Partnerskab For Sunde Drikkevaner Og Hollandske Værter (2)
Borgmester i Amstelveen Tjapko Poppens (siddende, tredje fra højre) tog imod Partnerskabet for sunde drikkevaner. Besøget fandt sted under kampagnen Amstelveen Drinkt Water, hvor kommunen sætter ekstra fokus på vand som det nemme og sunde valg. Det forlød, at der var en lille konkurrence mellem to rådmænd og borgmesteren om, hvem der skulle tage imod den danske delegation. Borgmesteren vandt! Foto: Nina Geiker

Når unge skal vælge vand frem for søde drikke, handler det ikke kun om adfærd og vaner – det handler også om tillid. Tillid til, at vandet fra hanen er rent, sikkert og et godt valg. Netop den tillid oplever en hollandsk forskere er under pres, særligt på sociale medier. Det er en af flere læringer, det danske Partnerskab for vand tog med hjem fra en netop overstået studietur til Holland.

“Det er vigtigt at minde unge om, at vand fra hanen i Holland er blandt det reneste i verden – ligesom det danske vand,” understreger fødevareforsker Rian Pepping fra GGD Amsterdam og Vrije Universiteit Amsterdam.

En pointe, der er helt central for DANVAs deltagelse i et dansk partnerskab for sunde drikkevaner blandt danske unge.

Partnerskabet har i den forløbne uge fået lejlighed til at se, hvordan skoler, kommuner, stat og vandselskaberne i Holland arbejder sammen for at give børn og unge mulighed for at få sunde vaner i deres hverdag.  

Sociale medier og omgivelser former unges valg

Hos GGD Amsterdam, der er en kommunal sundhedstjeneste, arbejder man med omfattende indsatser på skoler gennem Jump‑in og Amsterdam Healthy Weight Initiative.

Her peger erfaringerne på flere vigtige forhold: Indsatserne skal tage udgangspunkt i det, der motiverer de unge; drikkevaner i udskolingen påvirkes af mange faktorer – hvor sociale medier spiller en stor rolle; og mad og drikke hænger uløseligt sammen.

Når vi taler med børn og unge om mad, skal vi også tale om det, de drikker.

Og så er der tilliden: Det er afgørende at minde de unge om, at postevandet er sikkert og af høj kvalitet - og det gælder både i Holland og i Danmark.

Strukturer betyder mere end viden

I sin forskning har Rian Pepping vist, at unge ikke vælger usundt, fordi de mangler viden. De ved godt, at søde drikke øger risikoen for overvægt og sygdom. Udfordringen er, at omgivelserne trækker i den forkerte retning.

Billige sodavand, massiv markedsføring og manglen på attraktive alternativer gør det let at vælge sødt og svært at vælge vand.

Derfor peger Pepping på, at løsningen ikke ligger i at belære de unge, men i at ændre de strukturer, vi som samfund stiller op omkring dem. I det arbejde sætter hun blandt andet sin lid til, at det hollandske parlament i februar skal stemme om indførelsen af en sukkerafgift - en afgift GGD har arbejdet for i mange år.

Holland viser vejen med en helhedsorienteret tilgang

I Holland arbejder man helhedsorienteret med sundhedsfremme. Sundhed tænkes ind i byrum, skoler, politik og hverdagsliv – og postevandet er en bærende søjle.

Programmer som Amsterdam Healthy Weight Approach og Jump‑in viser, hvordan klare normer, strukturelle løsninger og inddragelse af både børn, forældre og fagpersoner kan gøre sunde valg til de nemme valg, og initiativer som AmstelveenDrinktWater-ugen, hvor borgerne og eleverne på skolerne udfordres til i fem dage kun at drikke vand eller te uden sukker, sætter ekstra fokus på vand. 

Også de hollandske vandselskaber har meldt sig ind i det arbejde med "Nationale Kraanwaterdag". "Nationale Kraanwaterdag" har været afholdt hvert år siden 2019. I samarbejde med skoler i hele landet sætter dagen fokus på postevandets høje kvalitet og opfordrer samtidig til færre sukkerholdige drikke og mindre plastikaffald.

Et centralt greb i alle initiativer er at koble sund mad og drikke og skabe forståelse for, at vandet fra hanen ikke bare er gratis, men også sundt og sikkert. Tillid til vandets kvalitet bliver dermed en del af sundhedskulturen – og en motivationsfaktor for de unge.

Dansk virkelighed kalder på handling

I Danmark drikker 3 ud af 4 børn og unge flere søde drikke, end Fødevarestyrelsen anbefaler, og halvdelen af de 13‑20‑årige er storforbrugere. Siden 1985 er sodavandsforbruget mere end fordoblet.

Derfor har ni organisationer samlet kræfterne i Partnerskab for vand. Sammen med Madkulturen, Fødevarestyrelsen, KL og elevorganisationer arbejder DANVA for at ændre normer, sikre bedre adgang til vand og forankre nye vaner hos børn og unge – med tillid til vandet som et helt centralt fundament.

Målet er klart: Vand skal være det attraktive og nemme valg, og søde drikke skal fylde markant mindre i hverdagen.

DANVA: Derfor er vi med

Netop tilliden til kvaliteten af det danske drikkevand er en afgørende grund til, at DANVA spiller en aktiv rolle i partnerskabet. Som DANVA‑direktør Carl‑Emil Larsen formulerede det ved lanceringen af partnerskabet:

“Drikkevandet i Danmark er et kvalitetsprodukt, som man trygt kan vælge – også når der er søde alternativer på hylden.”