Hvordan vi tilpasser os når vandet kommer
Vandets veje er en guide til, hvordan vi håndterer skybrud, stormflod og andre konsekvenser af klimaændringer. Sådan er hovedbudskabet på en udstilling på Dansk Arkitektur Center i København, der beskriver udfordringerne og giver en række eksempler på klimatilpasning. Løsningerne er typisk en kombination af naturbaserede og teknologiske elementer.
Regner Hansen"Det var et kæmpemæssigt område med fodboldbaner, men det stod ofte under vand. De lokale aktører besluttede at favne problemet og omdanne arealet til en rensedam med klimasikring og en rekreativ bypark. Jeg er vild med det.”
Seniorkurator Pernille Stockmarr er nået til klimaprojektet sØnæs i Viborg på sin rundvisning på udstillingen 'Vandet kommer' på Dansk Arkitektur Center (DAC) i København. Projektet er et samarbejde mellem Viborg Kommune og Energi Viborg Vand.
”Der er lavet trædesten, så man kan få fornemmelsen af at gå på vandet. Der er udendørs fællesrum, som kan understøtte samtaler på tværs af generationer om vandets muligheder og udfordringer,” siger hun.
Vandet kommer-udstillingen, som kan ses frem til sidst i marts, er en ambitiøs beskrivelse af udfordringerne som følge af klimaændringer i især danske byer. Mere regn, skybrud, stormflod og stigende grundvand kræver radikale ændringer. På udstillingen præsenteres løsninger på integrering og håndtering af vandet.
”Næppe noget tema er mere aktuelt end klimaet i forhold til menneskets væren i verden på. Vi er en del af det store vandkredsløb, og det har været meget vigtigt for os, at vandet på udstillingen ikke kommer til at fremstå som noget, vi skal flygte fra men som noget, vi skal leve med,” siger Pernille Stockmarr.
”Der kommer mere vand i fremtiden, og vandet finder sine egne veje. Hvis vi forstår vandets mekanismer, er vi også godt hjulpet til at finde løsninger. Mange af løsningerne er dialoger mellem på ene side det rent naturbaserede, som man brugte gennem årtusinder, og som har fået fornyet relevans, og på den anden side det tekniske.”
Hun tilføjer, at tilbagetrækning fra arealer ved kysten og ved vandløb, som det ikke giver mening at beskytte, er en yderligere mulighed.
Konkrete klimaløsninger
Udstillingen begynder med faktuelle informationer om vand. Ganske vist er det meste af jordkloden dækket af vand, men kun cirka én procent af vandet kan bruges direkte som drikkevand, hedder det. Det er ifølge Pernille Stockmarr en påmindelse om, at vand er en begrænset ressource, og hver gang vi bruger vand, påvirker vi systemet.
Derpå føres gæsterne videre til installationen Mermaid Bay, som er en næsten timelang fortælling i visuelle effekter og lyd om et fremtidigt København, der er blevet oversvømmet, og hvor Den Lille Havfrue er vendt tilbage til sit naturlige element. Det er skræmmende, men der er også håb, for naturen giver forudsætninger for at komme ud af krisen.
Mermaid Bay er sammen med Copenhagen Islands to komponenter på Vandet kommer, der blev vist første gang som danske bidrag på den internationale arkitekturbiennale i Venedig i fjor. Copenhagen Islands er et naturbaseret alternativ til Fingerplanen for byudviklingen i et København med mere vand, hvor der er gjort plads til vandets strømme, og bebyggelser er samlet på et stort antal holme i deltaet.
Resten af udstillingen er et bredt spektrum af konkrete klimaløsninger, der demonstreres via modeller og projektioner, og som spænder fra lokale initiativer til store infrastrukturprojekter. Løsningerne har et mål om at beskytte mod oversvømmelser og samtidig bringe mennesker og natur tættere på hinanden.
Der er også små film, hvor borgere beretter om, hvordan de allerede lever i pagt med vandet i hverdagen.
Ud over sØnæs i Viborg fremhæver Pernille Stockmarr under rundvisningen blandt andet Klimakvarter Østerbro og Enghaveparken som eksempler. Begge er i København, og de er gennemført i samarbejde med HOFOR.
Hun fortæller, at Klimakvarter Østerbro var et kvarter, der var udfordret på vand, og der var meget lidt bevoksning. Noget af det overskydende vand er nu brugt til at skabe grønne byrum, hvilket giver mere lokalt liv, og resten ledes bort i åbne kanaler.
Hun siger, at Enghaveparken er forvandlet til et sted, der kan opsamle og tilbageholde regnvand, samtidig med at de rekreative kvaliteter er forbedret.
Pernille Stockmarr vurderer, at også omdannelsen af havnefronten i Svendborg kan tjene som inspiration. Her er Vand og Affald i Svendborg en af partnerne. Hun omtaler det som en strategi, hvor man er gået fra Den Blå Kant om udelukkende at dæmme op for vandet til Den Blå Zone, som består i at acceptere oversvømmelser i den mest sårbare del af havnen og tilpasse bygninger i resten til øgede vandmængder.
Nytænkning og samarbejde
Vandet kommer-udstillingen har været over tre år undervejs. Pernille Stockmarr har været med, siden hun blev ansat i februar. Hun fortæller, at det oprindelige fokus på havvandsstigninger er droppet til fordel for en bredere tilgang til klimaændringer og klimatilpasning. De ekstreme vejrhændelser skulle med, fordi det er det mest frygtindgydende og øde- læggende lige nu. Efterhånden er der omtale næsten dagligt af episoder.
Der er ingen vand på udstillingen, men det er muligt at få en sanselig fornemmelse af vand på flere måder. Således er der lyse transparente tekstiler, der svæver ned fra loftet som bølger. Der er simulering af regn i lys og lyd. Der er levende billeder af vand. Desuden er der en del tekst.
Udstillingen er indrettet som mange små rum, som gæsterne kan flyde rundt mellem, og hvor de kan gøre ophold, når noget interesserer og fascinerer.
”Vi har fået tilbagemeldinger fra mange gæster om, at udstillingen har en styrke i at formidle på flere niveauer,” siger seniorkuratoren
Pernille Stockmarr forklarer, at hun og de andre tilrettelæggere ønsker, at udstillingen efterlader et indtryk af, at der er håb for løsninger. Og at vandets veje og naturgivne forudsætninger er vigtige pejlemærker. Desuden er det afgørende at forstå, at der skal fællesskaber til at skabe løsningerne.
”Vi skal tænke anderledes, og vi skal samarbejde. Der er behov for, at mange aktører går sammen om kollektive løsninger. Og det er nødvendigt med strategier, men der skal være plads til at justere løbende, for vi ved ikke præcist, hvordan klimaændringerne kommer til at påvirke vores samfund,” siger Pernille Stockmarr.
Det sker med advarende tilføjelse:
”Der vil opstå svære diskussioner om, hvad der skal bevares, og hvad der kan sættes under vand.”
