Beskyttelse af drikkevand er nøgle til CO2-afgift på landbruget

Modellen, der blev spillet ind, lægger sig op ad den CO2-afgift, som er bestemt for den mineralogiske branche.

Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen bød trepartens medlemmer med formand Henrik Dam Kristensen og økonomiminister, Stephanie Lose i spidsen velkommen og præsenterede udfordringerne for drikkevandet. Over halvdelen af alle drikkevandsboringer er i dag påvirket af pesticider og kemikalier.

”Der er brug for beskyttelse af danskernes drikkevand, og det skal gå hurtigt. Det kan ske ved at rejse træer over grundvandsparker og give landbruget en CO2-rabat, fordi de dermed afstår arealer til klimavenlige tiltag,” sagde Carl-Emil Larsen, der understregede, at det går alt for langsomt med at sikre grundvandet mod forurening.

Træer støvsuger CO2

Anbefalingen fra det såkaldte Svarer-udvalg, som blev præsenteret for et par uger siden, omhandler blandt andet tilskud til rejsning af 250.000 ha skov. Konklusionen flugter DANVAs løsninger om grundvandsbeskyttelse.

”Skovrejsning i områder, hvor der ikke må sprøjtes, forhindrer permanent al brug af kemikalier og er samtidig den helt store fanger af CO2. Når man udtager landbrugsområder for at beskytte grundvand og planter træer på arealerne, så opnår man udover beskyttelse af drikkevandet en betydelig klimagevinst,” siger Carl-Emil Larsen.

Administrerende direktør i VandCenter Syd, Mads Leth og projektchef, Troels Kærgaard Bjerre præsenterede selskabets indsatser med grundvandsbeskyttelse og multifunktionelle løsninger med det begrænsede areal vi har til rådighed i vores lille land. Budskabet var, at selskabet er lykkedes at få beskyttet store, vigtige arealer ved hjælp af skovrejsning, og at det er sket i partnerskab med mange aktører.

”Staten har en vigtig rolle i denne sammenhæng. Det kræver, der bliver afsat flere midler til statslig skovrejsning via partnerskaber, støtte til multifunktionel jordfordeling og sidst men bestemt ikke mindst central udpegning af områder, hvor grundvandsbeskyttelse er en bunden opgave. Det vil for alvor danne grobund for, at vi kan få mere fart på indsatsen,” sagde Troels Kærgaard Bjerre.

Beskyt drikkevandet

Meldinger fra begge sider af Folketingsalen lyder, at landbruget både skal bidrage med at reducere klima- og miljøbelastningen, samt at der skal findes arealer til grundvandsbeskyttelse.

”Skovrejsning over grundvandsparker kan gøre landbrugets klimaudfordring mindre, og hvis det desuden sker efter en model, hvor det bliver en økonomisk gevinst for lodsejeren, samtidig med at landbruget får en CO2-rabat, så, mener jeg, det kan være en attraktiv politisk løsning,” sagde Carl-Emil Larsen.

DANVA foreslår også, at det er muligt som alternativ til skov at anlægge solceller eller vindmøller over grundvandsparker under forudsætning af, det ikke påvirker grundvandet med miljøfarlige stoffer. Den løsning vil være til gavn for Danmarks samlede reduktion af klimagasser.

Udover grundvandsbeskyttelse blev der på mødet mellem Grøn Trepart og vandsektoren også drøftet forslag om udtagning af arealer i ådale - lavbundsjorde - til vandparkering.

”Når man i forbindelse med store nedbørsmængder oversvømmer lavtliggende områder ind mod byer, så kan man forsinke vandmasserne og dermed minimere risikoen for ødelæggelser af ejendom og infrastruktur. Oversvømmelse af ådale forhindrer samtidig udspil af metan fra jordene. Det vil vi gerne være med til,” sagde Carl-Emil Larsen.

Positiv overfor multifunktionelle løsninger

Økonomiminister, Stephanie Lose, tilkendegav på mødet, at hun er positiv overfor multifunktionelle løsninger.

“Det er godt at høre nogle konkrete forslag til, hvordan vi bedst arbejder videre med drikkevandsbeskyttelsen i Danmark. Vores drikkevand er en virkelig vigtig ressource, som vi skal blive bedre til at passe godt på.”

“Vi forsøger at samle alle de gode input til, hvordan vi løser den ret svære opgave, vi er på, med at samtænke mange forskellige ting i forhold til skov, natur og biodiversitet, drikkevand og klimaafgiften på landbruget. Og i øvrigt har vi inviteret vandsektoren til en del af de dialogmøder, som foregår rundt om treparten,” sagde Stephanie Lose.

Grøn Trepart, der er en videreførelse af ekspertgruppen for en grøn skattereform, har tidligere fastlagt en CO2-afgift for andre sektorer og skal til juni præsentere en model for landbruget. CO2-afgifterne skal sikre, at Danmark indfrier sine klimamålsætning for 2030.