Kig til Holland: Her er højtstående vand en samfundsopgave

Mens der i Danmark er ved at blive forberedt en lov, som skal imødegå højtstående grundvand, peger flere aktører på, at der kan være grund til at lade sig inspirere af Holland.

Risikoen for højtstående vand har gennem århundreder været et grundvilkår i Holland, da over en tredjedel af landets areal ligger under havets overflade - de såkaldte polder.

Holland har et omfattende system til vandforvaltning, der skal forebygge skader fra stormflod og oversvømmelser, men som også er med til at regulere niveauerne for overfladevand og grundvand. Foranstaltningerne er blevet yderligere påkrævet som følge af klimaændringerne.

”I Holland betragter vi højtstående vand som en samfundsopgave. Når det gælder højtstående grundvand, er det i mange lande lodsejerne, som skal løse problemet på egen matrikel. Hos os er det altid et offentligt organ, som har ansvaret for vand - også på privat grund. Afledning af højtstående grundvand og håndtering af overfladevand er for os to sider af samme sag.”

Det fortæller Herman Havekes, som er strategisk rådgiver for ledelsen i Vandrådsforeningen (Unie van Waterschappen), hvis internationale afdeling hedder Dutch Water Authorities. Havekes er desuden professor ved Utrecht Universitet i offentlig organisering af vandforvaltning.

Ansvar er hos regioner og byer

Vandrådsforeningens medlemmer er de 21 regionale vandråd, og de har ansvaret for at forebygge stormflod og oversvømmelser, håndtere spildevand og styre vandmængde og vandkvalitet. Meget handler ifølge Havekes om overfladevand, men foreningens medlemmer har siden 2008 også haft ansvaret for håndteringen af det meste af grundvandet. Regionerne står for at regulere grundvandsspejlet i landdistrikterne, mens kommunerne er hovedansvarlige i byområderne. Der findes i Holland en separat landsorganisation for drikkevandsforsyninger. Wewin hedder den.

Stabilt grundvandsniveau

Herman Havekes oplyser, at vandrådene med held er i stand til at opretholde et ret konstant niveau på overfladevand, mens det er en større udfordring at sikre et stabilt grundvandsspejl, om end der bliver arbejdet på forbedringer.

Blandt redskaberne er 3.200 kilometer større diger, hvortil kommer kanaler, pumpestationer og dræningssystemer. Pumpestationerne har afløst de traditionelle vindmøller. I byområder er der også lokal afledning af regnvand og vandreservoirer. Der bliver brugt avanceret teknologi til at overvåge vandstanden.

”Det er muligt at opretholde et niveau på overfladevandet med 2-3 millimeters nøjagtighed. Der må ikke være store udsving af hensyn til landbrug og gartneri - især er tulipanløg og andre blomsterløg meget følsomme,” siger Herman Havekes.

”Det er sværere at sikre et ret konstant grundvandsniveau - især i byerne. Hollands særlige geografi er en væsentlig forklaring. Flere andre faktorer spiller også ind, og det gælder ikke mindst nybyggeri og anlægsarbejder, ja byudvikling generelt,” siger Herman Havekes. 

Flere kommuner er nødt til at installere ny dræning for at undgå et stigende grundvandsspejl, oplyser han. Det er en fordel i den forbindelse, at de skal tage sig af både regulering af grundvandsniveauet, overfladevand og håndtering af spildevand.

Havekes forklarer, at andre steder i Holland er problemet omvendt et faldende grundvandsspejl. I den vestlige del af landet, som ligger nær havet, er flere hundrede tusinde huse bygget på et fundament af træstolper. Men når stolperne kommer i forbindelse med luft, fordi vandstanden falder, begynder de at rådne. 

Han tilføjer, at problemet forværres, når der foregår grundvandsindvinding i området. Prisen for at tappe grundvand er alt for lav i Holland, mener han og fremhæver den højere pris i Danmark som et forbillede på dette punkt.

Fælles, decentral finansiering

Finansieringen af reguleringen af grundvandsniveauet og beslægtede opgaver er ifølge Herman Havekes sikret gennem en solid struktur. Bykommunerne er dækket ind gennem en spildevandsafgift til husstande og virksomheder, der er baseret på overslag over udledning. Hertil kommer en særlig pulje til at opretholde det ønskede grundvandsniveau. Regionerne har ligeledes en spildevandsafgift og desuden en såkaldt vandsystemafgift, som er øremærket til diger, kanaler, pumpestationer og vandspejlsforvaltning. Hver husstand betaler samme rate, mens landmænd betaler pr. hektar. Tarifferne er ifølge Havekes højest i de lavtliggende områder, hvor der skal bruges flest penge på vandforvaltning. ”Mange lande misunder vores vandforvaltningssystem, fordi forvaltningen bliver set som en samfundsopgave, og både ansvaret og finansieringen er decentral,” mener Herman Havekes.

Én infrastruktur - flere opgaver

Uffe Linneberg Gangelhof er projektchef i VandCenter Syd. Han kender den hollandske model fra samtaler med hollandske partnere og har fulgt den med interesse. Han mener, at der er noget at tage ved lære af hos os, mens der er en ny dansk lov med en kollektiv løsning på vej.

”Der er brug for en ny kategori af vandinfrastruktur i vores byer, som ikke findes i dansk lovgivning i dag. Dette fremgår også af kommunens klimatilpasningsplan her i Odense. Nemlig en infrastruktur, der gør det samme som vandløb, men som skal være tekniske anlæg. Det mest naturlige er at optage disse anlæg i spildevandsplanen og dermed lade forsyningerne have ansvaret,” siger Uffe Linneberg Gangelhof. Han mener, af grundvandet og den naturlige hydrologi har været glemt i de seneste 150 års kloakstrategi.

"Hvis man genindfører noget, der dræner, tager overfladevand, renser og forsinker overfladevand - helst i en åben og grøn løsning - vil man samtidig genskabe den funktion, som vådområder og vandløb havde i landskabet før byudviklingen,” siger Uffe Linneberg Gangelhof. Han ser dette som den mest fornuftige tilgang i forbindelse med de kommende store investeringer i andengenerations-kloakker.

Han minder om, at samfundsøkonomiske beregninger viser, at det er mest hensigtsmæssigt at løse problemerne med højtstående grundvand ved kollektive løsninger frem for at lade grundejerne stå for individuelle løsninger. ”Altså en finansieringsmodel efter de samme principper, som er kendt fra håndtering af spildevand og regnvand i byerne,” siger VandCenter Syd-projektchefen.