DANVA foreslår: Staten skal have ansvar for forvaltning af klimatilpasning og vandressourcer
Brug vandrammedirektivets 23 hovedvandoplande og placer det myndighedsmæssige ansvar for den nationale vandressource i staten. Der er nemlig akut behov for helhedsplanlægning og en overordnet forvaltning af rent drikkevand og stigende vandmasser.
Karsten Bjørno, DANVADet er bedre og billigere at forebygge problemer med vand end at krisehåndtere, rense og genopbygge. Derfor er det nødvendigt, at der i Danmark oprettes en samlet, overordnet, statslig myndighed, der har ansvaret for forvaltning af vandressourcer og klimatilpasning.
”Staten skal have det overordnede ansvar for vandkredsløbet og, sammen med de berørte kommuner, opgaven med at forvalte vandressourcerne og klimatilpasse indenfor Danmarks 23 hovedvandoplande, som det er fastsat i vandrammedirektivet” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Han mener, at en statslig myndigheds- eller forvaltningsramme, sikrer, at vandforvaltningen i denne sammenhæng ikke styres af hensyn til kommunale og/eller regionale grænser.
”Men myndighedsopgaverne skal, indenfor hovedvandoplandene, håndteres af de berørte kommuner med staten som overordnet myndighed,” siger Carl-Emil Larsen.
Vand er både liv og ødelæggelse
Over halvdelen af drikkevandsboringerne er påvirket af pesticider og kemikalier. Flere steder bliver grundvandsressourcen overudnyttet. DANVA arbejder hårdt for at beskytte større, sammenhængende, sprøjtefrie arealer til grundvandsbeskyttelse.
Grundejere spredt ud over det meste af landet slås med resultaterne af de ændrede klimatiske forhold. Det højtstående grundvand er tydeligt, og oversvømmelserne trænger sig på under stormene, mens græsplænen i haven sopper i vand. Flere steder har danskerne vand i deres stuer, og det pibler ind i kældre. Kampen mod skimmelsvamp og vandskader føres med pumper, sandsække og drømme om omfangsdræn, der dog ikke løser problemet.
”Vand er fundamentalt for liv og sundhed, derfor er det afgørende, at der er sikkerhed for forsyning af nok rent drikkevand i fremtiden. Men vand kan samtidig have den mest ødelæggende kraft, hvis systemerne ikke er gearet til at håndtere det. Vi oplever i dag stigende krav fra samfundet til investeringer i løsninger, der på den ene side beskytter grundvandet og på den anden minimerer de skadelige effekter af oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Det handler om samfundsøkonomiske udgifter i en størrelsesorden, som påvirker råderummet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Ny statslig myndighed
Han mener, at det alvorlige scenarie og udsigten til de store investeringer til fremtidssikring af samfundet afføder behov for en helt ny overordnet myndighed til forvaltning af vandressourcen.
Da Central- og Sydeuropa i nullerne oplevede store oversvømmelser, vedtog EU i 2007 det såkaldte oversvømmelsesdirektiv. I Danmark blev direktivet implementeret via oversvømmelsesloven (2009), hvor der alene blev fokuseret på oversvømmelsesrisikoen fra søer og vandløb. Direktivet er forankret i Kystdirektoratet, der varetager drifts- og myndighedsopgaver inden for kystbeskyttelse, klitfredning, strandbeskyttelse m.v.
”Der blev i forbindelse med udmøntningen udpeget relativt få risikoområder, hvilket her i 2024 synes noget naivt,” siger Carl-Emil Larsen, og tilføjer, at hav og fjord er omfattet i dag.
”Men vi mangler reel handling til at få direktivet implementeret fuldt ud. Indtil videre har man brugt årene på at koncentrere sig om kyst, åer og vandløb og har til gode at handle i forhold til klimatilpasning og oversvømmelser som følge af skybrud, overfyldte kloakker og højtstående grundvand,” siger Carl-Emil Larsen.
Han er overbevist om, at man kan bruge oversvømmelsesdirektivets tilgang ift. vandområdedistrikter og hovedvandoplande til at skabe overblik og fremdrift med udarbejdelse af en helhedsorienteret klimatilpasningsplan for Danmark.
”Det bør vi koncentrere os om at se nærmere ind i hurtigt, for her kan ligge synergier, vi endnu ikke har udnyttet,” siger Carl- Emil Larsen.
Etablér hydrologisk myndighed
Danmark har i modsætning til mange europæiske lande aldrig implementeret en national hydrologisk myndighed.
”Den opgave skal selvsagt være statslig. Vand på terræn i grundvandsmagasiner og i vandløb tager ikke hensyn til hverken kommunale grænser eller grænser mellem regioner tegnet på et kort. Vi bør i stedet, med afsæt i vandrammedirektivets vandområdedistrikter, vælge de 23 hovedvandoplande som grundlag for myndighedsarbejdet. Hovedvandoplande tager netop udgangspunkt i hydrologiske forhold,” siger Carl-Emil Larsen.
Han mener, at planlægning, etablering og drift af vandforsyningsanlæg, ressourceanlæg, afledningssystemer og klimatilpasningsanlæg skal varetages af vandselskaberne.
”Vandselskaberne har allerede vist sig som effektive motorer for at gennemføre projekter til vandforsyning, afledning af spildevand og klimatilpasningsprojekter. Det momentum skal vi udnytte,” siger Carl-Emil Larsen
Han foreslår, at vandressourceforvaltningen skal understøttes af en samkøring af de hydrogeologiske modeller (DK-modellen), 3D-terrænmodeller, modeller over søer og vandløb, meteorologiske modeller til nedbørsestimater samt regnmålerdata med den store viden, myndigheder og vandselskaber har om bl.a. veje, forureningskilder, punktkilder, diger, sluser, kanaler og rørsystemer.
”Vi oplever i disse år øgede påvirkninger af miljøfarlige stoffer og klimaforandringer. Der kommer mere vand fra oven, fra neden gennem højtstående grundvand, fra havet og fra baglandet via vandløb. Regnmængderne er stærkt stigende med et årligt gennemsnit på mere end 1000 mm i 2023,” siger Carl-Emil Larsen og giver Holstebro som eksempel.
Holstebroområdet er et af de udpegede risikoområder på grund af Storås løb gennem byen. Storå er utallige gange nået over sine bredder og har skabt oversvømmelser i Holstebroområdet med store skader på infrastruktur samt bygninger og ejendomme i byen.
”Vi har i de seneste år set, hvordan lignende scenarier som med Storå er spredt ud over hele Danmark med vandløb, der er gået over deres breder. Det har medført meget store skader på ejendomme, veje og anden infrastruktur, og vi er nu nået til en situation, hvor vi er nødt til at vælge en anden tilgang til at løse udfordringerne,” siger Carl-Emil Larsen og understreger den store udfordring med højtstående grundvand i det meste af Danmark efter et år med ekstremt megen nedbør.
Nye udfordringer med vand
Miljøminister, Magnus Heunicke, præsenterede i efteråret Klimatilpasningsplan 1, som skal give vandselskaberne nye muligheder for at håndtere vandmasser.
”Der er ingen tvivl om, at mange områder er presset af de øgede nedbørsmængder, stigende grundvand, og oversvømmelser fra vandløb og stormflod. Vi ved, at der er behov for yderligere tiltag, og dem ser vandselskaberne frem til at løse. For kollektive løsninger er bedre og billigere for samfundet,” siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:
”Vi ser ind i et klimascenarie, der udvikler sig dramatisk, hvor vandselskaberne skal have de rette økonomiske rammer til at kunne investere massivt for at følge med udviklingen i klimaet. Og myndighederne skal til opgaven organiseres på den rigtige måde og have den nødvendige hjemmel.”
Danske ejendomme under vand
Ca. 450.000 boliger er placeret i områder med risiko for oversvømmelser. Huse, der ligger på adresser som Mosevej, Søvej, Fjordvej og lignende bliver generelt sat under pres.
Forsikring og Pension har meldt ud, at ejendomme i risikoområder kan imødese meget dyre forsikringer, som vil gøre det vanskeligt for ejerne at blive boende, og flere byggefaglige diskuterer, om fremtidens huse kan imødese afslag på etablering af kældre.
”Har man højtstående grundvand på sin ejendom, er det svært at aflede vandet lokalt. Vi hører fra vores medlemmer, at de øgede vandmasser sætter kloaksystemet under pres flere steder. Vi skal indrette os på en måde, så regn og uvedkommende vand holdes ude af renseanlægget. Det gør vi ved at skille det fra, som man er i gang med over hele landet, hvor man nu er på plads med at separere gennemsnitligt 70 procent af arealerne af kloakoplande. Det er bekosteligt, men nødvendigt de fleste steder,” siger Carl-Emil Larsen.
Han slår fast, at det vil være bedre og billigere for samfundet at forebygge problemer med vand end at krisehåndtere, rense og genopbygge.
”Derfor er der brug for en overordnet statslig vandressourceforvaltning. Desuden er det helt afgørende, at vandselskaberne får de helt rigtige økonomiske rammer, som giver dem omkostningsdækning. For kollektive løsninger er det eneste, der effektivt kan løse problemerne med at håndtere de stigende vandmasser som følge af klimaforandringerne,” siger Carl-Emil Larsen
