"Vi er nødt til at gøre tingene anderledes, og her er de danske teknologier relevante"
Der var flere imponerede udsagn, da en tysk vanddelegation med cirka 25 fagfolk for nyligt besøgte Danmark. Besøget indgår i en forstærket indsats i udvalgte europæiske lande, der skal medvirke til at øge eksporten af dansk vandteknologi, og her bidrager danske vandselskaber med inspiration og erfaring.
REGNER HANSEN, JOURNALIST"Det er yderst interessant at se et topmoderne anlæg med den allernyeste teknologi. Vores vandværk er meget gammelt, og vi har plads til at bygge et nyt.”
Peter Kruzel, som udtaler sig, er nyansat ingeniør hos Stadtwerke Flensburg. Sammen med fire landsmænd besøger han Bederværket syd for Aarhus og får et indblik i, hvordan vandværket opfylder de højeste krav til drikkevandssikkerhed, samtidig med at driftsomkostningerne er minimale.
De fem personer indgår i en tysk vanddelegation på cirka 25 fagfolk, næsten udelukkende fra forsyninger, der for nyligt var på et todagesbesøg i Jylland og på Fyn. Deltagerne havde taget imod tilbuddet om at opleve dansk vandteknologi ved selvsyn. Der var to spor: drikkevand som her - og spildevand.
Indendørs og i parallelle linjer
Bederværket hører under Aarhus Vand og blev indviet i 2020. Michael Rosenberg Pedersen, afdelingschef for vandproduktion i Aarhus Vand, er guide på rundvisningen. Han forklarer gæsterne fra syd for grænsen, at topprioritet på værket har været, at der ikke skulle slippe bakterier ind i systemet og forurene drikkevandet. Derfor foregår hele processen på værket ”indkapslet” i to sammenbyggede, aflange bygninger, som har mindelser om vikingelanghuse.
Ydermere sker vandbehandlingen i tre parallelle anlæg i stedet for ét. Dette giver mulighed for at sætte et anlæg midlertidigt i stå, hvis der er behov for at undersøge uregelmæssigheder uden at påvirke hele drikkevandsforsyningen.
Vandværket er ubemandet og fuldt digitaliseret, og driftssystemet er med overlæg adskilt fra it-systemet for at reducere sårbarheden.
Inspirerende tilgang
Personerne i gruppen har plastikovertræk på skoene af hensyn til hygiejne, og de bliver ført gennem forløbet, heriblandt iltning med egenproduceret ilt og filtrering i himmelblå tanke. De gør holdt flere gange - også ved kæmpemæssige Grundfos-pumper.
Gruppen skal senere samme dag besøge netop Grundfos. Dagen efter byder programmet på Kamstrup og EWII i Kolding.
Bernd Goeblet er direktør for Stadtwerke Bitburg i Rheinland-Pfalz. Han er imponeret over Aarhus Vands ambitionsniveau.
”At samle alle interessenter om samme bord og stile mod det højest mulige mål. Det kan inspirere os,” fastslår Bernd Goeblet.
En vifte af aktiviteter
Delegationsture til Danmark i lighed med det tyske besøg er et af de tunge redskaber i bestræbelserne på at øge dansk eksport af vandteknologi. Der er i eksportstrategien for vand sat et politisk mål om en fordobling af eksporten til 40 milliarder kroner årligt i 2030. Strategien har siden november 2021 medført en væsentlig styrkelse af indsatsen i Tyskland og andre lande i Europa. De øvrige udvalgte lande er Polen, Italien, Spanien og Portugal.
Mathilde Wiedemann er teamleder for Water Technology Advisory (WTA) i EU og koordinerer fremstødet med base på Det Danske Generalkonsulat i Hamburg.
En af de andre hovedaktiviteter er workshops lokalt på markederne. Det kan ifølge Mathilde Wiedemann være større workshops med præsentation af ”den danske fortælling” om vand, eller det kan være nålestiksoperationer om et specifikt emne.
Blandt de øvrige aktiviteter er løbende kontakt til vandsektororganisationer i landene og forskningsmiljøer, webinarer samt formidling af en-til-en-møder mellem danske løsningsleverandører og potentielle kunder i Tyskland og de andre europæiske eksportmarkeder.
Det danske WTA EU-team er også involveret i selve projektudviklingen i forsyninger i de europæiske lande, oplyser hun. Her deltager danske rådgivere og løsningsleverandører, og hensigten er at hjælpe til optimale løsninger.
Forstærkning med fagpersoner
Eksportstrategien har givet en forstærkning på to fagpersoner i hvert af de udvalgte europæiske lande. Den ene er en udsendt fra den danske vandsektor, som er sektorfaglig ekspert. Den anden er en lokal sektorrådgiver med unik indsigt i vandsektoren på det lokale marked.
Hertil kommer med hensyn til de udsendte fagpersoner, at de er rekrutteret ud fra deres forskellige baggrund, og de står til rådighed på tværs af europæiske markeder med deres ekspertise.
Forsyninger i central rolle
Forsyninger spiller ifølge Mathilde Wiedemann en central rolle i eksportfremstødet. Det er dels store danske forsyninger, som mange forsyninger i de europæiske lande kan ”spejle sig i”, dels mellemstore danske forsyninger, som har vellykkede innovative tilgange med dansk teknologi installeret.
”De europæiske forsyninger hører gerne om nye, spændende danske teknologier, men de vil gerne se dem i funktion og kende mere til økonomien bag driften. Her nyder vi rigtig godt af, at de danske vandforsyninger bakker helhjertet op om eksportindsatsen,” siger Mathilde Wiedemann.
”Der bliver taget meget positivt imod, at virksomheder, forsyninger og myndigheder arbejder så godt sammen i Danmark,” bemærker hun.
Stig Knudsen er udsendt rådgiver på generalkonsulatet i Hamburg med en fortid i blandt andet Skanderborg Forsyning. Han var en af
arrangørerne af det nylige tyske delegationsbesøg i Danmark.
Han siger, at det tætte udviklingssamarbejde mellem virksomheder og forsyninger gør indtryk i udlandet.
”Når vi kan fortælle om en dansk løsning, at den er leveret af firma X og udviklet i samarbejde med forsyning A, så får danske leverandører et stærkere salgsargument, samtidig med at danske forsyninger har fået et bedre produkt,” siger Stig Knudsen.
Det gør efter hans opfattelse også en forskel, at han og de andre udsendte danske fagpersoner i lighed med de lokale sektorrådgivere har indsigt i forsyningsområdet.
”Som udsendt vandrådgiver fra Danmark, kan vi møde de udenlandske forsyninger ligeværdigt. Vi er i stand til at tale ind i de udfordringer, de har, fordi vi måske har stået samme sted i Danmark,” siger Stig Knudsen. Han konstaterer, at danske løsninger skal tilpasses lokale forhold i Europa for at have eksportpotentiale.
Generel indsigt - specifikke temaer
Og hvilke af de danske vandløsninger er der så størst interesse for på de prioriterede europæiske markeder?
Mathilde Wiedemann remser op: Grundvand, herunder kortlægning af grundvand og beskyttelse af grundvand som en ressource. Grundvandsbaseret drikkevand. Fokus på at nedbringe vandtab. Energioptimering på renseanlæg og energiproducerende renseanlæg. Klimaneutralitet i vandcyklussen. Digitalisering, for eksempel målere og sensorer. Desuden helhedstænkningen og benchmarkingsystemer.
Stig Knudsen siger om det nylige tyske delegationsbesøg i Danmark, at deltagerne var optaget af så godt som alle de specifikke temaer.
Energiudnyttelse og klimahensyn
Spildevandsgruppen i den tyske delegation fik præsentationer af DHI, Landia, SulfiLogger, Alfa Laval og Stjernholm - og besøgte Aarhus Vand, VandCenter Syd, Blue Kolding og Fredericia Spildevand.
Besøget hos Fredericia Spildevand foregår på en grå, vandkold eftermiddag. Driftsleder Annemarie Gotfredsen fører de cirka 20 deltagere rundt mellem tanke og andre installationer og forklarer om processer.
Fredericia Spildevand driver et af de største offentlige renseanlæg i Danmark. Halvdelen af spildevandet kommer fra store industrivirksomheder i byen. Spildevandet udnyttes til produktion af biogas og til levering af teknisk vand til den lokale industri.
Direktør Peter Daugbjerg Jensen gengiver bagefter Fredericia Spildevands overvejelser om fremtiden. Det sker i et mødelokale, mens der bliver serveret kaffe og skærekage. Måske bliver det aktuelt at producere bioolie af slammet i stedet for biogas. Det vil være en måde at håndtere slam på, hvis det ikke længere vil være lovligt at sprede afgasset slam som gødning på landbrugsjord. Deltagelse i Power-to-X er en anden mulighed.
Lars Haidinger er vicedirektør i Wasser- und Abwasserverband Wesermünde-Nord, som ligger nær Cuxhaven. Han vil gerne have gang i energiudnyttelse.
”Hos os renser vi blot spildevandet og sender det ud i Nordsøen. Vi er nødt til at gøre tingene anderledes, og her er de danske teknologier relevante,” siger Lars Haidinger.
Dieter Thöle er afdelingsleder i Ruhrverband i Essen i Ruhr-distriktet, der har ansvar for 65 renseanlæg. Han hæfter sig ved bestræbelser på danske renseanlæg på at mindske klimapåvirkningen ved at opfange metan - samt måle og reducere udslip af lattergas.
”Det er særdeles væsentlige initiativer,” siger Dieter Thöle.
Mere innovation – mere eksport
Den danske vandeksportstrategi har været gældende i over to år nu. Mathilde Wiedemann erklærer sig tilfreds med de første ordrer til danske virksomheder, som den forstærkede indsats i Europa har affødt.
Og hvad skal der yderligere til for at nå det generelle mål om en fordobling i 2030?
”Store danske virksomheder inden for vandteknologi kan ikke sørge for fordoblingen alene. Det er nødvendigt at få en større masse af danske virksomheder ud på eksportmarkeder. Der er rigtig mange gode kræfter i den danske vandsektor, men det kræver, at der mere systematisk bliver støttet op om udvikling og afprøvning af nye teknologier og kommercialisering, for at de formår at komme ud over stepperne,” siger Mathilde Wiedemann.
UDVIKLINGEN I EKSPORT AF VANDTEKNOLOGI
Den samlede danske vandteknologieksport (varer plus rådgivnings- og serviceydelser) var på 23,7 milliarder kroner i 2021. Det viser den seneste opgørelse af den danske eksport af vandteknologi, som stammer fra februar 2023 og rækker frem til og med 2021. Opgørelsen er udsendt af Miljøstyrelsen. Af opgørelsen fremgår desuden, at den danske eksport af vandteknologi voksede med 5,3 procent årligt i gennemsnit fra basisåret 2019 til 2021. Eksportstrategien blev lanceret i november 2021 og nåede knapt at have effekt.
En fordobling af eksporten fra 2019 til 2030 fordrer en årlig stigning på 6,5 procent
Den danske vandteknologieksport i 2021, når det gælder varer,
udgjorde følgende til de prioriterede europæiske lande:
- Tyskland 2,35 milliarder kroner
- Polen 0,61 milliarder kroner
- Italien 0,54 milliarder kroner
- Portugal 0,43 milliarder kroner
- Spanien 0,28 milliarder kroner
