Sådan tæmmer vi HAVET
Vand fra oven og fra neden belaster byernes vandveje, mens stigende havvand trænger sig på. Spildevandshåndteringen er udfordret men også i fuld gang med at finde løsninger.
KARIN SVENNEVIG HYLDIGVerdenshavene stiger. Omkring Danmark er havvandet steget ca. to mm om året siden år 1900, og alle er enige om, at klimaforandringer accelererer tempoet. Men hvor meget er tydeligvis svært at spå om.
Nogle prognoser siger under en halv meter i løbet af dette århundrede. Andre forudser havvandsstigninger på over 120 cm.
Samtidig stiger grundvandsspejlet. Nogle steder i landet er det steget op til en meter indenfor de seneste 30 år.
Salt spolerer rensning
I spildevandsteknisk sammenhæng er der imidlertid ét vigtigt princip for havvand: Det skal blive ude i havet.
Rensningsanlæggene skal havvandet i hvert fald ikke ind i, for saltet ødelægger de mikroorganismer, der renser vandet.
Det kan tage måneder at genopbygge sådan en bakterieflora, og derfor må saltvand i større mængder under ingen omstændigheder trænge ind i spildevandsanlæg.
Andre anlæg, åer og kloaker kan godt tåle lidt saltvand, men ikke over længere tid.
Problemet i disse år er, at vand løber sammen og presser sig på flere steder fra. Øgede regnmængder fra oven giver stigende grundvand fra neden og begge dele overbelaster kloaksystemer og å-udløb. Især ved kysterne, hvor grundvandsspejlet stiger hurtigere end andre steder, forklarer afdelingsleder for vand-udvikling i sønderjyske Arwos Finn Reese.
“Det højtstående grundvand trænger ud i kloaksystemerne og er med til at fylde dem op. Og hvis havvandet så samtidig med stor kraft trænger ind, bliver det for alvor problematisk. Derfor sikrer vi dæksler, udløb og overløb med sandsække inden en varslet vejrhændelse. Og beredskabet ruller deres watertubes ud på havnen for at forhindre havvandet i at komme ind den vej,” siger han.
Aabenraas pumpesluse bestod 100-års eksamen
Flere steder i landet projekteres der i disse år stadig større diger, pumper og sluser, som skal tæmme det stigende hav, så det ikke trænger ind i kloaknettet eller skaber oversvømmelser i de kystnære områder.
Senest fik Aabenraas spritnye pumpe-sluse med archimedesskruer sin ilddåb under stormfloden i oktober sidste år. Og bestod til UG.
De 22 cm tykke sluseporte af azobétræ, som rækker 2,50 meter op over normal havvandsstand, holdt en havvandsstigning på 2,16 meter i skak, mens to af de foreløbig tre etablerede snekkepumper løftede omkring 4.500 liter vand i sekundet fra Mølleåen op over slusen og ud i havet.
“Vi klarede en 100-årshændelse med to af de tre pumper, og anlægget er forberedt til en fjerde. Desuden har vi bygget en transformatorstation ind i selve pumpehuset og strømforsyner den med to af hinanden uafhængige stik,” siger projektleder Keld Leerskov Hansen Arwos.
Så han har ro i maven.
“Vi vurderer med andre ord, at vi med slusepumpen er godt rustede til de nedbørsmængder og den stigende vandstand, som klimaforskerne har varslet,” siger han.
Aabenraa kommune ejer pumpeslusen og har stået som bygherre, mens Arwos har finansieret tre fjerdedele af udgifterne til etablering og forpligter sig til at stå for drift og vedligehold.
Kolding på vej med rekordstor pumpesluse
I Vejle, der fik sin - lidt mindre - pumpesluse i 2016 og Kolding, der næste år idriftsætter sin - endnu større til 65 mio. kr. - har forsyningsselskaberne finansieret anlæggene 100 pct.
Sluseportene i Kolding bliver 2,8 meter høje og anlæggets fire snekkepumper kan løfte ialt 20 kubikmeter vand fra Kolding Å ud i Kolding Fjord pr. sekund, når en vejrhændelse rammer.
Her forventer man, at havvandet allerede hen imod 2070 vil være steget med 57 cm. Knap en femtedel mere regn og 60 pct flere skybrud lyder prognosen også på.
“Vi bygger slusen, så den kan bremse en havvandsstigning på 2,8 meter. Under stormfloden i oktober sidste år nåede vi op på 1,9 meter plus en meter i bølgehøjde. På sigt kan vi øge slusehøjden yderligere til 3,5 meter. Det er konstruktionen forberedt til,” forklarer Per Holm, BlueKoldings direktør.
“Der skal jo både være plads til øgede regnmængder, havvandsstigning og almindelig højvande. Vi er nødt til at ruste os til det værst tænkelige. Og håbe på det bedste,” siger han og tilføjer beroligende:
“Her plejer jeg at sige, at “ingen planlægning kan erstatte svineheld”. Det behøver jo ikke gå helt så galt, som det kan gå.”
Udløb sikres mod indløb
Også i Køge Bugt går kommuner og forsyningsselskaber sammen om at bygge diger og andre foranstaltninger mod stigende havvand i kombination med mere vand fra oven og fra neden.
“Solrød kommune har bl.a. sikret mod stigende havvand med sluser og pumper. Dem samarbejder vi med kommunen om at drifte. Køge Kommune arbejder på et stort digeprojekt, hvor vi også deltager,” siger driftschef Anne-Mette Mølholt, KLAR Forsyning.
“Vores kloakker og renseanlæg bliver udfordret, når områder oversvømmes med havvand. Renseanlægget tåler ikke salt i større mængder, så vi håber, digerne kommer til at bøde af for det stigende pres fra havet,” siger hun.
“Vores egen forebyggende indsats mod høj vandstand består mest i at sikre vores udløb. Det gør vi blandt andet ved at etablere kontraklapper og læbeventiler, som tillader regnvand at løbe ud i bugten uden at lukke havvand ind,” forklarer Anne-Mette Mølholt.
Strømforsyning kan blive et svagt punkt
200 km. mod vest har Vejle Spildevand sikret sit renseanlæg til kote 2,5 med diger af ca. en meters højde. Pumpeslusen fra 2016 sikrer omløbsåen fra Grejs Å mod at blive fyldt med opstuvet havvand.
“Lige nu er vi i gang med at udfærdige en plan for at sikre vores elskabe imod oversvømmelser,” fortæller chef for Plan&Projekt, Vejle Spildevand, Robert Schmidt.
“Pumpeslusen har ingen nødstrømsforsyning, så vi må sætte vores lid til, at strømudfald og høj vandstand meget sjældent optræder samtidig.”
Slusen i Vejle er monteret med almindelige skaktpumper med en finrist i front. Udfordringen er, at risten let stopper til med grene og andre materialer.
“Set i bagklogskabens lys ville vi gerne have haft snekkepumper ligesom i Kolding og Aabenraa. Så kunne vi have undværet finriste fordi fiskene kan komme igennem uden at blive mast,” siger Robert Schmidt.
Tilstopning har også været et problem i udløb med kontraklapper under vandet, så dem arbejder forsyningsselskabet løbende på at flytte op i bygværker med adgang fra landsiden.
“Vi skal have bedre adgang til alle vores udløb, så vi kan komme til dem og fjerne den kæp eller hvad der nu har sat sig på tværs i en kritisk situation,” forklarer Plan&Projekt chefen.
STYRINGSRUTINER FOR SLU- SEPUMPEN I AABENRAA:
- Normal EBBE/FLOD STYRING, hvor
slusen lukker og åbner afhængig af
stigende eller faldende vandspejl
ved slusens ind- og udløb. Derved
sikres frit gennemløb, og det salte
havvand holdes ude af tunnelrø-
rene. - HØJVANDE/STORMFLOD. Hvis
åvandspejlet stiger til kote +1,20
meter, lukker sluse, og snekkepum-
perne går i gang. - SKYBRUDSVARSEL. Sluse lukkes,
hvis havvandsspejl er i kote+0,70.
Pumper går i gang, og å-vandspej-
let holdes nede i kote +0,3 meter,
indtil skybrudsvarslet afblæses. - MÅNEDLIG TESTkørsel for kontrol af
bl.a. sluseporte, snekker og sænke-
spjæld.
Kilde: Arwos
