Bred overløbsindsats giver ganske lidt miljø for pengene
Det kan være spild af borgernes penge at forsøge at reducere overløb over en bred kam. Miljøforbedringen kan måles i promiller, mens prisen vil være høj, viser stor gennemgang hos forsyningsselskabet FORS. Man får mere miljø for pengene ved at prioritere anderledes, mener projektlederen selv.
Mads VolquartzArbejdet med en ny strategi i FORS førte til, at bestyrelsen vedtog et mål om at reducere overløb med 50 % inden 2025.
Det blev afsættet for noget nær en opdagelsesrejse for Lars Wiboe Pilmann, der er programleder i Plan og Udvikling i FORS.
“Det første, jeg tænkte, var, ’gad vide, hvor meget overløb vi har. Og gad vide hvad der skal til for at reducere det med 50 %. Og hvordan når vi det inden 2025,” fortæller Lars Wiboe Pilmann, der fik rollen som projektleder for den indsats, som skulle indfri det ambitiøse mål sammen med et hold bestående af hydraulikere og kollegaer fra drift- og miljøafdelingen.
Rejsen har ført ham fra overløbsbygværk til overløbsbygværk, gennem kloaksystemet i kommunerne Lejre, Holbæk og Roskilde og dybt ned i PULS-databasen for spildevandsudledninger.
Til sidst er han dukket op til overfladen igen med ny viden, som har fået selskabets bestyrelse til at genoverveje deres målsætning.
Prisen står nemlig slet ikke mål med miljøgevinsten. Og prisen er netop et af de svar, Lars Wiboe Pilmann har fået gennem holdets arbejde.
843 millioner kroner. Det er den beregnede pris for at reducere overløb med 50 % fra de anlæg, som ejes af forsyningsselskabet FORS. Prisen er baseret på, at man bygger bassiner af beton, som kan tilbageholde vandet i tilfælde af store regnmængder.
Man undgår ikke overløb, og man sikrer heller ikke badevandskvalitet, men mængden af overløbsvand, der ender i Roskilde Fjord og Isefjord, kan man halvere.
Det andet svar er, hvad en halvering af overløb i de tre kommuner betyder for tilstanden i Roskilde Fjord og Isefjord.
En reduktion for kvælstof på op til 0,25 % og en reduktion for fosfor på under 2 %.
“Er det prisen værd, kan man så spørge. Vi ville i hvert fald få en større effekt i fjordene, hvis vi brugte den mængde penge på vores renseanlæg,” siger projektleder Lars Wiboe Pilmann med henvisning til, at omkring 70 % af den samlede vandmængde kommer gennem renseanlæggene, og at de står for 3-7% af den nuværende kvælstofbelastning og ca. 27% af den nuværende fosforbelastning.
Frugterne hænger højere og højere
Overløbsprojektet startede i 2021 og medførte en stor gennemgang af data for at sikre grundlaget for det videre arbejde.
Lars Wiboe Pilmann fandt blandt andet ud af, at en række anlæg, som FORS figurerede som ejer af, slet ikke tilhørte selskabet - både regnvandsudløb og overløb fra fælleskloak.
I Roskilde har man siden 1990’erne haft målere på de fleste overløb, så her har datagrundlaget været god “Ved at kigge på vores eksisterende anlæg viste det sig, at der blot ved hjælp af styring kunne opnås en reduktion af overløb på 15 % på to ud af tre ”strenge” i Roskilde.
Det kostede en halv million, som blev brugt på analyser fra en rådgiver og programmering, så det har været den billigste indsats overhovedet,” siger projektlederen. Holdet arbejdede videre ud fra devisen om hurtig indsats og hurtig effekt. Her skelede man til et VUDP-projekt, som anbefalede hævede eller dynamiske overløbskanter.
“Det næstbilligste ville være at hæve overløbskanterne på overløbsbygværker. Men det ville alt andet lige forringe vores serviceniveau med den konsekvens, at flere ville opleve at få vand i kælderen end hidtil, så den mulighed gik vi ikke videre med. Også selv om vi stadig ville leve op til vores serviceniveau-forpligtelse,” siger Lars Wiboe Pilmann.
Der var også en tredje indsats, som alligevel skulle foretages.
Renseanlægget i Roskilde stod nemlig overfor en mindre renovering, hvor indløbsbygværket blev omtrent fordoblet i kapacitet, hvilket reducerer mængden af overløb eller bypass, som det hedder på et renseanlæg.
Men derefter var der ikke længere flere nemme løsninger, så næste skridt ville være at etablere underjordiske bassiner af beton for at tilbageholde vandmængderne, når målet var at være færdig i 2025.
“Det er jo sådan med lavt hængende frugter, at når man plukker nogen, så på et tidspunkt er de laveste bare ret højt oppe,” erkender Lars Wiboe Pilmann.
Spildevandet udgør en lille del
Af de to vandområder er det helt klart Isefjord, der er mest belastet. Der bliver udledt langt mere kvælstof, end man vurderer, fjorden kan bære. Ifølge Vandområdeplanerne bliver den indre del af fjorden årligt belastet med 839 tons kvælstof, og målet er at komme ned på 494 tons.
Det er en reduktion svarende til 345 tons. Hvis FORS skal bygge bassiner for at reducere overløn med 50 %, vil man kunne spare Indre Isefjord for 1,5 ton kvælstof om året.
Omvendt er Roskilde Fjord ikke så belastet af kvælstof, og her ligger den årlige tilførsel under miljømålet for den indre del af fjorden. Ser man på den totale kvælstofbelastning af fjordene, udgør bidraget fra FORS under 10 procent.
Og det er, når man lægger renset spildevand, regnvand og overløbsvand sammen.
Det hører med til historien, at selvom overløbsreduktion ikke er et særligt effektfuldt virkemiddel til næringsstofreduktion for de to fjorde, er det ikke det samme som at overløbsreduktion er en dårlig idé.
“Det kommer helt an på, hvad der er målet med reduktionen for fjordene, for hvis formålet er opnåelse af badevandskvalitet, kan det mål ikke opnås uden reduktion af overløb. For åer er overløb mere problematiske end for fjorde, fordi det en anden type økosystem, og fordi overløbene udgør en forholdsmæssig større andel af udledningerne til åer end til fjorde,” forklarer Lars Wiboe Pilmann.
Lokale løsninger
Om reduktion af overløb giver mening, afhænger derfor også af den lokale kontekst, hvor man ser på det enkelte vandløb, sø eller fjord.
“Det gælder om at være helt skarp på formålet, før det mest effektive og billigste virkemiddel kan identificeres - som måske viser sig at være reduktion af overløb. Og herudover er de lokale forhold, dvs. de eksisterende anlæg samt recipienten, helt afgørende for, hvad der er det smarteste at gøre de enkelte steder. Den brede kam med 50 % reduktion er derfor ikke et optimalt mål,” slår Lars Wiboe Pilmann fast.
Han lægger desuden vægt på, at FORS nu er langt bedre stillet i forhold til at træffe de rigtige beslutninger på området, fordi undersøgelsen har kastet meget ny viden af sig.
”Selv om 50 %-målet viste sig at være meget dyrt at indfri med lille gevinst, har arbejdet ikke været spildt. Vi har fået en masse viden om overløb og stofudledninger, som har styrket vidensniveauet hos både os selv, vores myndigheder og vores politikere, som vi på ingen måde ville være foruden. Den viden vil være central og kommer fremadrettet til at være bestemmende for de tiltag, vi foretager os,” siger Lars Wiboe Pilmann.
