Kriseøvelse samlede vandbranchen

Strømmen er gået på hele Sjælland. Hvad gør I?

Nogenlunde sådan lød opgaven, da cirka 80 repræsentanter fra og omkring vandsektoren mødtes til national kriseøvelsesdag. Der var ikke meget blå blink over dagen, der bedst kan beskrives som en skrivebordsøvelse. Til gengæld var der bredde om bordene: forsyningsselskaber, kommuner, regioner, styrelser, brand- og fængselsvæsenet, affaldsselskaber og store private virksomheder deltog.

Erfaringerne fra dagen er særligt aktuelle i denne uge 19, hvor Danmark for første gang holder national beredskabsuge for at styrke beredskabskulturen på tværs af myndigheder, virksomheder og borgere.

Grønne poser til toilettet

Enslydende for de deltagere til den nationale kriseøvelsesdag, DANVA har talt med, er ønsket om klarere retningslinjer fra nationalt hold.

Og så er der de mere branchespecifikke pointer.

Charly Dahlsen, afdelingsleder for spildevand i Forsyning Helsingør, gik f.eks. fra dagen med en glæde over, at så mange i sektoren synes at have fået en fælles forståelse af, hvor vigtigt det er at prioritere håndteringen af spildevand i en krise.

“Vi har talt så meget om vand og nødstrøm. Men der er en skjult og manglende forståelse af, hvad der sker, når du trækker ud i toilettet,” siger han. Han tog selv ordet på dagen og takkede for, at spildevand var inviteret med.

Drikkevand har længe været omdrejningspunkt for forsyningssikkerhed. Nødgeneratorer, 72-timers beredskab, højdebeholdere. Men når strømmen forsvinder, er det ikke drikkevandet, der er problemet. De færreste pumpestationer af betydning har nødstrøm. Det samme gælder renseanlæggene.

Konsekvensen er, at vi under et strømsvigt fortsat kan tappe vand og trække ud i toilettet. Men spildevandet løber kun frem til den første pumpestation, hvor det går i stå. I lavtliggende ejendomme løber det derefter den forkerte vej tilbage op gennem systemet. Det kræver ikke en længerevarende krise.

Og den kritiske fase er ikke nødvendigvis ovre, når strømmen er tilbage. Det er papir og afføring, der ifølge Charly Dahlsen står og tørrer ud i kloaksystemet, og når alt virker igen, opstår der nye problemer, fordi alle begynder at bruge vand på samme tid. Han foreslår helt konkret at dele grønne poser ud sammen med en instruktion i, hvordan man skal forholde sig til toiletbesøg under en krise.

“Jeg gik fra dagen med en fornemmelse af, at spildevand for alvor var blevet løftet ind i det større forum. Flere kom hen til mig bagefter og sagde, at de slet ikke havde set det som et problem,” siger han.

Kommunikation, kommunikation, kommunikation

At spildevandsområdet er sårbart, var bare én af erkendelserne på dagen, der blev holdt før påske og arrangeret af DANVA og Resilienscenter Danmark.

For Carsten Vejergang, konsulent i DANVA med ansvar for bl.a. beredskab og en af tilrettelæggerne bag dagen, er den helt store altoverskyggende erkendelse behovet for kommunikation. Kommunikation til borgerne, før der sker noget. Kommunikation sektorerne imellem. Og kommunikation internt i forsyningsselskaberne.

Og “kommunikation er et stort issue,” bekræfter Torben Petersen, afdelingsleder for drikkevand i Novafos. Han efterspørger klarere nationale retningslinjer for, hvem der kommunikerer til hvem.

“Udfordringen lige nu kan f.eks. være, at kommunerne synes, de også skal kommunikere, og så kommer de til at give nogle oplysninger, som ikke stemmer overens med det, vi kommunikerer,” siger han og påpeger, at det taler ind i sektoransvaret, som pålægger forsyningsselskabet at kommunikere om vand og spildevand.

Novafos har valgt en proaktiv tilgang til de ni kommuner, selskabet leverer til, og forsøgt at sætte dagsordenen for at være sikker på at kunne håndtere en krise. Men Torben Petersen frygter, at der skal en seriøs krise til, før det går op for mange, hvad manglerne er. Behovet for klare retningslinjer og koordinering mellem de parter, der skal arbejde sammen i en krise, er de to altoverskyggende pointer, han tog med fra øvelsen.

“Det, der stod tydeligst for mig på dagen, var den manglende koordinering mellem de parter, der skal arbejde sammen. Jeg tror ikke, modenheden er der,” siger han.

“Der er mange steder, hvor man i dag venter på udmeldinger om, hvad servicemålet skal være i en krisesituation. Mange kommuner har svært ved at tage stilling til, hvad de skal melde ud,” siger Torben Petersen og påpeger udfordringen ved, at man stadig ikke ved, hvordan Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) kommer til at se ud efter valget, og hvilke roller den skal løfte.

Inspireret til egen øvelse

Nogle sygehuse har eget vandværk. Andre steder er der i samarbejde med forsyningsselskabet koblet nødstrøm på vandledningen til sygehuset. Andre steder igen er man dårligere dækket.

Beredskabet i sundhedssektoren er ifølge Søren Mose, beredskabskonsulent i Region Sjællands enhed for Regional Beredskabsudvikling og -støtte, meget uens fra enhed til enhed. Han arbejder med beredskab på tværs af en region med fire akutsygehuse, herunder et supersygehus i Køge og en lang række sociale tilbud og psykiatriske enheder, og deltog sammen med tre andre fra regionen.

Udover det positive i at sidde så mange forskellige aktører samlet, med de perspektiver det giver, er en af de pointer, han tog med hjem fra kriseøvelsen, at forsyningsselskaberne ikke altid er klar over, hvor afgørende netop deres anlæg er for det sygehus, de forsyner.

“Det var rigtig godt at sidde i det forum med forskellige perspektiver og komme så tæt på forsyningsselskaberne. Det har givet en forståelse for, at det måske er mere komplekst, end man lige kan tro. Men også at der er løsninger – de har jo en masse gode idéer. Vi skal bare blive enige og finde ud af, hvordan det finansieres,” siger han og konkluderer:

“Det er rigtig kompliceret, men det er også betryggende at se, at de ved, hvad de kan.”

Søren Mose er lokalt i gang med at planlægge en lignende øvelse i regionen, og er blevet inspireret af det nationale format – især når det gælder at få forsyningsselskaberne med ind til bordet.

“Ved at forklare vores behov og konsekvenserne af et forsyningssvigt kan det være, man kan skrue på nogle knapper. Jeg hørte f.eks., at der er relativt lette løsninger på nogle af de ting, vi står i, og bed mærke i, at vand- og spildevandsforsyningerne sagde, at de faktisk ikke var klar over nogle af de her ting,” siger han.

Indsatte skal også have vand og af med det igen

Ligesom plejehjemsbeboere og indlagte på sygehusene er afhængige af, at systemet omkring dem forbereder sig på en krise, så er indsatte i de danske fængsler afhængige af, at fængselsvæsnet har en plan for, hvordan de får vand eller kommer af med spildevand i en eventuel krise.

Rasmus Hansen er sikkerhedskoordinator i Styrelsen for Danmarks Fængsler og deltog sammen med to kolleger. At de mødte tre mand høj op er ifølge ham et udtryk for, at de aktuelt arbejder på at styrke deres organisering på beredskabsområdet. Han vurderer ikke, at fængslerne er særskilt udfordret sammenlignet med andre samfundskritiske funktioner og inden for de rammer, øvelsen satte op, men kalder det en god mulighed for at få trykprøvet planer og få input fra andre aktører.

“Uanset hvor grundig man er i forberedelsen, giver afledte effekter af manglende strøm og vand reaktioner i systemerne, som er svære at forudse. Øvelsen tydeliggjorde, hvor komplekse og gensidigt afhængige systemerne er – også på områder, man ikke nødvendigvis har som sit primære fokus,” siger han.

Det er den slags, kriseøvelsens dialogformat får frem, mener Rasmus Hansen:

“Når vi arbejder med beredskab, kan fokus til tider blive meget internt. Men løfter man blikket og kigger ud på sygehuse og plejehjem, så er det jo sammenlignelige opgaver, og det er meget værdifuldt, siger han og uddyber, at det giver anledning til nogle svære spørgsmål.

Hvem er vigtigst, hvis ressourcerne skal prioriteres?

“Det er svære spørgsmål, men der er samtidig behov for nogle klare nationale retningslinjer og prioriteringer på tværs af sektorer. Det er nemmere at planlægge eget beredskab, når du ved, hvad du kan forvente andre steder fra.”

Rammevilkår skal følge med

Sundhedsstyrelsen har udstedt krav til akutsygehusene om normaldrift i 24 timer, nedsat drift i tre dage og nøddrift i op til syv dage ved strømnedbrud. Til private lyder vejledningen, at man skal kunne klare sig selv i tre dage. Men tilsvarende krav til forsyningssektoren er endnu ikke på plads. Noget DANVAs administrerende direktør også påpeger:

“Vi venter med spænding på retningslinjer og vejledning for udmøntning af lovgivningen, som kan give vandselskaberne de rette rammer til at sikre forsyningen af drikkevand og håndteringen af spildevand i krisetider,” siger Carl-Emil Larsen.

Når Resilienscenter Danmark har evalueret kriseøvelsen, indsendes den til Styrelsen for Samfundssikkerhed.