes.

Så den gensidige afhængighed systemerne imellem, det var en af de vigtige lektioner.

En anden vigtig lektie var, at vand bidrager til mange områder i samfundet.

Laver man attraktive vandløsninger i byer, stiger huspriserne. Levekvaliteten stiger, når mennesker lever i dejlige, smukke omgivelser. Det er meget vigtigt.

Men vandsektoren er ikke altid særlig god til at kommunikere nogle af disse afledte effekter af deres arbejde. Derfor har vi desværre en situation, hvor det er vandsektoren, der investerer i forbedringer, mens det er andre sektorer, der drager fordel af det.

Så selvom folks huspriser stiger, får vandsektoren ikke en del af værdiforøgelsen i samfundet.

Der var nogle diskussioner på topmødet om, hvordan vandsektoren skulle formulere den værdi, den giver til hele samfundet. Hvis vi kan kommunikere disse ting effektivt, kan vi bedre tiltrække større investeringer fra nogle af de andre sektorer og på den måde understøtte innovationen inden for vandsektoren. Det er en vigtig lektie.

Og den sidste var "partnerskaber".

Vi skal virkelig have flere til at forstå den holistiske værdi af vand. Vand berører så mange forskellige områder i vores samfund. Og vi har brug for, at beslutningstagere fra forskellige sektorer involverer sig. Vi har brug for byplanlæggere, folk der kender bybebyggelse, og vi har brug for civilsamfundet.

Så et af de vigtigste budskaber, der kom ud, var vigtigheden af partnerskaber, for at finde løsninger, der virkelig vil have praktisk anvendelse.

Det tror jeg, er nogle af de vigtigste resultater af dette møde.

Hvordan skal politikerne i dit perspektiv forholde sig til disse anbefalinger?

Jeg tror, at udfordringen for politikerne er, at de tænker meget få år frem. De tænker kun i fem års perioder. Men problemet, vi står med nu, kræver, at vi foretager investeringer, hvor afkastet måske slet ikke inden for de næste 25 eller 40 år. Måske ikke engang inden for den pågældende politikers levetid.

Så jeg tror, at budskabet til politikerne er: Hav mod! Gør det rigtige for dine borgere, og føl ikke nødvendigvis, at du har brug for et afkast inden for det femårige vindue, du tænker i.

Vær modig! Erkend, at det måske ikke er populært, men når du er gammel, kan du sige til dig selv: "Nå, jeg gjorde det rigtige".

Hvordan ser du processen herfra og frem til mødet i New York?

Efter topmødet arbejder vi nu på et dokument eller et konceptpapir med læringspunkter fra kongressen, og derefter vil vi gå i samarbejde med arrangørerne af FN's vandkonference i 2023 i New York og se, hvordan vi kan videreudvikle budskaber, målrettet COP 27.

IWA er også stærkt involveret i Young Water Professionals, og vi har udviklet en køreplan for Young Water Professionals. Vi sender en stor gruppe af dem til New York, hvor de skal præsentere køreplanen, der italesætter de unges rolle i forsøget på at løse nogle af disse store udfordringer.

Mange af de problemer, vi snakker om, vil ikke ske i min levetid. Det er de unge, der kommer til at arve disse problemer. Så det er de unge, der skal være forandringens forkæmpere. De skal være stemmen for forandringen og kæmpe for de nødvendige ændringer i den måde, vi håndterer vand på, den måde, vi bruger vand på, og den måde, hvorpå vi genbruger vand på.

Sker der ikke noget, er vi i problemer.

IWA fortalte os, at denne kongres bliver den mest succesfulde af sin slags i IWAs historie. Hvorfor tror du, at interessen er så stor lige nu? 

Jeg tror, det er den største konference, vi nogensinde har haft i IWAs historie. Vi forventer, at vi har omkring 4.000 betalende gæster fra 102 lande og forventer, vi lander på omkring 10.000 mennesker, der besøger udstillingen. Så det er virkelig en meget stor konference, og vi er meget stolte over, at det lykkedes.

Jeg tror, at grunden til, at det er lykkedes, er, at vi har fået meget stor opbakning fra Danmark og DANVA. Danskerne har virkelig mobiliseret folk i de nordiske lande til at møde op ved kongressen. Så der har ligget en kæmpe indsats der.

Jeg tror også, at vand i de globale diskussioner, især efter klimaforandringer, på COP 26 og de seneste ICC-rapporter, er kommet højt op på dagsordenen. Og det er ikke kun med hensyn til forebyggelse af klimaforandringerne, men også med hensyn til klimatilpasning. Så vand er virkelig kommet i fokus.

Og som jeg sagde i min indledning: hvis klimaforandringer er hajen, så er vand tænderne.

Vand er det medium, hvorigennem du mærker virkningerne af klimaændringer.