Direktøren stopper men fortsætter kampen mod mistillid
1. januar tager Brønderslev Forsynings direktør Thorkil Neergaard hul på et nyt livskapitel. Og hans pensionisttilværelse kommer ikke til at gå stille af.
Karin Svennevig HyldigVæggene på Thorkil Neergaards kontor i Brønderslevs industrikvarter bugner af faglig reflektion. Sektionsopdelte geodætiske kort med flere hundrede kilometer forsyningsveje, søjlediagrammer til opsporing af lækager og en genoptrykt avisforside fra New York Times 24. juni 1988, hvor eksperter netop havde meddelt det amerikanske Senat, at den globale opvarmning nu kunne måles og var forårsaget af fossile brændsler. “Jamen er det ikke tankevækkende; i mere end 36 år har vi verden over siddet på vores hænder og ikke formået at gøre noget effektivt med et problem, vi selv har skabt og selv bliver ramt af igen og igen?” spørger han hovedrystende.
Mistillid smitter og koster kassen
På hæderspladsen lige bag direktørens højryggede stol, hvor ingen kan undgå at se den, hænger et lidt rodet A4-ark med forkortelser og buzzwords, som man nok skal være ret dybt inde i de senere års vandstrategiske arbejdsbetingelser for at genkende. “MOGS-aktiviteter”, “R-koder” og “Cooks distance”, står der blandt andet. “Iterativ outlier analyse”, “SFA-metoden” og “DOiPL”… Omkring 70 begreber har Thorkil Neergaard listet op. Ikke for at holde sig opdateret eller lokke andre til at memorere mangfoldigheden af nye fagudtryk, men netop for at illustrere den uophørlige strøm af målepunkter, obligatoriske beregninger og begreber, som djøffere i statsadministrationen uophørligt bombarderer landets vandforsyninger med.
Mere end et halvt årsværk bruger Brønderslev Forsyning hvert år på at udfylde excel-ark til ministerier, styrelser samt den hastigt voksende kontrolinstans; Vandsektortilsynet. Thorkil Neergaard anslår, at indberetningerne i dag koster forsyningsselskaberne mere end det dobbelte af, hvad det kostede for ti år siden. Hans estimat lyder på op, at den danske forsyningsbranche hvert år tilsammen bruger imod 150 mio. kr. på tvivlsom kvalitetskontrol, når alle forsyningernes omkostninger regnes med.
Giv os tilliden tilbage
Meningen er sikkert god, som han siger. Men dels er det muligt at sminke tallene, så den daglige drift og udvikling tager sig bedre ud. Dels ville de mange millioner gøre større gavn, hvis de gik til udvikling af forsyningssikkerhed og klimasikring i stedet for papirarbejde. Og sidst men absolut ikke mindst er Thorkil Neergaard bekymret og ærgerlig over den mistillid, som ligger bag det hastigt voksende kontrolapparat og truer såvel forsyningsbranchen som den danske velfærdsmodel, lyder hans pointe: “Den tillid, vi danskere har opbygget til hinanden, er selve grundlaget for vores velfærd, rigdom og formentlig også den følelse af lykke, vi igen og igen bonner ud som verdensførende i.
Tillid er en ressource, vi skal værne om, hvor mistillid tværtimod undergraver hele vores tillidsbaserede fundament. Mistillid smitter og spænder ben for alt det, der skal til at skabe udvikling og fremdrift: Virkelyst, ansvarlighed, ressourcer og overskud,” siger direktøren. “Jeg kender ingen i vandbranchen, der ikke vil være med til at levere bedre kvalitet for færre penge. Det er jo vores kald. Vi er selv vandkunder. Vores familier og venner er vandkunder.
Vi har kun kunderne i kikkerten. Ingen konkurrenter eller modefænomener. Ingen hurtige penge eller gustne særinteresser,” påpeger han. “Derfor spørger vi nu, hvad der skal til for at genopbygge tilliden? Hvordan ændrer vi statens rolle fra regulator til moderator? Det vil vi gerne vide, og det vil vi gerne handle på.”
Ingen udvikling = afvikling
Når han selv skal sige det, har tillid også været afgørende for hans eget lederskab i Brønderslev Forsyning, hvor han har været direktør i godt og vel 11 år. “Jeg bestræber mig selvfølgelig på at udvise tillid i mit lederskab. Og langmodighed. Jeg er ikke dén, der stritter folk ud for det mindste, men jeg engagerer mig. Er interesseret og deltagende i, hvad der foregår, og jeg kan godt påtale en fejl uden at sable nogen ned. Som leder kan man ikke være venner med alle, men man kan godt udvise venlig adfærd,” siger han.
Åbenhed og udviklingsparathed har sammen med tillidsbaseret ledelse gennem alle årene været Thorkil Neergaards vigtigste kæpheste. “Hvis vi ikke er i udvikling, er vi i afvikling,” lyder hans motto.
Han er stolt af, at flere universiteter i dag bruger data og cases fra Brønderslev Forsyning og endnu mere stolt af at hans egne medarbejdere har været med til at udvikle databaseret opsporing af lækager for det tyskejede udviklingsselskab for smarte måleløsninger, Diehl Metering, som har dansk kontor i Esbjerg. “Hos os arbejder kedeldragtfolket ikke bare med værktøj, men også med data. Hver dag. De “kloge hænder” vi har ansat, kan eksempelvis i dag opspore og reparere et vandlæk, som i gamle dage ville stå og sive i al ubemærkethed i årevis. Deres indsats sparer forbrugerne og forsyningen for 100.000vis af kroner. Vores system er så følsomt, at vi kan opspore et toilet, der står og løber ude hos forbrugeren. Det kan måske ikke ses på vandoverfladen i toilettet, men vores system opdager et overforbrug på ned til to liter vand i timen, og ofte ringer vi ud til forbrugeren, når vi kan se, noget er galt. Det er en ekstra service, vores kunder er meget glade for. Vi har også en app, men den gider de ikke rigtig tjekke,” siger Thorkil Neergaard.
Afløser får et solidt afsæt
Dybest set ville han gerne være med til at udvikle ny forsyningsteknologi mange år endnu. Han er på ingen måde færdig med forsyningsbranchen, men efterlyser tværtimod på sin LinkedIn-profil bestyrelsesposter, hvor hans hands-on erfaring og virketrang kan komme i spil. “Jeg synes selv, jeg har meget at byde på, så jeg vil gerne bruge nogle ressourcer i en bestyrelse, hvis nogen er interesserede i min hjælp. På den anden side er det ikke noget, jeg vil gøre alt for. Jeg får rigeligt at tage mig til som pensionist,” forsikrer Thorkil Neergaard, der primært har valgt at gå af nu af hensyn til sin efterfølger. “Det skal jo alligevel ske indenfor de næste par år, og havde jeg ventet, til jeg fylder 67, ville min afgang falde sammen med, at selskabet skal have ny bestyrelse og bestyrelsesformand.
Min efterfølger har nu lidt over et år med en velfungerende bestyrelse, hvor vores meget engagerede formand har siddet i 12 år. Det bliver en god begyndelse. Efter kommunalvalget ved man aldrig, hvordan kabalen bliver lagt, for det er jo primært byrådet, der udpeger bestyrelsen,” forklarer han. At timingen også giver ham selv en god Brønderslev Forsyning har et “rædselskabinet” fyldt med tvivlsomt lappede vandrør. Her har nogen forsøgt sig med gaffa-tape. Thorkil Neergaard er stolt af selskabets databaserede opsporing af lækager i drikkevandsforsyningen. Ved at sammenholde sektionerede data for salg og produktion af drikkevand er det lykkedes at reducere det årlige vandspild til fire pct. Foto: Karin Svennevig Hyldig.
Stor spansktalende familie
Den drøm er efterhånden nogle år gammel, for parrets søn, Kristoffer på 28, er adopteret og opsøgte for år tilbage sin biologiske mor og familie i Colombia. “Det var lykkeligvis ikke én af de sørgelige historier, vi hører alt for mange af nu. Kristoffers mor havde selv besluttet at bortadoptere ham, for hun havde allerede en lille pige og magtede ikke to børn. Så nu har vi en kæmpestor colombiansk hurtigtsnakkende familie. Jeg har faktisk jævnligt kontakt med Kristoffers biologiske mor, Marles, på WhatsApp. Men det er lidt begrænset, hvad vi kan tale om. Så jeg glæder mig til at blive skarpere på spansk og sådan lige komme et spadestik dybere i vores samtaler,” smiler direktøren. Kristoffers biologiske søster Carolina bor i dag i Barcelona, Spanien, med sin mand og sine to små piger, Nicole på 10 og Maite på fem. Og hans danske søster, Rebekka, Thorkil og Hanne Neergaards biologiske datter, stod fadder til Maites dåb.
Bare sig til …
I sommer blev Thorkil Neergaard ydermere valgt til formand for Hasseris Grundejerforening, der med sine 1.600 medlemmer er én af landets største. Her bliver hans hovedopgave at begrænse generne ved den meget omdiskuterede Limfjordsforbindelse over Egholm, der kommer til at slå en ring vest om beboelsesområdet Hasseris. “Der er mange modstandere men faktisk også nogle beboere, som gerne vil have den motorvej, fordi den kommer til at lette den daglige pendling. Derfor har vi overladt den egentlige kamp mod motorvejsforbindelsen til borgerbevægelsen, der nu har lagt sag an i EU. Vores fokus bliver at begrænse skaderne. Her tænker jeg især på de alvorlige støjgener, men også forurening af sårbart drikkevand og beskyttelse af rekreative områder,” forklarer han. “Jeg får nok at lave. Men jeg er bestemt ikke træt af at udvikle teknologi og tillid. Bare sig til. Så skal jeg være der,” smiler direktør i Brønderslev Forsyning frem til 1. januar Thorkil Neergaard forventningsfuldt.
