KL klar til tættere samarbejde med forsyningerne: Efterspørger klimatilpasningsplan 2

Vandet presser sig på fra alle sider, og det har kommuner og forsyningsselskaber 100% fokus på. For hvis ikke der bliver handlet, går det ud over borgerne og alle former for værdier. Og det bliver langt dyrere, hvis vi venter, lyder det fra Birgit S. Hansen.

”Derfor er det utrolig vigtigt, at vi som kommuner og forsyningsselskaber hele tiden er i tæt samarbejde om at afklare problemer og forsøger at løse dem sammen. Det er da også min klare opfattelse, at man allerede gør det derude. Vand er dybt inde i maskinrummet i al planlægning i kommunerne. Flere ekstreme hændelser og flere samtidige hændelser udfordrer os. Vi bliver fx nødt til også at vurdere, hvor man skal og ikke skal bygge i fremtiden,” siger Birgit S. Hansen.

Men hun ser nogle begrænsninger i lovgivningen. Fra KL´s side bliver der hver dag arbejdet på at hjælpe kommunerne og bringe deres budskaber og erfaringer videre til de politiske beslutningstagere. Blandt de punkter, som KL har ønsket at forbedre, er muligheden for at håndtere højtstående grundvand, samtidig med at man løser andre problemer og i samarbejde med forsyningerne.

”Det er et vigtigt første skridt for os i Klimatilpasningsplan 1, at den peger på at give forsyningsselskaber mulighed for at sænke grundvandet. Det skal ske under hensyntagen til udfordringer fra andre vandtyper, fordi vi jo er begyndt at opleve sammenfald af ekstreme hændelser,” siger Birgit S. Hansen.

Det gode samarbejde

Hun understreger, at de forskellige aktører sætter sig løbende rundt om bordet med en dagsorden om, hvad der yderligere skal til. Udfordringen er dels økonomi, dels er regulering og bekendtgørelser hindrende. Forskellige myndigheder har ansvaret og dertil regulerer staten forsyningsselskaberne.

”Men det er godt beskrevet i Klimahandlingsplanen, at vi skal sætte os ned og afklare og så handle. Samtidig med at vi selvfølgelig passer på mandskab og materiel. Så for at blive så handlingsorienteret som muligt, kræver det, at kommuner og selskaber får flere muligheder, end vi har nu. Der er bl.a. behov for yderligere forsimpling af regler,” siger Birgit S. Hansen.

KL efterspørger 2´eren

Alle kommuner laver klimahandlingsplaner, der peger på, hvordan de skal eksekvere. Der bliver sat penge af til det i budgetterne: separat kloakering, åbning af byer og åer, etablering af opsamlingsbassiner, håndtering af højtstående grundvand i land og by. Det hele tænkes ind i planlægningen.

”Planlæggerne tænker i koter og vand og sandbund. Det er en kommunal kerneopgave. Det hele sker i tæt samspil med forsyningsselskaberne.

Men hvem skal betale for de helt store projekter? Det er ikke adresseret i den nationale klimahandlingsplan. Derfor spørger vi i KL efter 2´eren,” siger Birgit S. Hansen.