Indberetningsmateriale til Parismodel 2.0

Miljøstyrelsen har valgt at gennemføre en ny indberetningsrunde til vandsektorens Parismodel i november og december 2024.  DANVA og Miljøstyrelsen har til dette formål udarbejdet en ny, revideret Parismodel 2.0 for en energi- og klimaneutralvandsektor.

Kort om Parismodel 2.0

Parismodel 2.0 er en energi- og klimaopgørelse for vandselskabernes driftsemissioner. Den skal understøtte vandselskaberne i deres arbejde med og ambitioner om at reducere energi- og klimabelastningen. Det gøres ved, at Parismodel 2.0 tilbyder en fælles national opgørelse af energiperformance og klimaaftrykket fra procesrelaterede driftsemissioner forbundet med at drive et vand- eller spildevandsselskab. Dermed kan selskaberne anvende modellen til at opgøre klimaaftrykket på en ensartet måde, identificere de største poster og arbejde systematisk med at sætte mål nedbringe udledningerne ud fra den fælles nationale model. Der ligger i modellen desuden en opgørelse af klimaeffekterne af de tiltag, som vandselskaberne laver, der modvirker eller reducerer klimapåvirkningen. Dermed kan Parismodel 2.0 også anvendes til at belyse de positive indvirkninger vandselskaberne har på omgivelserne. 

Når I har indberettet til Parismodel 2.0, kan I se jeres eget selskabs resultater for energiperformance og det driftsrelaterede klimaaftryk i indberetningsarket. På baggrund af indberetningerne beregner Miljøstyrelsen et nationalt resultat, som forventes præsenteret i første kvartal af 2025.

Download materiale til Parismodel 2.0

Indberetningen er frivillig og kan ske ved indsendelse af udfyldt indberetningsskema til mail: bm@danva.dk senest fredag den 20. december 2024.

Indberetningen består i at udfylde et indberetningsark (excel) med relevante data for 2023 samt forventninger til 2025, 2030 og 2035.

Indberetningsmaterialet består af et indberetningsark til Parismodel 2.0 samt vejledning til indberetning til Parismodel 2.0. Der er desuden en excel-fil med data fra energistyrelsen, som kan anvendes til at finde emissioner fra fjernvarme. Det anbefales at anvende vejledningen som en grundig introduktion til Parismodel 2.0 og baggrund herfor samt som opslagsværk i forbindelse med tvivl under udfyldning af indberetningsarket. 

Nedenfor er det muligt at downloade præsentationen fra introduktionsmødet omkring Parismodel 2.0 afholdt 30. oktober samt en kort introduktionsvideo til modellen og indberetningsarket.

Der indgår i Parismodel 2.0 en fremskrivning af forventninger for 2025, 2030 og 2035. Her kan man med fordel tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks fremskrivning af befolkningstilvæksten Befolkningsfremskrivning 2024 - Statistikbanken