
Nye trusler, strammere miljøkrav og ny regulering presser vandsektoren – men giver også mulighed for bedre beredskab, stærkere drikkevandsbeskyttelse og mere forudsigelige rammer for investeringer. Se, hvad DANVA har af ønsker for det nye år.
Carl-Emil LarsenFor første gang har Forsvarets Efterretningstjeneste udarbejdet en risikovurdering, hvor USA er opført som en trussel. Siden russerne angreb Ukraine, har de arbejdet målrettet på at destabilisere vores kritiske infrastruktur. Vi skal derfor i vandsektoren kunne modstå uendelige sværme af cyberangreb, udfald af energi, ja, og fjendtlige droner.
DANVA har i mange år både arbejdet på at ruste vandselskabernes cybersikkerhed og få en beredskabslovgivning for vandsektoren. Der må uanset størrelse ikke være svage led i kæden. Et langt sejt træk, som går helt tilbage til 2020, har resulteret i, at sektoransvaret for vand- og spildevand nu er på vej til at blive defineret i beredskabsbekendtgørelsen, som forventes at træde i kraft medio 2026.
Seneste har beredskabsminister, Torsten Schack Pedersen etableret et døgnbemandet operationscenter. Regeringen afsætter en milliard til nyt center for bekæmpelse af trusler mod kritisk infrastruktur.
Det er også et langt, sejt træk at få beskyttelsen af grundvand til drikkevandsformål på plads. Det er et arbejde, der har stået på siden årtusindeskiftet. Men det går alt, alt for langsomt. Miljøministeren har varslet et opgør med frivillige ordninger, som er hovedårsagen til langsommeligheden og, at vi kun er nået i mål med en brøkdel af den grundvandsbeskyttelse, som blev politisk besluttet i 1998.
Det er langt billigere at beskytte grundvandet end at rense det. Med et ministerielt pres om statslige krav til forbud mod forurening af områder med drikkevandsindvinding, nye anbefalinger til en sænkelse af grænseværdien for nitrat, og kortlægningen af grundvandsparker, der afsluttes inden udgangen af 2026, kan det nye år vise sig at blive godt for rent drikkevand.
Beskyttelsen af drikkevandet går også hånd i hånd med skovrejsningen af 250.000 hektar i den grønne trepart. DANVA har presset hårdt på for at få drikkevandet med i de omlægningsplaner, som er retningsgivende for, hvad de fremtidige områder i kommunerne skal anvendes til. Drikkevandsbeskyttelse passer med at udtage landbrugsjord og erstatte driften med skovrejsning, dyrkning af vedvarende græs, økologi, rekreativitet og meget mere.
I den grønne trepart er der blevet indlagt skærpede spildevandskrav på en række renseanlæg. Der er tale om meget dyre og ineffektive rensekrav, som ikke kan betale sig for danskerne og vandmiljøet, fordi effekten er meget lille i forhold til, hvad samfundet ellers skulle betale med andre virkemidler som f.eks. udtagning af mere landbrugsjord. Vi må bare erkende, at politik nogle gange er ulogisk og uden for rationel forståelse.
Vi er også kommet et lille stykke videre med udledningstilladelser i forhold til samme tid sidste år. Lige nu er der nye FAQ’er i høring med test af alle relevante stoffer, som skal indgå i en udledningstilladelse, hvor potentielt er en kæmpeudgift for forsyninger. Desuden er der en ny lov i høring om afgift på overløb og bypass, som DANVA selv har foreslået det siden 2020. incitamenterne i lovforslaget vender rigtigt, så man bliver belønnet for at arbejde med modeller og data.
Loven om terrænnært grundvand er også en fin sejr. Den viser, at det er vigtigt at have styr på fællesløsninger, som kan håndtere boligejernes vand på grunden, for at man ikke laver problemer for hinanden på villavejen. Der er i år desuden blevet lanceret et forslag til en ny klimaplan – denne gang om stormflod. I er i vandselskaberne ikke nævnt med opgaver i planen, men vi tillader os den betragtning, at vandselskaberne har en rolle inden for kloakoplande med at skulle håndtere vand på den ene eller anden måde også i den kontekst.
DANVA har det seneste år desuden arbejdet på at sikre en ny økonomisk regulering, der giver vandselskaberne omkostningsdækning, er fremadskuende, har positive incitamenter, understøtter sektorkobling, samarbejde og innovation, samt reducerer de administrative byrder.
Vandreguleringsudvalget er kommet med delanbefalinger, hvor behovet for en ny regulering fremhæves. En ny regulering skal ifølge delanbefalingerne være fleksibel og understøtte vandselskabernes fremadrettede investeringsbehov, samt være mindre administrativ tung. Vi håber senere i år at få anbefalinger til en økonomisk model, der sikrer os omkostningsdækning og forudsigelige finansieringshorisonter. Det vil være til gavn for samfundet, at vandselskaberne kan investere rent drikkevand, vandmiljø og klimatilpasning.