Beredskab for vand skal kunne finansieres

Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen

Men vandselskaberne skal have dækket omkostningerne til deres forsvar mod kriser, og så er det nødvendigt at få klare kommandoveje, en definition af, hvem der har ansvar for hvad, og hvordan man håndterer ansvar i multiforsyninger.

Beredskabet er jo vandsektorens forsikring, som man tegner for at gøre sig mest mulig modstandsdygtig. Den metode virker både i kritisk infrastruktur som vand, i familier og erhvervslivet. Forsikringspræmier fylder en hel del i husholdningsbudgettet, men det er de færreste, der sætter spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at have en forsikring. Det er dyrt at gardere sig mod kriser forårsaget af hacker-angreb eller klimaforandringer. Men uden en forsikring kan omkostningen blive uoverskuelig. Og uden et forsvar kan man ikke holde fjender på afstand.

Det er dyrt at gardere sig mod kriser forårsaget af hacker-angreb eller klimaforandringer. Men uden en forsikring kan omkostningen blive uoverskuelig.

Carl-Emil Larsen, Direktør i DANVA

Vandsektoren står over for alvorlige cybertrusler, har Center for Cybersikkerhed for nylig meldt ud. Det er meget sandsynligt, at myndigheder og virksomheder i sektoren vil blive udsat for forsøg på cyberkriminalitet inden for de næste to år, lyder vurderingen. Det fysiske forsvar betaler alle til over skatten, mens forsvar og forsikring i vandselskabernes beredskab skal finansieres af den øvrige drift. Det rimelige vil dog være, at omkostninger skal kunne dækkes og ikke tages fra andre opgaver.

SektorCERT (CERT for kritisk infrastruktur) er en forsikring, der bidrager til at forhindre cyberangreb. Det sker ved hjælp af sensorer i selskabernes it-infrastruktur og ved at dele viden. Som DANVA-medlem kan vandselskaber tilslutte sig SektorCERT og et system, der kan forhindre angreb. Men truslerne findes også i den beredskabsopgave, der skal håndtere oversvømmelser på grund af klimaforandringer.

Forsikringen af vandsektoren bør have høj prioritet i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Vi har behov for en tydelig ansvarsdeling. Trusler mod vandselskaber er funderet i f.eks. den geopolitiske situation, klimaforandringer og miljøfarlige stoffer. EU’s NIS2-direktivet og CER-direktivet, som netop nu er i gang med at blive implementeret i dansk lovgivning, sætter fokus på både fysisk sikring og it-sikkerhed. Under det danske EU-formandskab vil der desuden blive sat fokus på Waterresilience.

En beredskabsplan er ikke en engangsopgave, men en plan, der løbende skal opdateres og ses efter i sømmene, så den hele tiden er tidssvarende. Derfor er det også en tilbagevendende opgave at lave beredskabsøvelser, så alle ved, hvad deres rolle er, hvis uheldet rammer. Og myndigheden skal via lovkrav have en forpligtigelse til at gennemføre beredskabsøvelser for vandområdet på tværs af ansvarsområder og snitflader.

Når beredskabsplanen kan tages direkte ind og anvendes i en krisesituation som et konkret værktøj, har man en uundværlig proces, der understøtter forsyningssikkerheden og styrer vandværket bedst muligt gennem krisen. Det er den forsikring, samfundet har brug for. Kritiske infrastruktur med vand skal være robust overfor kriser, men det kræver, at beredskab skal kunne betales af vandselskaber og at myndigheden har ansvar for koordinering.