Den Uendelige Bro Aarhus Foto Kim Wyon Lille
DANVA inviterer til årsmøde i Aarhus. Foto af badebroen og kunstværket Den Uendelige Bro, som ligger ved Varna ved Ballehage Strand i Aarhus. Den cirkelformede brokonstruktion af træ løber fra strandkanten og ud i Aarhus Bugten og er et yndet udflugtsmål for både lokale og turister. Foto: Kim Wyon

Årsmøde 21. maj 2026 med bestyrelsesvalg og efterfølgende konference i nyt camp-format. Mindre talerstol, mere handling – sammen former vi de næste 100 år. Tilmeld dig her.

Årsmødet starter torsdag den 21. maj 2026 kl. 09.30, og DANVAs ordinære generalforsamling går i gang kl. 10.00.

På generalforsamlingen er der i år valg til bestyrelsen. Valg til bestyrelsen gennemføres i henhold til DANVAs vedtægter.

I år fylder DANVA 100 år. I et århundrede har vi sikret rent drikkevand og robuste spildevandssystemer til Danmark. Men de kommende 100 år bliver fundamentalt anderledes end de foregående.

Fremtidens vand-Danmark opstår ikke af sig selv, og vi står derfor med et fælles ansvar: at sikre et vand-Danmark, der er rustet til fremtidens udfordringer til gavn for de næste generationer.

DANVAs årsmøde 2026 bliver derfor anderledes end noget, vi har gjort før. Vi samler vandsektoren i en camp, hvor faglighed, fællesskab og fremtid mødes. Hvor du ikke bare lytter, men er med til at sætte retningen.

Du er inviteret, fordi din viden og indsigt gør en forskel. Mindre talerstol. Mere handling. Mindre afstand. Mere energi.

Et nyt format med et klart formål

Årsmødet 2026 tager afsæt i DANVAs nuværende strategi og vandsektorens tre forretningsområder: drikkevand, spildevand og klimatilpasning - og sætter dem i et 100-års-perspektiv.

I løbet af 2 intense dage arbejder I aktivt sammen i tværgående grupper, hvor viden, erfaringer og perspektiver bringes i spil. Gennem dialog og konkrete valg, former I i fællesskab næste skridt for vandsektoren.

I kommer til at arbejde sammen om at:

  • formulere konkrete handlinger, der kan sættes i gang med det samme
  • udvikle politiske anbefalinger, som giver vandsektoren en tydelig stemme
  • udvikle langsigtede ambitioner for forretningsområderne
  • skabe et fælles sprog og en fælles retning for drikkevand, spildevand og klimatilpasning
  • Resultatet bliver DANVAs fælles 100-års-erklæring: et fælles afsæt for handling og dialog, skabt af sektoren selv:

Klare anbefalinger og et samlet billede af, hvordan vandsektoren vil forme de næste 100 år.

I år vil du også få mulighed for at møde vandsektorens leverandører ved træfpunkterne, men også tale sammen om handlingerne og anbefalingerne for vandsektorens fælles vision til årsmødet.

Fra faglighed til fest

Når dagens arbejde er gjort, og retningen for de næste 100 år er sat, åbner vi for fejringen. Årsmødet kulminerer i prisuddeling med 100-årsudvalget, middag, underholdning og fælles fejring.

Der bliver plads til samtaler, grin og nærvær. Til at mødes på tværs, fejre hinanden og den indsats, der hver dag sikrer rent vand til hele Danmark.

Læs mere og tilmeld dig her.

DANVAs årsmøde 2026