Ny politisk aftale om jordflytning: Et vigtigt skridt – men drikkevandet kræver mere

DANVA hilser aftalen velkommen som et skridt i den rigtige retning – men understreger, at der er behov for videregående tiltag, hvis drikkevandet skal beskyttes effektivt. Det gælder både klarere regler, uafhængig dokumentation og mulighed for tilsyn i områder med drikkevandsinteresser. Den strammere linje og en grundlæggende styrkelse af kontrol og dokumentation i tilknytning til jordflytning bifaldes, men vi savner særligt fokus på beskyttelse af grundvand og drikkevandsressourcer.

Vigtige mangler består

Den politiske aftale adresserer flere centrale bekymringer, som blandt andet DANVA har rejst. Særligt digitalisering og strafskærpelser er vigtige fremskridt. Usikkerheden omkring forureningsniveau og risikoen for svindel skal komme grundvandet og dermed danskernes drikkevand til gode.

Især når det gælder:

• et generelt forbud mod jordudlægning i alle drikkevandsfølsomme områder,
• uvildig kontrol herunder uafhængig prøvetagning og central indrapportering af analyser,
• samt mulighed for, at vandselskaber kan føre tilsyn.
• DANVA vil i den kommende lovgivningsproces arbejder på, at intentioner omsættes til tilstrækkelig beskyttelse i praksis.

DANVAs fire anbefalinger

DANVA foreslår fire konkrete initiativer, som bør finde vej til lovgivningsprocessen:

1. Forbud mod udlægning i drikkevandsområder: Ren jord giver rent vand, og med det kemikalietryk, der er i samfundet generelt, så er det svært at forestille sig, at forureningsniveauet kan vurderes ud fra specifikke analyser. Forbuddet skal ikke afvente resultatet af et forskningsprojekt, usikkerheden skal komme drikkevandet til gode. Derfor foreslår vi et forbud mod udlægning i drikkevandsområder.
2. Uafhængig prøvetagning af jord: Prøver må ikke udtages og analyseres af dem, der har økonomisk interesse i, at jorden vurderes som ren. Der skal stilles krav om uvildig dokumentation baseret på akkrediterede laboratorier og uafhængig prøvetagning. Modellen er gennemprøvet og anvendes i øvrigt i forbindelse med myndighedernes kontrol af drikkevandskvaliteten.
3. Digital sporbarhed og registrering: Det skal være obligatorisk at dokumentere al jordflytning digitalt med mulighed for at spore, hvor jorden kommer fra og præcis, hvor den deponeres.
4. Styrket tilsyn og myndighedsadgang: Kommunerne skal have både værktøjer og ressourcer til at føre effektivt tilsyn gerne i samarbejde med de lokale vandforsyninger. Det kræver også klar adgang til jordbunker og mellemdepoter, hvor kontrol i dag ofte vanskeliggøres.

Vandselskaberne er særligt motiverede for at beskytte indvindingsområderne, men mangler i dag formelt ansvar og adgang til kontrol. Derfor bør der skabes hjemmel til at gennemføre systematiske tilsyn i drikkevandsområder. Tilsynet er en led i kontrollen og er afgørende hvis dokumentation og/eller anmeldepligt svigter. Dette kan ske med udgangspunkt i Vandforsyningsloven §10 og §11a stk. 2, hvor der er mulighed for at fastsætte regler om administration og beskyttelse af sårbare områder.

Fakta om handlingsplanen

Handlingsplanen indeholder følgende initativer.

Øget sporbarhed:

• Bedre sporing af jordflytninger gennem fælles IT-system
• Vurdering af krav om anmeldelse af al jord gennem jordstrømsanalyse

Skærpet kontrol og ensartet praksis:

• Rammer for anvendelsen af jord - forskningsprojekt om påvirkningen fra jord udlagt på sårbare grundvandsdannende områder
• Regelændringer skal lukke huller i lovgivningen, der tidligere er blevet omgået
• Skærpede krav til prøvetagere
• Øget vejledningsindsats af kommunerne til mere effektiv kontrol
• Øget myndighedssamarbejde
• Import af forurenet jord – undersøgelse af mulighed for at skærpe for dansk import af forurenet jord
• Kompetenceløft og autorisationskrav ved nedrivning
• Styrket affaldstilsyn
• Best-practices for administrationen og håndhævelse af regler for jordhåndtering og bygge- og anlægsaffald i kommunerne

Øget håndhævelse af bøde- og strafniveauer:

• Skærpede straffe for lovovertrædelser
• Øget vejledning om håndhævelse og straf
• Udbredelse af best-practices for håndhævelse i kommunerne
• Analyse af ”Jord som ressource”

Lovforslag om skærpede bødeniveauer:

Lovforslaget vil give mulighed for langt større bøder end tidligere. Det betyder bl.a., at der skal sættes ind over for professionelle, der tilsidesætter reglerne til skade for miljø og sundhed.

Med lovforslaget lægges op til, at der som minimum sker en fordobling af de bøder, der gives.

Er der opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel vil denne bøde skulle yderligere forhøjes med det dobbelte af den økonomiske fordel. Dette er en væsentlig skærpelse ift. tidligere, hvor udgangspunktet var en eventuel forhøjelse på højst en fjerdedel af det sparede eller tjente.

Herudover lægges med forslaget som noget nyt op til, at der skal ske en differentiering af bøden for virksomheder, så store virksomheder får større bøder end mindre virksomheder.

Der kan også være andre ting, der trækker bøden yderligere op, f.eks. hvis der sker skade på miljøet eller er fare herfor. Eller hvis der ikke kan ske konfiskation af en opnået økonomisk fordel og bøden derfor forhøjes.

Fastsættelse af bødens størrelse vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering, men lovbemærkninger af den foreslåede karakter vil være retningsgivende.

(Kilde: mim.dk)