Hvidbog fra HOFOR er invitation til dialog om klimaudfordringen

2023var det mest regnfulde år i 25 år, og det har påvirket HOFORs arbejde i hovedstadsområdet ganske betydeligt. Problemet har bl.a. været, at flere udfordringer kom samtidig: rigtig meget regn, stormflodshændelser og samtidig mere højtstående grundvand.

”Flere vandtyper giver udfordringer samtidig, og derfor er der virkelig behov for, at vi tænker i helhedsorienteret planlægning, når vi vurderer, hvilke projekter vi skal sætte i søen,” siger Marianne Jeppesen, der er områdechef i Forsyningsstrategi Vand & Spildevand hos HOFOR.

For at sætte spot på de voksende udfordringer har selskabet for nylig udsendt en hvidbog, som skal ses som invitation til dialog. Selskabet vil gerne have en debat i gang om, hvordan man håndterer de voksende udfordringer og diskuterer løsningsmuligheder.

Tager man de tre vandtyper, der særligt udfordrer selskabet nu – vand fra oven, fra siden og højtstående grundvand - så er der mange aktører, der skal deltage i løsninger. Det gælder:

• HOFOR og andre spildevandsselskaber
• Ejerkommuner
• Borgere og virksomheder
• Beredskabet

”Flere forskellige myndigheder står med ansvaret. Vi har fx ikke ansvar for højtstående grundvand og kan derfor i princippet ikke lave løsninger, der også tænker den udfordring ind. Vi afventer derfor lovforslag, der gør det muligt for os som forsyningsselskab at indtænke det i vores løsninger. Fx har vi et projekt i Herlev, der handler om at sikre et almindeligt serviceniveau. Men der er rigtig meget højtstående grundvand, som vi lige nu ikke MÅ håndtere samtidig. Det vil give mening både for os og samfundsøkonomisk, hvis vi får lov,” siger Marianne Jeppesen.

Udfordring at tænke på tværs

Den eksisterende regulering gør det generelt sværere for selskaberne at tænke på tværs. Flere gode projekter, som kommuner og HOFOR har udtænkt sammen bliver i sidste ende bremset af juristerne, fordi selskabet ikke må ifølge gældende lovgivning.

”Vi ønsker ikke som forsyning at have ansvar for det hele. Men man er nødt til at give os lov til at arbejde på tværs af eksisterende regler og bekendtgørelser, hvis vi skal løse meget omfattende udfordringer inden for klimasikring.  Det gælder bl.a. forskellige vandtyper, der udfordrer os samtidig,” siger Marianne Jeppesen.

Hun peger som eksempel på Serviceniveaubekendtgørelsen, der skal sørge for at selskaberne ikke bruger unødvendige penge. Det har hun det fint med. Men den økonomiske regulering er stykket sådan sammen, at det hindrer selskaberne i at lave løsninger, som politikerne selv giver udtryk for, at de ønsker.

”Der er brug for høj grad af koordinering. De fleste af vores ejerkommuner har taget rigtigt godt imod hvidbogen, fordi den har de nødvendige greb til at indrette byerne til mere og kraftigere regn. Den kan også blive udgangspunkt for at finde modeller for, hvordan vi sammen kan finde plads til de kommende års stigende regnmængder. Det er vi allerede godt i gang med fx i Jernbanebyen og Refshaleøen i København og i Bykernen i Rødovre, men de gode løsninger skal på sigt også rumme stormflod og grundvand, der nærmer sig terræn,” siger Marianne Jeppesen.

Samtidige ekstremer bekymrer

Det bekymrer hende, at man sidste vinter så tre vandtyper skabe udfordringer samtidig – altså at man så flere ekstremer samtidig. Kombinationen af dem virker selvforstærkende, så de samlet rammer endnu hårdere end hver enkelt for sig. Hun forklarer, at HOFOR nu indstiller sig på, at der vil komme flere af de samtidige ekstremer i fremtiden.

HOFOR er allerede i gang med sammenhængende vandhåndtering. Det bedste eksempel i forsyningsområdet er Harrestrup Å projektet, hvor en lang række kommuner og flere forsyningsselskaber samarbejder om at få flere forskellige løsninger til at spille sammen. Det kaldes ”fremtidens spildevandssystem”, men er kun i sin spæde start.

Det kommer ud af samme tankegang, som vi er fortaler for i hvidbogen, om at man er nødt til at gå sammen og tænke på tværs. Et nyt projekt er ved at blive sat i gang i fællesskab med flere af vores naboforsyninger. Kort fortalt går det ud på at se på vores spildevandssystemer i et sammenhængende system, da vi alle skal håndtere klimaforandringernes større og mere intense regnmængder og udleder til de samme vandmiljøer,” siger Marianne Jeppesen.

Mens skybrudstunnellerne etableres under jorden i beton med høje anlægsudgifter og med relativt højt klimaaftryk, har de naturbaserede (primært) overfladeløsninger et langt lavere klimaaftryk. Men de løser til gengæld alene problemer lokalt - eller bidrager til at løse dem. Karens Minde Aksen i Københavns Sydhavn og Enghave Parken på Vesterbro er eksempler på gennemtænkte naturbaserede løsninger i bymæssig bebyggelse. De har endnu ikke været udsat for skybrud, så tiden må vise, hvor store mængder, de vil kunne håndtere. Derudover har HOFOR etableret regnvandsbassiner, der skal tilbageholde større vandmængder.

Kombination af vandhåndteringsløsninger

Når det forhåbentlig snart bliver muligt for forsyningsselskaberne at håndtere højtstående grundvand alene eller sammen med andre løsninger, så skal man tænke ind, at man risikerer at løse et problem for så at skabe et andet.

Vi ser det samtidig som en vigtig opgave at gå i dialog med borgere og virksomheder, som pludselig står med en oversvømmelse, eller som er nødt til at forebygge fremtidige udfordringer, fordi der falder mere regn, og jorden er så våd, at regnen ikke kan trænge ned. Tidligere var der et generelt stort fokus på at lægge dræn rundt om huse eller etageejendomme. Men hvis det kobles på en kloakledning, der i forvejen er for lille, så løser det ikke problemet,” siger Marianne Jeppesen.

Derfor skal en valgt løsning altid tænkes sammen med andre løsninger, så man ikke skubber problemet videre. Måske skal man have mindre fast belægning? Flere grønne gårdhaver? Flere vejbede? Den slags kan kommuner lægge ind i lokalplaner for et konkret område. Borgere og boligforeninger kan stå med et problem, som de ikke var forberedt på, og som de ikke ved, hvordan de skal håndtere.

”Mange borgere vil jo rigtig gerne være med til at gennemføre projekter. Her skal vi hjælpe med oplysning, så vi får lavet de bedste løsninger,” siger Marianne Jeppesen.