DIN Forsyning bygger mindre vandværk i bæredygtighedens navn

På en vindblæst mark nogle kilometer nord for Varde skyder der i disse måneder et nyt vandværk op. Det skal erstatte det nedslidte vandværk i Varde centrum og sende vandet fra det nyligt opdagede grundvandsmagasin ved Vittarp ud til de cirka 17.000 vandforbrugere i Varde og opland.

At vandværket bliver bygget på en mark mellem kildefeltet i Vittarp og Varde er ikke en tilfældighed. Allerede fra starten er bæredygtigheden tænkt ind i alle faser, og placeringen er også valgt ud fra tanken om mindst muligt elforbrug.

“Marken er en passende lokation, der ligger højt og midt mellem kildefeltet og byen. Det betyder, vi kan pumpe råvandet opad og lade drikkevandet løbe nedad mod byen. Samtidig betyder placeringen, at vi har god plads til at udvide vandværket, hvis der senere opstår et øget behov for vand,” fortæller geolog og projektleder Søren Tygesen fra DIN Forsyning.

Bedre at bygge småt end forkert

Faktisk er udvidelserne også en del af den bæredygtige og økonomisk ansvarlige tanke, for der sker rigtig meget på drikkevandsområdet for tiden med potentielt store udfordringer i fremtiden. Derfor er vandværket bygget til kun lige at leve op til de kendte krav og behov. Skulle det i fremtiden blive nødvendigt med mere plads, er udvidelsesmulighederne tænkt ind.

“Vi kunne godt bygge et stort vandværk med plads til rensning af drikkevandet eller plads til at øge kapaciteten, hvis Varde skulle vokse, eller hvis der flyttede nyt erhverv til byen. Vi kunne så også ende med at have at halvt vandværk stående tomt, hvis vi gættede forkert,” fortæller Søren Tygesen.

Derfor bygger DIN Forsyning et vandværk med en bygningsmasse på 300 m2 med udendørs og fritstående rentvandstanke. Det betyder, at selve bygningen bliver væsentligt reduceret i forhold til et byggeri med indendørs tanke.

“Det mest bæredygtige og økonomisk fornuftige vil jo være ikke at bygge forkert,” fortæller Søren Tygesen, der blandt andet stod for opførelsen af Esbjerg Vandværk for seks år siden og renoveringen af Ribe Vandværk for to år siden. Erfaringerne derfra kan også ses i planerne for Varde Vandværk.

“I Esbjerg og Ribe er vi blevet glade for fritstående ståltanke, der er lette at vedligeholde og giver et godt arbejdsmiljø i forbindelse med vedligehold. Ligesom de to andre vandværker bliver Varde Vandværk også bygget med to identiske produktionslinjer, så vandværket ikke skal lukkes ned, når der skal udføres service. Ved service halveres kapaciteten i stedet. Vandværket er bygget uden nødforsyning, da den del kommer via en eksisterende vandledning fra Esbjerg, som er koblet på ledningsnettet i udkanten af Varde,” siger Søren Tygesen og fortsætter:

“Nogle vil måske sige, at det bare er undskyldninger for at spare penge, og økonomien har da også spillet ind. Det er jo kundernes penge, vi bruger. Det er da rart, når man gennem planlægning kan få byggeriet til både at tilgodese driftsbehovet, økonomien og miljøet,” siger Søren Tygesen, der dog ikke vil sige, at 32 mio. kroner er decideret discount for et moderne og fuldautomatisk vandværk.

Materialepyramiden som rettesnor

Når Søren Tygesen sammenligner bygningsmassen for Varde Vandværk med Esbjerg Vandværk, er det næsten en halvering i bygningsmassen. Esbjerg Vandværk har en bygning på 2.150 m2 og en produktionskapacitet på 2 x 250 m3 i timen. Varde Vandværk får en bygning på 300 m2 og vil kunne producere 270 m3 i timen. Så hvis man havde gentaget tankegangen fra tidligere byggeri, ville Varde Vandværk være blevet lidt over 1.000 m2 med indendørs tanke.

Til den bygning, der trods alt bliver opført, er alle materialerne blevet målt ud fra materialepyramiden, hvilket har betydet, at træ har fået hovedrollen.

“Der er ingen tvivl om, at træ er bedre for miljøet end beton. Derfor er det naturlige valg med betonelementer skiftet ud med et træskelet, ligesom bygningen er isoleret med træfiberisolering,” fortæller Søren Tygesen.

“Ved nogle materier kunne vi ikke finde et bedre alternativt, men så har vi set på, hvordan vi kan  sikre bortskaffelsen om 30-40 år. Kan belægningsstenene genbruges, kan betonkarrene til skyllevandet knuses til vejfyld. For vi skal selvfølgelig ikke ende med materiale, som skal sendes på deponi,” understreger Søren Tygesen.