På det Nationale Klimatopmøde diskuterer forskere, myndigheder, kommuner og virksomheder, hvordan Danmark tilpasser sig et klima, hvor det ikke længere er muligt at beskytte alt.
Lars FischerDet Nationale Klimatopmøde er i gang i Lemvig. Her diskuterer forskere, myndigheder, kommuner og virksomheder, hvordan Danmark tilpasser sig et klima, hvor det ikke længere er muligt at beskytte alt. For vandsektoren rejser mødet centrale spørgsmål om ansvar, finansiering og plads til vand.
Torsdag morgen er Det Nationale Klimatopmøde gået ind i sin anden og sidste dag i Klimatorium i Lemvig. Under overskriften “At give plads i tide – fra uundgåelig tilbagetrækning til ansvarlige løsninger” samler mødet fagfolk og beslutningstagere på tværs af sektorer.
Udgangspunktet er, at stigende havvand, kraftigere regn og højere terrænnært grundvand vil påvirke både kyster, byer, landbrug og infrastruktur. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan Danmark beskytter sig, men også hvor der skal beskyttes, og hvor vand og natur skal have mere plads.
Førstedagens program satte fokus på de vanskelige prioriteringer, når ikke alle områder kan sikres på samme måde. Et af hovedspørgsmålene var, hvem der skal betale for klimatilpasningen.
DANVAs administrerende direktør, Carl-Emil Larsen, var programsat til en paneldebat om regningen sammen med repræsentanter fra blandt andre KL, CONCITO, Forsikring & Pension og Vandreguleringsudvalget.
Temaet ligger tæt på en aktuel diskussion i vandsektoren. DANVA har tidligere i år efterlyst enklere regler og bedre muligheder for at gennemføre kollektive klimatilpasningsprojekter, når de er samfundsøkonomisk fornuftige.
Nye regler for klimasikring risikerer at svække de kollektive løsninger, der kan beskytte byer mod de mest voldsomme skybrud. Konsekvensen kan blive, at flere borgere og boligejere står mere alene med at sikre deres hjem og værdier mod de kommende regnmængder.
For vandselskaberne er klimatopmødets spørgsmål konkrete. Mere regn og stigende grundvand kan belaste afløbssystemer, mens ændret arealanvendelse og naturprojekter kan få betydning for både drikkevand og vandmiljø.
Klimatilpasning handler derfor ikke alene om større rør og bassiner. Den handler også om planlægning, data og samarbejde mellem kommuner, vandselskaber, myndigheder, grundejere og andre aktører.
Torsdagens program retter blikket mod handling. Her er blandt andet oplæg om adaptiv planlægning, klimatilpasning på tværs af grænser, drikkevand og fremtidens arealer, borgerinddragelse og løsninger, der giver vandet plads i byen. Dagen afsluttes med en debat om, hvordan klimatilpasning faktisk bliver gennemført.
Topmødet fortsætter frem til klokken 15 og kan følges direkte via Klimatoriums to livestreams.
