Byplanlægning med vandet i centrum Pumpefri klimatilpasning skabt i pagt med naturen

Køge Nord er navnet på et nyt byområde, som støt og roligt skyder op nær Køge Nord Station og Køge Bugt Motorvej. Der skal være plads til boliger og virksomheder. Under planlægningen af det nye område har vandet fået en fremtrædende rolle. Særligt har KLAR Forsyning og deres rådgivere lykkedes med at få regnvandet højt på dagsordenen, og det har resulteret i løsninger, som både kommer områdets beboere og naturen til gavn. “Vi har prøvet at få vandet til at være en større del af hele planlægningsgrundlaget af den nye bydel. Og det har for mig at se været unikt,” siger Christian Bjoljahn, der er hydrauliker og tidligere projekteringsleder hos Envidan, der har rådgivet KLAR Forsyning i processen.

I dag er han ansat som bygherrerådgiver hos firmaet Vanman. Hos KLAR Forsyning har det været vigtigt at se på regnvandet i en helhed og ikke kun fokusere på det, selskabet formelt set har pligt til, fortæller Bettina Precht Simonsen, der er projektleder i KLAR Forsyning. “Grundtanken har været, at vi ikke skal se vand i kasser. Normalt har forsyningen kun ansvar for at sikre 5-årshændelser. Men det er jo en forkert tankegang at have i fremtiden. Så opgaven har været at samarbejde og koordinere de forskellige projekter i området, så samfundet får mest gavn af forsyningens hverdagsløsninger,” siger Bettina Precht Simonsen. 

Vand på vejen

Et eksempel på det tætte samarbejde er tilblivelsen af den skybrudsvej, som strækker sig gennem den nye bydel. Her har Køge Kommune og KLAR Forsyning i fællesskab planlagt vejen på en sådan måde, at den i tilfælde af skybrud leder vandet væk fra byen og hen mod skovarealer udenfor byen. Langs vejen har forsyningsselskabet anlagt bassiner, som kan opbevare og forsinke den såkaldte “hverdagsregn”. Hvis regnen bliver så kraftig, at bassinerne ikke kan rumme mere vand, løber vandet ud på vejen, hvor det bliver ledt væk fra byen i stedet for at oversvømme huse og haver. “Det har været en grundpræmis for vejens profil, at den er placeret og lavet på en måde, så den kan modtage vandet fra bassinerne, når de løber over. Og der er ikke meget at give af, så det er vigtigt, koterne bliver overholdt,” lyder det fra Bettina Precht Simonsen.

Under planlægningen og udviklingen af området har man hele tiden arbejdet med en kotering, der sikrer at vandet altid har et sted at løbe hen, hvor det ikke gør skade. Det betyder også, at så længe de forskellige bygherrer følger den anviste kote, kan regnvandssystemet klare en halvtredsårshændelse. “Løsningen kombinerer overfladeløsninger i terrænet og rør nedenunder, og det har været en sjov model at arbejde med. Og vi har faktisk løst mange af problemerne ufattelig lavpraktisk ved blot at tænke over, at vandet løber nedad, og hvor det er smartest, at det løber hen. Det har også sparet penge, fordi vi ikke har skullet etablere store betonbassiner,” siger Christian Bjoljahn. 

Bevidst overløbskant på bassiner

Bevidst overløb spiller en stor rolle i projektet og dets robusthed overfor voldsomme vandmængder. Hvis en del af systemet bliver fyldt med regn, har vandet altid et sted at løbe hen, som er nøje tilrettelagt. På den måde er der ikke et rør med en given diameter, som bliver en flaskehals i forbindelse med skybrud. “Vi arbejder hele tiden med en bevidst overløbskant. Det vil sige, at vi altid ved, hvor vandet løber hen, når et bassin bliver fyldt. Og så får vi vandet til at løbe et sted hen, hvor det ikke gør skade. Derfor findes der nødoverløb på alt, hvad vi har lavet, og det gør systemet robust,” fortæller Christian Bjoljahn. Han påpeger også, at det har været vigtigt for projektet, at der ikke skal indgå pumper i håndteringen af regnvandet.

“Det er ualmindelig store mængder regn, og her vil en pumpe sætte en kapacitetsgrænse. Den kan gå i stykker, og den bruger strøm. Så lad vandet løbet selv, det er hele grundtanken. Det er også mere bæredygtigt end at bruge pumper, selvom det har været en udfordring i det her terræn, som er ret fladt,” siger Christian Bjoljahn.

Renseanlæg af jord og planter

Regnvandet, som løber til to af områdets vandløb, skal renses. Kravet er, at den bedst anvendelige teknologi skal benyttes, og her har man i projektgruppen sat sig for at satse på jord og planter. Det lyder måske ikke højteknologisk, men renseeffekten af projektets naturbaserede løsninger viser sig at være fuldt på højde med de klassiske våde regnvandsbassiner, som i dag normalt anvendes. “Vi har fået bygget langt størstedelen af “renseanlægget” i jord og planter, der er betydeligt mere bæredygtige materialer end beton, plastik og teglsten,” siger Christian Bjoljahn. Skensved Ådal er blevet omdannet til et vådområde på flere hektar, som samlet kan håndtere 30.000 kubikmeter regnvand. Før var der mark, og siden har området udviklet sig til et sted, hvor både dyr og mennesker kan trives.

Naturen flytter ind

Bassinernes formål var oprindeligt at beskytte Skensved Å og Lagunen, som er en del af et Natura 2000-område afgrænset af Ølsemagle Revle og Stauning Ø. Men faktisk begynder natur og anlæg at smelte sammen. “Biologer og ornitologer render rundt med armene over hovedet. Og kommunen er også meget tilfredse, for vi har ikke bare lavet tekniske anlæg, som skal håndtere regn. Vi har sammen skabt et naturområde, som også har stor rekreativ værdi for beboerne,” siger Christian Bjoljahn. Typen af bassiner kalder man for “konstrueret vådområder”, og de er kendetegnet ved en lang vandvandring, er forholdsvis flade og har bestemte dybe zoner.

Rensningen foregår ved, at planterne optager næringsstofferne, så de ikke ender i vandløbet. Det konstruerede vådområde i ådalen er imidlertid blevet så naturligt og attraktivt fordyrelivet, at fugle fra den beskyttede natur slår sig ned ved det grønne ”regnvandsrenseanlæg”.  “Der er simpelthen eksempler på sjældne vadefugle, som yngler i det nye vådområde i stedet for Natura 2000-området lige ved siden af,” fortæller Bettina Precht Simonsen.