CO2-afgift på landbrug til gavn for drikkevand

Det sker, hvis der kommer en CO2-afgift på landbruget, og den omfavner hensyn til fødevarer, grundvand, skov og grøn energi.

Et af de bedste virkemidler til at beskytte grundvandet med er at erstatte landbrugsjord med skov i indvindingsområder. Og det er nødvendigt, for over halvdelen af alle drikkevandsboringer har spor af pesticider og kemikalier.

Danmark skal reducere klimabelastningen med 70 procent i 2030, men klimaforandringerne foregår i et hurtigere tempo, end vi kan nå at følge med. Det ser vi blandt andet ved de stadig større mængder nedbør, der udfordrer infrastruktur og dyrkningsflader. Vi ser også, at grundvandet, naturen og vandmiljøet er under et voldsomt pres fra produktion. Det skal der derfor findes en politisk løsning på.

Vi har mange ønsker til de relativt små arealer i Danmark, som vi derfor
bliver nødt til at bruge flere gange. Der skal være plads til at dyrke fødevarer nok til mennesker, beskytte drikkevand og vandmiljø, skabe plads til naturen, ligesom der skal opstilles flere solceller og vindmøller
til grøn energi.

Afsættes der arealer til grundvandsbeskyttelse, rejses skov og/eller opstilles solceller eller vindmøller (under forudsætning af, at disse ikke forurener), så bør det udløse en ’rabat’ til landbruget, som vi har set det med den mineralogiske sektor. For tager man landbrugsarealer ud af drift og erstatter dem med grundvandsbeskyttelse og skovrejsning, så vil der samlet set blive et mindre dyrkningsområde og dermed en mindre CO2-udledning.

Der vil oveni være en stor gevinst ved CO2-fangsten og fotosyntesen i de
træer, der plantes, når de vokser op. Solceller og vindmøller bidrager samtidig til den grønne omstilling og er på den måde også en klimagevinst på landbrugsarealerne.

Anbefalingen til grøn trepart fra ekspertudvalget til en grøn skattereform omhandler blandt andet tilskud til rejsning af 250.000 ha skov.

Udtagning af lavbundsjorde vil også være en gevinst for klima og vandmiljø. Og den løsning er også interessant for vandselskaber, der kan anvende de lavtliggende ådale til vandparkering af de stigende mængder nedbør. På den måde forhindrer man vandmasserne ude på landet i at løbe ind og ødelægge byrum.

Økonomiminister, Stephanie Lose, som sidder for bordenden i den grønne trepart, har tilkendegivet, at hun er positiv overfor multifunktionelle løsninger med blandt andet grundvandsbeskyttelse og skovrejsning som nøgle til en model for en CO2-afgift på landbruget.

DANVA håber, at grundvandsbeskyttelse og skovrejsning er indeholdt i forslaget, hvis den grønne trepart sætter en CO2-afgift på landbruget
og sender videre til politisk behandling i slutningen af juni.

Grundvandsparkerne har DANVA talt ind i til Grøn Trepart. Det vil nemlig give merværdi, at man for at beskytte grundvandet bruger arealerne multifunktionelt ved at plante skov, anlægger vindmøller og solceller eller omlægger til økologisk drift. Grøn Trepart skal finde en model for at sætte en CO2-afgift på landbruget, og DANVA mener, at bruger man de multifunktionelle tiltag til at beskytte grundvandet med, så bør landbruget have en rabat på afgiften, fordi man derved reducerer udledninger, som samlet set resulterer i vildere vejr med ekstreme vandmasser.

Den nye, overordnede, statslige vandressourcemyndighed skal sikre, at vandforvaltningen ikke styres af hensyn til kommunale og/eller regionale, kortlagte afgrænsninger. Sammen med de berørte myndighedskommuner skal den statslige vandressourceyndighed forvalte opgaven med vand og klimatilpasning indenfor Danmarks 23 hovedvandoplande, som det er fastsat i vandrammedirektivet.

Det er bedre og billigere at forebygge problemer med vand end at krisehåndtere, rense og genopbygge. Og det er nødvendigt, at Danmarks arealer bliver anvendt multifunktionelt, for at der kan være plads til alle de aktiviteter, vi ønsker i vores lille kongerige.

Vand styres bedst fra oven.