2024 09 25 Jeppe Bruus, Carsten Nystrup Pg Carl Emil Larsen Karsten Bjørno
DANVA opfordrer Jeppe Bruus til at sikre danske drikkevandsboringer, og til at overveje grundvandsbeskyttelse som en driver for at tage landbrugsjord ud af produktion.

Ved møde med trepartsminister Jeppe Bruus fremhævede DANVA vigtigheden af at sikre danske drikkevandsboringer, som fortsat er truet af pesticider, og opfordrede ministeren til at overveje grundvandsbeskyttelse som en driver for at tage landbrugsjord ud af produktion, understøttet af Grøn Fond.

Onsdag den 25. september mødtes DANVA med trepartsminister Jeppe Bruus i Ministeriet for Grøn Trepart for at drøfte vigtige emner relateret til drikkevandets betydning i den grønne omstilling. På dagsordenen var blandt andet multifunktionelle løsninger for grundvandsbeskyttelse, jordpriser og behovet for hurtig handling i beskyttelsen af drikkevandsressourcerne.

DANVA fremhævede vigtigheden af at sikre danske drikkevandsboringer, som fortsat er truet af pesticider, og opfordrede ministeren til at overveje grundvandsbeskyttelse som en driver for at tage landbrugsjord ud af produktion, understøttet af Grøn Fond. Ministeren blev også præsenteret for det fælles blå-grønne kort over potentielle grundvandsparker, som matcher erfaringerne fra Fyns pilotprojekt.

Mødet sluttede med en drøftelse af, hvordan vandsektoren kan støtte op om regeringens arbejde og bidrage til yderligere beskyttelse af drikkevandet.