CSRD-direktiv skal fremme virksomheders indsat for bæredygtighed

Det nye bæredygtighedsdirektiv fra EU - kaldet Corporate Social Responsibility Directive (CSRD) - stiller krav om rapportering for mange større danske virksomheder allerede i årsregnskabet for 2025. Det betyder, at de skal være klar 1. januar 2025. Børsnoterede selskaber skal være klar allerede fra 2024.

”Hvor travlt de har afhænger bl.a. af, om de allerede har erfaring med fx CO2-regnskab specifikt og ESG-rapportering generelt. Hvis de fx allerede har arbejdet med CO2-rapportering for scope 1, 2 og 3, vil de have nogle forhold på plads allerede. Men CSRD sætter den grønne rapportering flere gear op og kommer til at
udfordre en række vandselskaber i forhold til både dybden og bredden i miljørapporteringen”, siger Mads Østerby, der leder Rambølls arbejde med CSRD i Danmark. Rådgivningsvirksomheden hjælper en lang række offentligt og privat ejede virksomheder med at få styr på, hvad der skal til, for at de kan leve op til CSRD-direktivet.

Han oplever, at mange i forsyningssektoren vurderer, at S og G (i ESG-rapporteringen) vil fylde meget mere. Der ligger fx krav i direktivet om at have politikker for egen arbejdsstyrke, et øget fokus på sin leverandørkæde samt overvejelser om, hvordan man interagerer med sit lokalsamfund og sine kunder. På mange punkter har virksomhederne enten ikke nogen klar politik for disse områder, eller de har ikke dokumenteret og afrapporteret, hvad de gør.

”Men jeg hører samtidig, at flere ser det her som en mulighed for at tage et skridt opad i forhold til at blive mere bæredygtige. Klarhed over ens styrker og mangler er en forudsætning for at kunne sætte ind de rigtige steder,” siger Mads Østerby og fortsætter:

”Det vigtigste i det her er, at EU-Kommission og EU-Parlament ønsker, at et bæredygtighedsregnskab skal helt op i topledelsen og ligge på linje med det finansielle regnskab. Skrappe krav til afrapportering af bæredygtighed skal gøre, at det bliver tænkt ind i alt en virksomhed foretager sig. Det skal give mere transparens og rette fokus og kapital mod grønne investeringer samt gøre det sværere at foretage greenwashing. Dette har også en klar sammenhæng til den nye EU Taksonomi.”

Dobbelt væsentlighed

Under CSRD-direktivet ligger de såkaldte ESRS´er, der er rapporteringsstandarder. De dikterer, hvad man skal gøre, for at overholde CSRD-kravene. ESRS’erne indeholder fx 10 emnespecifikke standarder inden for miljø, social bæredygtighed og governance. I standarderne findes samtidig 84 oplysningskrav og mere end
1.100 datapunkter.

”Her kommer det nye koncept 'dobbelt væsentlighed' ind. Virksomhederne skal foretage en analyse af, hvilke miljømæssige og sociale påvirkninger deres aktiviteter har. Samtidig skal de foretage en analyse af, hvilke finansielle risici og muligheder ESG-agendaen påfører virksomhederne. Det, som er væsentligt, fra enten et påvirkningsperspektiv eller et finansielt perspektiv, skal virksomhederne efterfølgende rapportere på – derfor navnet dobbelt væsentlighed,” siger Mads Østerby.

Det kræver, at virksomhederne får styr på deres værdikæde ud fra et bæredygtighedsperspektiv. De skal derfor foretage en dobbelt væsentlighedsanalyse i forhold til, hvordan virksomhederne arbejder nedad i deres leverandørkæde, i forhold til deres egne aktiviteter og i forhold til, hvordan virksomhedens aktiviteter efterfølgende påvirker fx miljø, lokalsamfund og forbrugere. Mads Østerby peger på, at CRSD fx vil få den konsekvens, at bæredygtighed i højere grad vil komme ind i kontrakter med leverandører. Derfor vil man bl.a. se flere bæredygtighedskrav i forsyningsselskabers udbud i fremtiden.

”Dobbelt væsentlighedsanalysen giver virksomhederne et godt overblik over hele deres samlede bæredygtighedsindsats. Den er derfor et must og et godt sted at starte i arbejdet med CSRD, men vi oplever faktisk også, at flere virksomheder bruger analysen til at revurdere deres bæredygtighedsstrategi, fordi analysen
giver dem nye indsigter,” udtaler Mads Østerby.

Skal understøtte EU’s Green Deal

For Christel Schaldemose, der er MEP for Socialdemokratiet, betyder CSRD-direktivet, at bæredygtighed bliver bragt til det næste niveau. Virksomhederne får et fælles sprog og standarder at arbejde ud fra. Der kommer mere transparens og bedre rammer for konkurrence på lige vilkår.

”Frem for alt skal det gerne have den effekt, at der sker en yderligere udvikling inden for bæredygtighed i EU, så vi når de mål, som EU´s Green Deal sætter retningen for. Vi skal afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbruget og samtidig genoprette biodiversiteten. Det her værktøj skal sikre, at virksomhederne gør, hvad de kan – og gør det, de siger, at de gør. Afrapportering vil gøre virksomhederne mere bevidste om, hvad de gør,” siger Christel Schaldemose. Hun har fulgt arbejdet med CSRD-direktivet tæt og sidder med i udvalget omkring Byspildevandsdirektivet. Hun er også suppleant til miljøudvalget.

Det svære bliver at undgå, at processen bliver for bureaukratisk. Det må ikke kun blive de store virksomheder, der har kræfter til at udføre afrapporteringen. Man skal desuden finde ud af på nationalt plan, hvordan rapporteringen kan kontrolleres bedst muligt.

”Jeg er ikke så bekymret for, om vi finder en model i Danmark, men det skal jo virke i hele EU, og det bliver ikke lige let alle steder. Jeg tror dog på, at det vil løfte alle lande, også hvor der ikke er så stor fokus på bæredygtighed. Sådan at det samlet set vil flytte virksomhederne i en bæredygtig retning, hvor bæredygtighedsstrategi og forretningsstrategi kommer til at blive integreret,” siger Christel Schaldemose.

Hovedparten af virksomhederne i EU er mikro eller små. Der skal derfor fokus på, at det koster mere per produceret service at gennemføre processen, jo mindre virksomheden er. Derfor starter man også med de store virksomheder, så de små får mere tid.

”Jeg er lidt bekymret for nogle af de ting, Kommissionen har godkendt omkring taksonomien, der definerer og kategoriserer, hvad der er grønt. Jeg håber ikke, det får betydning, når CSRD-afrapporteringen er oppe at køre. Ideen er jo, at den skal bidrage til, at vi får skabt bæredygtighed og ikke en fake greenwashing,” siger Christel Schaldemose.