Drone Still DJI 0466 (5) (1)

Hos DANVA arbejder vi hele tiden på at forbedre det, vi udgiver og den service, vi tilbyder. Vand i tal 2026 er lige er udkommet, og vi vil rigtig gerne høre, hvad du synes om indholdet. Vi håber derfor, at du vil bruge et par minutter på at deltage i vores brugerundersøgelse og på den måde hjælpe os med at gøre Vand i tal endnu bedre. Du kan deltage frem til og med fredag den 18. december.

Du deltager i undersøgelsen ved at scanne QR-koden eller trykke på linket her. 

 

Hvis du ikke har fået kigget i Vand i tal endnu kan du finde den her.

Vand i tal er vandsektorens årlige opgørelse af nøgletal, som udarbejdes på baggrund af vand- og spildevandsselskabernes indberetning til DANVAs benchmarking. Benchmarking er et redskab til at skabe overblik over selskabernes præstationer sammenlignet med hinanden samt til at identificere områder, hvor der kan effektiviseres.

Du kan bl.a. læse, at danskerne kun bruger 97 liter vand om dagen i husholdningen, hvilket er rekordlavt, set i forhold til vores nabolande. Danmark er i øvrigt blandt de bedste i verden til at begrænse vandtabet – drikkevand, der forsvinder på dets vej fra vandværk til forbruger. 

Fakta fra DANVAs ”Vand i Tal 2026”:

  • 97 liter: Så meget vand bruger en dansker i gennemsnit om dagen i husholdningen.
  • 6.597 kr.: Den årlige udgift til vand og spildevand for en gennemsnitlig familie, en stigning på 5 procent.
  • 1,4 procent: Så stor en andel af en gennemsnitlig husstands samlede forbrug går til vand og spildevand.
  • 6,85 procent: Vandtabet – det laveste niveau i opgørelsen.
  • 5 mia. kr.: Så meget er vandsektorens gæld steget på et år.
  • Omkring 30 procent: Fald i energiforbruget til transport af spildevand sammenlignet med året før.

I alt har 78 drikkevandsselskaber og 91 spildevandsselskaber deltaget i indberetningen til Vand i tal 2026 med data fra 2025.