Bornholms Energi & Forsyning har valgt at hilse den aktuelle “regulerings-tsunami” velkommen.
Karin Svennevig HyldigÅh, nu håber jeg ikke, du laver sådan et glansbillede af, at her på Bornholm har vi bare styr på alt det dér med klima og bæredygtighed. For selvfølgelig har vi ikke det,” siger Klaus Vesløv, Vice President og chef for public affairs, kommunikation og ESG i Bornholms Energi & Forsyning.
“Vi synes jo bare, det er virkelig spændende,” tilføjer han vel vidende, at dilemmaer og svære prioriteringer kommer til at stå i kø frem til årsregnskabet for 2025, hvor Bornholm skal aflægge sin første CSRD-rapportering.
“Jeg plejer at sige, at vi vi bygger faldskærmen på vej ned. Vi er jo et lille forsyningsselskab, så vi kan ikke bare ansætte os ud af den her regulerings-tsunami. Og den stopper helt sikkert ikke her,” siger han
“Men vi har valgt at hilse tsunamien velkommen. Alle de her nye regler hjælper os jo med at træde på speederen, så selskabets grønne omstilling kommer endnu mere op i omdrejninger”.
“Hvis det ikke lykkes, mister vi kunder. Så enkelt er det. Vi skal have orden i det bæredygtige penalhus. Det er jo også derfor, vi har ansat Marie,” siger Klaus Vesløv med henvisning til, at Bornholms Energi & Forsyning ved årsskiftet ansatte Cand.merc.int. Marie Wibe-Daner, der tidligere har arbejdet med bæredygtighed i FN og Udenrigsministeriet, i en nyoprettet stilling som bæredygtighedsansvarlig.
Hun har haft rigeligt at se til.
“Vi arbejder os igennem bid for bid. Det her er en proces, der ikke har en endestation. Vi når aldrig helt i mål, for vi kan altid gøre Vi bygger faldskærmen på vej ned Bornholms Energi & Forsyning har valgt at hilse den aktuelle
“regulerings-tsunami” velkommen. mere,” forklarer Marie Wibe-Daner, hvis primære opgave er at skabe internt og eksternt overblik over de rammer og vilkår, politikker og procedurer, der skal prioriteres og omstilles efter nu og fremover.
“Skal vi for eksempel skifte vores ret slidte tjenestebiler ud med elbiler nu eller vente et par år, til de gamle er kørt helt flade? Og giver det mening at erstatte nogle af de biler med elcykler?” spørger Klaus Vesløv.
Og det bliver kun mere kompliceret at beregne de bæredygtige perspektiver, når også de sociale aspekter skal tælle med, forklarer han:
“Hvilke lande kan vi f.eks. købe solceller hos, når medarbejdernes arbejdsforhold og rettigheder også tæller med i regnskabet?”
Klimadelen er allerede ganske godt belyst, da COWI har lavet et detaljeret klimaregnskab for hele Bornholms Energi & Forsyning, som sætter rammen for de kommende klimaindsatser i selskabet.
Ikke overraskende fylder Drivhusgasprotokollens Scope 1, altså de direkte udledninger, ganske meget i klimaregnskabet, mens de indirekte udledninger relativt set fylder mindre end i andre sektorer.
De indirekte udledninger (Scope 3) er tænkt ind i flere konkrete tiltag for bæredygtighed. Blandt andet bliver der lige nu set nærmere på selskabets interne affaldssortering og rejsepolitik, for når man bor på en ø, fylder rejser en del både i det bæredygtige og det økonomiske regnskab, konstaterer Klaus Vesløv.
“Bæredygtighed udspringer af hverdagspraksisser og kultur. Vi skal vænne os til at tænke det ind overalt. Ledelsesmæssigt er vi sprunget ud og comittede. Vi er også i gang med at bygge faldskærmen,” forsikrer han.
Artiklen er udgivet i DANSKVAND oktober under temaet "Det bæredygtige vandselskab"
Læs DANSKVAND her