Det kan vi blive enige om

Alle siger, de gerne vil have rent drikkevand i hanerne, og at grundvandet skal beskyttes. Men dér slutter enigheden også. For mens nogle aktører peger på, at vandet er sundt, hvis grænseværdierne overholdes, mener andre, at pesticider, nitrat osv. slet ikke skal være i drikkevandet – og heller ikke i grundvandet. Ikke desto mindre taler alle aktører gerne sammen, påpeger Lars Trier Mogensen. Det viser sig bl.a. ved, at alle væsentlige aktører og alle synspunkter er repræsenteret omkring bordet i den Grønne Trepart. ”Det afventer vi så resultatet af, ligesom vi venter på, at en kortlægning af indvindingsområderne bliver udarbejdet af Miljøstyrelsen. Men hvad kan vi i mellemtiden blive enige om trods vores uenigheder?” spørger Lars Trier Mogensen.

I oplæg fra Anders Panum, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, og adm. direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, viser sig en tydelig uenighed om, hvordan grundvandet skal sikres, og i hvilket omfang der er behov for overhovedet at øge indsatsen. ”Den økologiske tilstand er god, drikkevandet er generelt godt, og vi har tillid til, at Miljøstyrelsens overvågning sikrer, at alle har rent drikkevand i hanerne, og at man kun tillader pesticider i et omfang, der ikke skader os. Men vi skal passe godt på vores grundvand og drikkevand, og vand skal have endnu mere fokus. Vi er i landbruget glade for de historisk brede politiske aftaler om brug af pesticider. Og så skal vi huske, at vi kun bruger 1/3 af de pesticider, som nabolandene bruger. Det viser, vi har en restriktiv tilgang,” siger Anders Panum. Når der findes pesticider i over 50% af alle boringer, så er tilstanden ikke god, påpeger Carl Emil Larsen til gengæld.

”Jeg må bare sige, at konventionelt landbrug er uforenelig med at sikre indvindingsområderne til drikkevandet. Derfor er vi nødt til at tænke i andre baner. Men der er dog mulighed for økologisk jordbrug over grundvandsarealerne. Så landbrug er muligt,” siger Carl-Emil Larsen. Det synes svært at binde de to synspunkter sammen, pointerer ordstyrer Lars Trier Mogensen. Men ikke desto mindre konkluderer han, at de to kunne blive enige om i hvert fald én afgørende ting: Drikkevand skal prioriteres højere, og der skal ske en hurtigere kortlægning, der kan føre frem til udpegning af de arealer, der skal sikres for fremtiden. Carl-Emil Larsen synes, at det går for langsomt med at udpege de grundvandsdannende områder: ”Vores medlemmer ved udmærket godt, hvor deres grundvand ligger. Derfor er det ærgerligt, at tiden trækker endnu mere ud, ved at der skal laves en ny langstrakt kortlægning af Miljøstyrelsen. Det er spild af tid. Vi har sendt vores data ind, men de har ikke villet lytte til os,” siger han. DANVA er derfor sammen med Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening i gang med at lave en samlet kortlægning, der også udpeger arealer, hvor flere hensyn kan tænkes sammen. Den forventes klar indenfor nogle måneder. Også økonomiminister Stephanie Lose (V) går på scenen. Hun deltager som ansvarlig for den Grønne Trepart – et arbejde der SKAL være færdiggjort inden sommerferien, påpeger hun. Hun afviser at referere fra forhandlingerne men siger: ”Man siger, at der er lagt planer for 140 % af Danmarks areal.

Der skal være plads til vind, sol, skov og landbrug, der kan udvikle sig, og hvor mere af det skal være økologisk. Vi skal have mere natur, og vi skal sikre, at vi når vores klimamål. Og så skal vi beskytte drikkevandet. Derfor skal vi nu udtage tusindvis af hektar lavbundsarealer. Der er kun ét svar på, hvordan vi løser det hele – medmindre vi skal på jagt efter gamle tabte arealer i Skåne og Slesvig - nemlig multifunktionalitet”. Hun ser det som en helt afgørende opgave for den Grønne Trepart, at det skal lykkes at sammentænke forskellige løsninger, der giver mest mulig synergi på tværs. Det er en ambitiøs opgave, hvor store komplekse dagsordener påvirker hinanden. 

Skovrejsning og solceller

Et panel kommer på scenen, der består af aktører, som arbejder med skov og skovdrift til daglig. Skovrejsning er et afgørende element i sikring af grundvandet, lyder det fra Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden. Han peger på, at det er nødvendigt at dække flere af disse behov på det samme areal: Grundvandsbeskyttelse, CO2-reduktion, kvælstofbegrænsning, træproduktion, vedvarende energi, økologisk jordbrug, biodiversitet og rekreative formål. Skal målsætningen i skovprogrammet i regeringsgrundlaget om etablering af 250.000 ha skov nås, er det slet ikke nok med frivillige aftaler og kommercielle tiltag fra aktører der kan se en forretning i det. Der skal også støtte til. ”Beregninger viser, at ca. 190.000 ha jord har sammenfald, hvor det giver god mening at plante skov, og hvor grundvandet samtidig beskyttes, og man øger biodiversiteten. Det vil være et fantastisk resultat. Vi skal huske, at der er 9.000 ejendomme i dansk landbrug, hvor lodsejer er 65 år og derover. Det giver muligheder for at handle til fordel for grundvand og skov de kommende år, hvis alle er vågne,” siger Poul Erik Lauridsen. Vedvarende energi er en af de muligheder, der ofte nævnes i debatten. Peter Bjerregaard, der er markedsreguleringschef i Better Energy, ser solcelleparker som et vigtigt bidrag.

Der er god økonomi i større energiparker, så de kan hjælpe med at sikre grundvand på steder, hvor det ikke hidtil er lykkedes. ”Når vi placerer vores energiparker, så forsøger vi at placere dem på grundvandsdannede opland. Vi har flere parker, som både fungerer som grundvandsparker og energiparker. Samtidig kan vi med større parker skabe større synergier og beskytte vigtig natur, som f.eks. højmoser,” siger Peter Bjerregaard. Han henviser bl.a. til et nyt projekt i Kolding Kommune, hvor der lægges op til at beskytte Svanemosen og sikre ca. 850 hektar sprøjtefrie arealer. Det er arealer, hvorfra Kolding by i dag får godt halvdelen af vandforsyningen fra. Han er klar over, at der ikke er nær så stor økonomi i skovrejsning og natur, og derfor er han med på, at det nogle steder skal udpeges klart, at der ikke skal være solcelleparker. ”Vi kan ikke konkurrere med priser på 4-500.000 kr. pr ha. Skal vi nå målet for skov, kommer vi ikke uden om, at der skal politiske løsninger og støttepuljer til. Svarer-udvalget peger på, at der kan gives CO2-kompensation til lodsejere mod skovrejsning. Det kunne hjælpe på vej, men der er stadig langt op til økonomien i solcelleparker,” siger Poul Erik Lauridsen. Lars Trier Mogensen konkluderer, at aktørerne kan blive enige om dette: Drikkevand skal forrest i køen, og der skal gives konkrete tilskud til skovrejsning.

Politikerdebatten

Tre politikere - Erling Bonnesen(V), Ellen Trane Nørby(V) og Lone Loklindt(B) - stiller op til debat. Alle er enten nuværende eller tidligere folketingsmedlemmer, og Lars Trier Mogensen spørger dem, hvorfor det dog skal tage så
lang tid at beskytte grundvandet ordentligt? Tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der nu er bestyrelsesformand i Sonfor og i DANVA, ærgrer sig over, at tiden går, uden at grundvandet bliver sikret. Hun er utålmodig og synes, at vandselskaberne mangler konkrete redskaber for at kunne komme hurtigere i mål.

Der skal komme nogle overordnede rammer, der understøtter, at man hurtigere kan gå ind og sikre indvindingsområderne til grundvandet, “som vi jo godt kender i forsyningsselskaberne,” påpeger hun. Ikke desto mindre har
Sonfor rykket på opgaven. ”Vi har rejst skov omkring vores nye vandværk og nedlægger to gamle vandværker med truede kildepladser. Det er vores fase 1, men for at få fase 2 op i gear, skal vi have bedre redskaber fra lovgivningsside,” siger Ellen Trane Nørby. Lars Trier Mogensen konstaterer, at udpegning af grundvandsparker længe er blevet udskudt. Når vi når næste valg, er Venstre så klar til at udpege parkerne mere konkret? spørger han miljøordfører i Venstre, Erling Bonnesen. Han vil vente og se resultatet af den Grønne Trepart, og desuden er der jo først valg om to år: “Men der skulle vi jo gerne have fået udpeget arealerne, der bør beskyttes, så der skal vi ikke bare sætte gang i nye undersøgelser igen. Meningen med den igangværende kortlægning er jo, at vi så får et kvalificeret grundlag at beslutte ud fra,” siger Erling Bonnesen.

Lars Trier Mogensen spørger de tre politikere, om de er enige med Carl-Emil Larsen og Anders Panum i, at grundvandbeskyttelse skal foran i køen, når det handler om skovrejsning - og om at grundvandet skal have førsteprioritet, når der bevilliges offentlig støtte til skovrejsning? Ellen Trane Nørby svarer ja. Det er et spørgsmål om prioritering, og det er på høje tid at sætte vand højt på dagsordenen. ”Man skal overveje at bruge nogle af de greb til grundvandsparker, som man bruger ved etablering af energiparker. Her kan man overrule nogle regler. Det er småting, der gør, at store vigtige projekter, som aktørerne ellers er enige om, går i stå. Man er nødt til at tænke på tværs og acceptere at bypasse nogle af de systemer, vi har i dag, for ellers bliver det simpelthen ikke synkront nok, og det hele vil trække i langdrag,” siger hun.

Partifælde Erling Bonnesen er ikke helt enig: ”Jeg prioriterer drikkevand som nr. 1 men det gør jeg også med biodiversitet, skov og fødevareproduktion. Vi skal have det hele til at spille sammen. Derfor glæder jeg mig også til at se anbefalingerne fra den Grønne Trepart, hvor alle har sat sig sammen ved bordet. Så får vi alle hensyn med og forhåbentlig skabt noget multifunktionalitet.” Lone Loklindt, der er viceborgmester i Frederiksberg Kommune og medlem af DANVAs bestyrelse, er på linje med Ellen Trane Nørby og mener, at det er på tide, at grundvandet sættes forrest, når der snakkes om at prioritere arealer: “Men der skal selvfølgelig tænkes multifunktionalitet. Det regner jeg da med, at den Radikale folketingsgruppe arbejder for. Det er også forfriskende at se Peter Mølgaard fra Klimarådet anbefale, at vand skal højt på agendaen. Vi har sovet i timen både i forhold til drikkevand og havmiljø. Vand er nøgleordet, og det hele hænger sammen,” siger Lone Loklindt.