Lokalt industrispildevand giver biogasproduktion et stort løft
Assens Forsyning modtager spildevand fra lokale fødevarevirksomheder til at fodre rådnetanken, som kvitterer med masser af gas. Resultatet er øget selvforsyning med grøn strøm og varme.
Mads VolquartzI Assens har et nyt samarbejde mellem forsyningen og lokale fødevarevirksomheder og restauranter set dagens lys. Samarbejdet består i, at Assens Forsyning modtager spildevand med store mængder fedt, som de pumper direkte ind i rådnetanken på selskabets nye renseanlæg. Og resultaterne er til at få øje på. Rådnetanken leverer nu omkring 40 % mere biogas end før. Gassen bliver brændt af i en motor, som producerer grøn strøm. På få måneder er Assens Forsyning blevet i stand til at forsyne sig selv med halvdelen af den strøm, renseanlægget bruger. Før det nye samarbejde lød selvforsyningsgraden på 17 %.
“Det er absolut værd at tage med. I maj måned producerede vi over 70.000 kWh strøm med vores gasmotor. Før vi modtog industrispildevandet fra fødevarevirksomhederne, lå vi under 30.000 kWh om måneden. Så det er meget lovende,” siger Michael Dissing Nielsen, der er projektchef i Assens Forsyning.
Målet er at blive selvforsynende med strøm, og ifølge Michael Dissing Nielsen skulle det mål gerne være nået i 2032. Til den tid er en række mindre renseanlæg i oplandet blevet pensioneret, og alt spildevand skal pumpes ind til det nye centrale renseanlæg i Assens. Den større spildevandsmængde vil øge gasproduktionen yderligere.
Mange kopper kaffer
Det har krævet en del benarbejde og kaffemøder at få samarbejdet med virksomhederne op at stå.
“Det er altid godt at pleje forholdet til lokale virksomheder, og så også tage snakken, om de har noget industrispildevand, som kunne være interessant for os i forhold til produktion af biogas,” siger Michael Dissing Nielsen.
Det er langt fra alle virksomheder, som har noget. Og nogle gange viser det sig at være en blindgyde, fordi der er tale om decideret affald, som spildevandsselskabet ikke må modtage.
“Vi har inviteret dem herud og vist dem rundt. Og så har vi fortalt, at vi kan producere grøn energi ud af deres industrispildevand, hvis de har noget. Det er der flere, der godt kan se idéen i,” siger Michael Dissing Nielsen.
Renseanlægget har en vis overkapacitet. Dels fordi det er dimensioneret til at kunne modtage spildevand fra oplandet, når de mindre renseanlæg tages ud af drift. Og dels fordi lovgrundlaget har ændret sig i byggeprocessen, hvor det tidligere var muligt for spildevandsselskaber at modtage madaffald med henblik på at omdanne det til biogas.
Derfor ser Assens Forsyning sig om efter andre kilder, mens de udbreder budskabet om, at de gerne tager imod energitæt spildevand fra industrien. I jagten på grøn energi har selskabet allieret sig med lokale vognmænd, som f.eks. kører ud og tømmer fedtfang i storkøkkener og restauranter.
“Mange bække små,” siger Michael Dissing Nielsen.
En af de store “bække” har dog været kunde længe, og det drejer sig om Bryggeriet Vestfyen, der faktisk er så stor en kunde, at deres spildevand har fået sit helt eget indløb til det nye renseanlæg.
Jævn produktion hele døgnet
Assens Forsyning kan bruge gassen på to måder. De har gasmotoren, som generer elektricitet og en smule varme. Og så har de en stor kedel, som kun genererer varme. Og fordi gasproduktionen
har visse udsving hen over året, skifter det, hvilken udnyttelse der giver mest mening. Om vinteren kan Assens Forsyning selv bruge alt varmen fra kedlen til opvarmning af bygninger samt rådnetanken, og det kan være den mest effektiv brug af biogassen. Omvendt vil en stor gasproduktion i de varmere måneder oftest give mere valuta ved at køre gasmotoren og på den måde nedbringe mængden af strøm, som selskabet skal købe.
“Kedlen giver flere varmekalorier end gasmotoren, så hvis gasmængden er lille, kan der være bedre økonomi i at bruge kedlen. Det kræver mere gas at producere både varme og strøm,” fortæller Anders Bang, der er maskinmester i Assens Forsyning.
“Lige nu kører vi 50 % last på motoren for at have en jævn elproduktion hele døgnet. Hvis den kørte med 100 %, ville vi måske kun have gas nok til at køre den halvdelen af døgnet. Og så skal vi jo købe strømmen de timer, motoren står stille. Så når den kan køre jævnt døgnet rundt, giver det den allerbedste økonomi for os,” siger Anders Bang. En stor gasklokke hjælper med at holde motoren kørende hele døgnet. I klokken opmagasinerer Assens Forsyning gassen, inden den bliver brugt i motoren, og på den måde kan man udjævne de naturlige udsving, der er i biogasproduktionen.
Fordi prisen på købt strøm er omkring det dobbelte af, hvad selskabet får for at sælge strøm, giver det kun mening at producere strøm til eget forbrug for Assens Forsyning. Og ved at samle alt spildevandsrensning centralt i Assens bliver det nemmere at udnytte ressourcerne, fortæller Michael Dissing Nielsen:
“En del af målet med centraliseringen har fra begyndelsen været at kunne udnytte ressourcerne i spildevandet bedre. Og på vores interne møder snakker vi om de her ting, og der er en stor begejstring hos vores folk, fordi vi hele tiden producerer mere grøn energi og køber mindre, som jo også er en del af vores målsætning.”
I dialog om grøn fjernvarme
Når gasmotoren kører, bliver der foruden strøm også genereret en del varme. Og da Assens Forsyning
har Assens Fjernvarme som nabo, giver det god mening med et øget samarbejde mellem de to forsyningsselskaber, så borgerne får dækket en større del af deres fjernvarme fra gasmotoren på renseanlægget.
“Vi kigger hele vejen rundt i forhold til potentialerne i spildevandet. Det gælder også i forhold til at udnytte restvarmen i spildevandet til at producere grøn fjernvarme og i forhold til at afsætte varmen fra vores elproduktion som fjernvarme,” siger Michael Dissing Nielsen.
Han vil ikke melde et tidspunkt ud i forhold til, hvornår varmen fra spildevandet og gasmotoren kommer til at forsyne fjernvarmekunderne i Assens, men han er overbevist om, at det kommer til at ske før eller siden.
“Vi skal sandsynligvis have spildevand fra hele oplandet herind på det centrale renseanlæg, før det giver mening. Lige nu har vi ikke helt nok spildevand til, at det vil være effektivt med en varmepumpe på det rensede spildevand. Businesscasen skal også hænge sammen. Men det vil være en god, stabil varme på sigt. Vi har jo overdækkede tanke, så temperaturen på det rensede spildevand kommer ikke under 8 grader, så det er langt bedre end en luft-til-vandvarmepumpe,” siger han.
