Flere samtidige ekstremer kræver nye handlemuligheder

Stigende havvandsniveauer bliver den store grimme ting i fremtiden. Hvis vi så samtidig oplever sammenfald af trusler fra andre vandtyper som højtstående grundvand, stormflod og oversvømmelser fra vandløb, bliver det virkelig en udfordring at få håndteret. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi tænker vandhåndtering sammen, lyder det fra Karsten Arnbjerg-Nielsen, der har mange års erfaring med at studere ændringer i klimaet og dets effekter for samfundet.

”Vi har på det seneste set eksempler på samtidighed, hvor flere typer af oversvømmelser rammer oven i eller i forlængelse af hinanden. Får man fx højtstående grundvand, oversvømmede vandløb og stormflod samtidig skaber det enorme udfordringer og har store skader til følge. Det vil nemlig skabe en forstærket effekt, der rammer hårdere end effekten af hver enkelt hændelse for sig,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Det vil sige, at der kommer flere farer samtidig, og den kombinerede risiko er endnu større samlet (i forskningen kaldes det compounding and cascading risks). Det gør det langt sværere for myndigheder og forsyningsselskaber at handle på. DMI arbejder bl.a. på de modeller, som kan beregne de forventede effekter af klimaændringer, men på en ret grov opløsning. Resultaterne skal derfor behandles for at kunne bruges til at beregne oversvømmelser.

”Oversvømmelser beregnes groft sagt med skybrudsmodeller, vandløbsmodeller, grundvandsmodeller og stormflodsmodeller. Men i forhold til de forventede samlede effekter og deres sammenhænge skal modellerne for hver effekt tænkes sammen på nye måder. Vi er nødt til at finde løsninger, så man kan sætte ind på tværs, for ellers risikerer man, at man ikke får beregnet den kombinerede effekt og dermed den rigtige løsning. Man risikerer endda også, at man skaber et problem et andet sted, mens man løser det problem, man har fokus på,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Et eksempel er, at man risikerer at udtørre de øverste jordlag og dermed mangle vand om sommeren, hvis man pumper højtstående grundvand væk om vinteren. Vand der ellers kan afhjælpe tørke, bruges til køling eller til rekreative anvendelser i byer.

Flere hændelser udenfor ”sæsonen”

”Vi har vidst længe, at skybrud kommer om sommeren og lidt ind i efteråret. De øvrige vandtyper sker fra oktober til marts. Men vi så sidste vinter, at flere kom samtidig og uden for ”sæsonen”. Der var mange kraftige regnhændelser samtidig med en masse højtstående grundvand og høje havvandstande. Det er den vådeste vinter, DMI har målt i 150 år. Vi forventer, at den type vintervejr vil blive mere hyppig fremadrettet. Vi så, at højtstående grundvand og store regnmængder over lang tid gjorde, at bare 4 mm om dagen kunne være en udfordring for beredskabet, fordi jorden var så mættet. Alle systemer var belastet og det forventer vi vil ske mere hyppigt i fremtiden,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Der er stadig oftere problemer med oversvømmelser i kystbyer, hvor der løber en å igennem. Når vandet i forvejen står højt på grund af megen regn over længere tid, og der kommer skybrud, så går det galt. Man bør overveje at fritlægge de vandløb, der ligger i rør, fordi de ikke kan håndtere mængderne længere. Her skal kommune og forsyningsselskab gå sammen om at finde en løsning. Samtidig skal der laves aflastningsområder længere oppe af åen, hvor man tillader, at vandet må løbe hen i stedet for at løbe ind i byerne. Et dige eller et højtvandslukke ved kysten kan ikke løse problemet alene. Han påpeger, at også FN´s klimapanel opfordrer til, at landene finder løsninger, hvor alle relevante aktører er inde over.

For ikke at skabe nye problemer, når man løser et problem, er det afgørende, at man samarbejder med alle aktører. Data og varslinger fra DMI er fx blevet væsentligt bedre, og det skal man udnytte. Han påpeger, at man skal løse problemer i egen silo men samtidig have for øje, hvordan andre løser deres problemer, så man kommer i mål med at løse det, man vil. Skal vi køle vores byer? Holde vandløb og søer levende? Sørge for vand nok til landbrugsproduktion? Undgå oversvømmelser for enhver pris?

”DMI har varslingssystemer for skybrud, men alle når ikke altid at blive varslet i tide, bl.a. fordi varslingen dækker et ret stort område. Her bliver vi hele tiden bedre, men det kræver et tæt samarbejde med vandselskaberne. Vi sender varslinger ud og har radarprodukter, som vi gerne vil gøre operationelle. Vi skal have forbedret samarbejdet, så viden og data flyder rundt i systemerne, også gerne tilbage til os. Vi kan meget på radarområdet, som vi ikke kunne for 10 år siden. Det vil vi meget gerne snakke med vandsektoren om,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Varslinger skal dog følges op af handlemuligheder. Her er der ret gode løsninger for havet, som indgår i det nationale beredskab. Han tror ikke på scenariet om, at jorden går under og ikke eksisterer om 100 år på grund af klimaændringer. Men der kommer enorme udfordringer, og han vurderer, at vi som befolkning på jorden vil forbruge færre ressourcer per person. Spørgsmålet er så, hvordan ressourcer og værdier skal fordeles. Produktionen af fødevarer pr hektar vil falde. Flere afgrøder får skader, andre kan måske ikke dyrkes længere. Så det hele handler om måden, man kommer til at håndtere det på.

De positive briller

”Jeg vil gerne pege på noget positivt: Forsyningsselskaberne har siden 2007 arbejdet med og handlet på, at klimaforandringerne slår igennem. Jeg vurderer, at man har investeret mindst 3 mia. kr. i klimatilpasning siden 2007 og det har uden tvivl gavnet enormt i forhold til at undgå oversvømmelser. Det skal forsyningsselskaberne have ros for, for det har vi samfundsmæssigt fået gevinst ud af,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Tilbage i 1999 undersøgte han som yngre forsker skybrudshændelser og så ændringer i deres mønstre, der stemte overens med klimamodellerne. I 2006 var der enighed om, hvordan det ville udvikle sig, og fra 2007 gik forsyningsselskaberne i gang med at bygge større afløbssystemer for at sikre mod den stigende frekvens af skybrud.

”Selskaberne tog samfundsansvar og bidrog til at gøre landet mere sikkert. Nu kommer turen til det højtstående grundvand, hvor forsyningsselskaberne har meldt positivt ind. Det er dog mindre klart, hvad succeskriterierne er og som nævnt risikerer man at mangle grundvandet på andre tidspunkter. Så vi skal have alle aktører på banen for at løse den komplekse ud- fordring, som flere samtidige ekstremer utvivlsomt vil give,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.