• Nyheder
  • 2025
  • Indsats mod oversvømmelser kræver helhedssyn og ændrede økonomiske regler
Ellen Trane Nørby Sep 23
Debatindlæg

Indsats mod oversvømmelser kræver helhedssyn og ændrede økonomiske regler

En tredjedel af Danmarks byggemasse ligger i områder med risiko for oversvømmelser pga. klimaforandringer. Undersøgelser viser, det kan betale sig for samfundet at investere milliarder i at forhindre oversvømmelserne, men det kræver, at finansieringsregler ændres

Ellen Trane Nørby, DANVA

Det bliver dyrt at håndtere de stigende vandmasser som følge af klimaforandringer, men det vil koste endnu mere at lade være, viser undersøgelser fra DTU. Kraftige skybrud kommer hyppigere, ligesom mange grundejere kan genkende billedet af vand, der trænger ind i deres boliger.

Vandet står højt i haver og kældre og udfordrer veje, offentlige arealer samt kritisk infrastruktur. Vandet kommer fra alle retninger - oppefra, bagfra, udefra og nedefra. Vi er derfor nødt til at intensivere indsatsen med at tilpasse vores samfund til klimaforandringerne for at undgå endnu værre oversvømmelser end dem, vi allerede oplever.

120.000 erhvervsejendomme er ifølge Dansk Industri i fare for at blive skadet af oversvømmelser. CONCITO har beregnet at 440.000 helårsboliger og 160.000 fritidshuse allerede i dag potentielt er påvirket af vand fra forskellige former for ekstremvejr – stormfloder, voldsomme eller langvarige regnskyl og stigende grundvand.

GEUS har beregnet, at grundvandsspejlet over de seneste 30 år er steget med op til en meter, hvorfor ca. 450.000 boliger har under en meter til grundvandsspejlet mere end 80 procent af året.

Problemet for vandselskaberne er, at de kun kan finansiere klimaløsninger op til, hvad der i reglerne er defineret som samfundsøkonomisk optimalt, hvilket i mange tilfælde vil være en 10 års hændelse. Det gælder også selvom det nogle steder kan give samfundsmæssig værdi at sikre til mere f.eks. 100-årsniveau.

Der forventes de næste 100 år at ske skader for over 400 mia. kr. som følge af oversvømmelser på grund af klimaforandringer, anslår DTU i en rapport, udarbejdet for Forsikring og Pension. Det gode er, at det kan betale sig at forebygge. Foretager man for eksempel investeringer for 69 mia. kr. til sikring mod en såkaldt 20-års hændelse på nationalt plan, så vil det kunne reducere skader med 112 mia., hvorved samfundet sparer 43 mia. kr., viser beregningerne.

Det dur ikke, at reglerne kun giver vandselskabet mulighed for at investere i et lavt niveau, hvis der er brug for en højere beskyttelse. Reglerne for forsyningsselskabernes klimasikring skal matche det niveau, der er brug for på kort og lang sigt.

Finansiering og helhedssyn

Udover at ændre de økonomiske regler skal staten sikre en helhedsorienteret lovgivning, som koordinerer udfordringerne med de hyppigere, kraftigere skybrud og stigende, terrænnært grundvand. De nationale klimatilpasningsplaner skal samle indsatserne, så de ikke agerer isoleret hver for sig.

En mere langsigtet og sammenhængende planlægning og implementering skal bidrage til at sikre kommunerne og deres borgere, som udfordres af et klima under hastig forandring. Nu kommer loven om terrænnært grundvand, og ministeren har varslet flere planer. Det er vigtigt at have de rigtige og mest effektive værktøjer, som gør vores samfund robust over for fremtidens udfordringer med oversvømmelser.

Problemerne er ofte mest massive i de store byer, hvor mange mennesker bor tæt. Her er det samtidig sværere for den enkelte at beskytte sig mod vandmasserne, fordi det er vanskeligt at få vandet ført væk.

Men gør vi det muligt at handle i tide, så vi kan investere i klimatilpasning, så kan vi sikre vores samfund mod skader som følge af oversvømmelser.