Danskerne sætter ny bundrekord i vandforbrug
Vandforbruget i de danske hjem har aldrig været lavere, viser DANVAs seneste nøgletal, ”Vand i tal 2024”. Samtidig står vandsektoren over for et enormt behov for investeringer i nye og eksisterende anlæg inden for klimatilpasning, drikkevand og spildevand.
Mads Volquartz2023 var det vådeste nogensinde i Danmark. Målt på vandforbruget har danskerne dog aldrig brugt så lidt vand i husholdningerne. Det viser vandselskabernes nøgletal, Vand i tal 2024, som DANVA netop har udgivet. Det rekordlave forbrug lød på 98 liter pr. person pr. døgn. Det er en nedgang på to liter pr. person i døgnet sammenlignet med den tidligere bundrekord på 100 liter fra 2022.
“Danskerne har efterhånden fået skiftet deres husholdningsmaskiner ud til mere vandbesparende modeller, hvilket også afspejler det generelle lave vandforbrug. De senere års store fokus på el-priser og varmeforbrug har sandsynligvis også omfattet vandforbruget, som har resulteret i det rekordlave forbrug i 2023. Og det er godt at spare på drikkevandet, da ressourcen flere steder er udfordret,” skriver Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i Vand i Tal 2024.
Han henviser til, at over halvdelen af drikkevandsboringerne indeholder spor af pesticider, og derfor DANVA arbejder for oprettelse af grundvandsparker, som udelukker brug af kemikalier og pesticider i de områder, hvor vandet i undergrunden bruges til drikkevand.
Behov for store investeringer
Vandselskaberne har ansvar for drikkevand, spildevand og klimatilpasning, og det kræver investeringer for at fastholde forsyningssikkerhed og kvalitet, ligesom byudvikling og erhvervsliv kræver løbende udvidelser af forsyningen for at understøtte væksten i samfundet.
Det kræver alt sammen investeringer. DANVAs investeringsprognose viser, at der bliver tale om ca. 850 milliarder i investeringer frem mod 2070, hvor klimatilpasning og grundvandsbeskyttelse udgør en stor del.
“De mange investeringer sætter pres på vandselskabernes økonomi, og der er et stigende behov for, at vandselskaberne får de nødvendige rammer til at sætte taksten, så den stemmer med omkostningerne. Det fremgår af DANVAs nøgletal, at gælden stiger stadigt hurtigere. Stigende omkostninger kan ikke dækkes af gæld i det lange løb, og med de udfordringer, vandsektoren står overfor, er der brug for solide langsigtede løsninger fra det Vandreguleringsudvalg, regeringen har nedsat for at løse problemerne,” skriver Carl-Emil Larsen i sin leder i Vand i Tal 2024, hvor man kan læse mere om vandselskabernes investeringsbehov.
Vandsektorens nøgletal viser desuden udviklingen vandselskabernes gæld, vandtabet, andelen af fjernaflæste målere, energiforbrug, produktion af biogas og grøn strøm, udledning af næringsstoffer fra renseanlæg og overløb og meget andet.
FAKTA: Vandselskabernes nøgletal, 2023
- En ½ liter drikkevand koster 3,9 øre tappet fra hanen.
- Vandforbruget i de danske husholdninger er i gennemsnit 98 liter pr. person pr. døgn.
- Drikkevandsselskabernes faktiske driftsudgifter er i gennemsnit 5,87 kr. pr. solgt m3, og de gennemførte investeringer er 6,92 kr. pr. solgt m3.
- Spildevandsselskabernes faktiske driftsudgifter er i gennemsnit 13,68 kr. pr. solgt m3, og de gennemførte investeringer er 23,94 kr. pr. solgt m3.
- Elforbruget (købt el) til 1.000 liter vand oppumpet fra undergrunden, leveret til forbrugeren og tappet fra hanen bruger i gennemsnit 0,42 kWh. Transport, rensning og afledning til recipienten bruger i gennemsnit 1,40 kWh. Samlet giver det et købt elforbrug på 1,82 kWh. Modregnes den el, som selskaberne selv producerer, bliver nettoelforbruget 1,59 kWh pr. 1.000 l.
- En gennemsnitsfamilie på 2,11 person bruger årligt 75,73 m3 vand, som netto koster 1,59 kWh/m3 i forbrugt el hos drikkevands- og spildevandsselskabet. Det betyder, at en families årlige CO2 udslip forbundet el-forbrug til deres vandforbrug er 5,1 kg CO2 i Østdanmark og 12,5 kg CO2 i Vestdanmark. Det er baseret på en emissionsfaktor på henholdsvis 42 g/kWh i Østdanmark og 104 g/kWh i Vestdanmark (125 %-metoden).
