Bekendtgørelse om forbrugerindflydelse efter Vandsektorloven

Skanderborg den 7. december 2009

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, og Foreningen for Vandværker i Danmark, FVD, takker for modtagelsen af høringsmaterialet.

I det følgende vil vores klare holdning til forbrugerindflydelse blive fremført (primære ønske). Det er en holdning, som ikke er i overensstemmelse med den foreslåede regulering, hvilket også har været bevæggrunden for, at DANVAs formand anmodede om et ministermøde. Da dette blev afslået, har vi vurderet, at der er et særligt behov for at kommentere på udvalgte specifikke bestemmelse.

Holdning:

De forbrugerejede, almene vandforsyninger – herunder vandselskaberne omfattet af VSL §1 stk. 1 nr. 2 - der er organiseret som andelsselskaber med begrænset ansvar og interessentskaber, skal naturligvis fortsætte med deres forbrugervalgte bestyrelser.

§60-selskaberne, hvor kommunerne er interessenter, skal fortsat udelukkende have repræsentanter udpeget af interessenterne som medlem af deres respektive bestyrelser.

De kommunalt ejede vandselskaber, omfattet af VSL §2 stk. 1 nr. 1, skal i relation til forbrugerindflydelse have en regulering, som er lig med elforsyningsområdet.

Det er således, at efter såvel El- som Varmeforsyningsloven anses forbrugerindflydelseskravet som værende opfyldt, såfremt et flertal af bestyrelsesmedlemmer direkte eller indirekte er valgt af forbrugerne – eller af en eller flere kommunale bestyrelser i selskabets forsyningsområde, se Elforsyningsloven §41 og Varmeforsyningsloven §23h.

DANVA er enig i det overordnede sigte om at fremme forbrugernes mulighed for at komme til orde overfor vandselskaber. Dette vil kunne ske på en mere uformel måde i form af brugerpanel, brugerråd, borgermøder eller lignende (brugerfora), hvor vandsel-skaberne inviterer til dialog om selskabets virke, udfordringer og fremtidige indsatsområder.

I relation til koncerner med vandselskaber skal forbrugerindflydelseskravet anses som værende opfyldt, når forbrugerindflydelsen er tilstede hos den øverste juridiske person i koncernen. En sådan regulering genfindes i Elforsyningsloven §41 stk. 3 dels Varmeforsyningsloven §23h stk. 3.

Det skal endvidere være således, at alle omkostninger tilknyttet bestyrelsesarbejdet herunder etablering og drift heraf – er en 1:1 omkostning. Disse omkostninger kan vandselskaberne ikke påvirke eller effektivisere

Argumenter for holdningen

Det står i lovbemærkningerne til VSL §12, at reglerne om forbrugerindflydelse vil blive udformet i lighed med Elforsyningslovens regler. Deri må også ligge, at fortolkningen og praksisen skal være analogt til elforsyningsområdet. DANVA mener således, at udkastet til bekendtgørelse ikke er i overensstemmelse med lovbemærkningerne.

Det er os endvidere ikke muligt at se vægtige argumenter for at opstille skærpede krav til forbrugerindflydelse på vand- og spildevandsområdet – set i forhold til el- og varme-forsyningsområdet.

Det er vigtigt, at formålet med Vandsektorloven – opnåelsen af effektivitet – ikke modarbejdes i selve reguleringen. Den foreslåede regulering gør lige præcis dette – og der er kun forbrugerne til at betale for dette!

Som det fremgår af det følgende, synes udmeldingerne i bekendtgørelsen ikke at være helt gennemtænkte, da konsekvenserne er såvel uhensigtsmæssigheder som ressourcekrævende.

Der vil være en udfordring med mange og forskelligartede bestyrelser – og det vil vi finde selv i forsyningsselskaber med blot to forsyningsarter; vand og spildevand. Disse er flere steder organiseret i et lille holdingsselskab/koncern med datterselskaber for vand, spildevand og serviceselskabet. Samme koncern kan tilmed have dannet et renseselskab grundet ønsket om at bruge det justerede betalingsprincip i Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Det lille holdningsselskab har således tre vandselskaber, der hver skal have deres bestyrelse – og det kan være med forskellige bestyrelsessammensætninger. Dette hænger sammen med, at forbrugerne i vandforsyningen ikke nød-vendigvis er sammenfaldende med forbrugergruppen i spildevandsforsyningen – endsige renseselskabet. Dertil kommer at serviceselskabet naturligvis også skal have sin be-styrelse, der kan have en helt fjerde sammensætning. Dette betyder, at selv rimelig små forsyningsselskaber får et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug i forhold til bestyrelserne.

Det beskrevne bliver så endnu mere indviklet, hvis forsyningsselskabet har valgt at have flere vand- hhv. spildevandsselskaber som datterselskaber. Dette har bl.a. Nordvand A/S (Gladsaxe og Gentofte Kommune) og Odense Vand A/S (vandforsyning i 4 kom-muner via 4 kommune-relaterede vandforsyningsselskaber). Nordvand A/S har i øvrigt beregnet, at de med afsæt i de politiske forudsætninger og selskabets vedtægter vil have en koncernbestyrelse på 29 personer.

Vi forventer, at §60-selskab som Lynetten eller Avedøre Spildevandscenter - hvor de kommunale interessenter har udpeget kommunalpolitikere til bestyrelsen – på denne vis kan honorere kravet om forbrugerindflydelse i §1. De nævnte selskaber kontraherer og servicerer udelukkende interessenter – og har intet at gøre med den ”endelige forbru-ger”. Bestyrelsesmedlemmerne er repræsentanter for §60-selskabets ”forbrugerne” hos Lynetten/Avedøre Spildevandscenteret. Dertil kommer at interessenterne har deres egne vandselskaber.

Der er allerede etableret multi-forsyninger (vand, varme, el, spildevand, renovation). Den foreslåede regulering for vandselskaberne vil medføre forskelligartede bestyrelser i disse koncerner. Flere af disse koncerner har i dag en slags ”enhedsbestyrelser”, hvilket giver praktiske, administrative og ledelsesmæssige fordele.

Vi har bemærket, at bekendtgørelsen kræver at forbrugerrepræsentanterne skal ”vælges af forbrugerne”. Mens forbrugerrepræsentanterne ifølge Elforsyningsloven vælges af ”forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde”. Dette håndteres i praksis således, at de stemmeberettigede er alle personer i forsyningsområdet. Dette betyder bl.a., at forsyningsselskaber, hvor der er et forbrugerrepræsentantskab til moderselskabet med el og vand og/eller spildevand skal afholde flere valg (Energi Rander S/I) til moder-selskabets repræsentantskab.

Brugerfora

Det er vor opfattelse, at et egentligt valg af forbrugerrepræsentanter i de kommunale vandselskaber vil være meget arbejdskrævende for selskaberne og reelt ikke sikre den nødvendige forbrugerinddragelse og i lyset heraf uforholdsmæssig dyr.

Dette vil vi tydeliggøre i det følgende:

For at sikre at kandidaterne til bestyrelsen har en vis opbakning blandt forbrugerne, bør det kræves, at kandidaterne har opbakning fra et vist antal stillere. Vandselskaberne må derfor sikre, at der udarbejdes stillerlister. Stillerlisterne må forudsættes at skulle be-handles/kontrolleres af selskabet med henblik på at godkende de opstillede kandidater.

Udsendelse af stemmesedler til samtlige forbrugere, som efterfølgende skal optælle, vil for et selskab som Odense Vandselskab A/S indebærer udsendelse og behandling af 47.000 stemmesedler (1 stemmeseddel pr. afregningsvandmåler), som alene i porto og vil medføre omkostninger på ca. 250.000 kr. Desuden skal forbrugerne informeres om valget på hjemmesiden og/eller gennem annoncer.

Med afsæt i erfaringerne fra forbruger valg indenfor varme og el må det forventes, at stemmeprocenten normalt vil være meget lav – svarende til stemmeprocenten ved me-nighedsrådsvalg. Den demokratiske legitimitet må derfor anses for at være begrænset.

Da der kun foreslås valgt 2-4 medlemmer til bestyrelsen er der kun begrænsede muligheder for at forskellige (forbrugerpolitiske) synspunkter kan blive repræsenteret. I praksis vil det medføre, at det alene vil være flertallets (evt. sammen med et stort mindre-tals) synspunkter som vil blive hørt.

De øvrige medlemmer af bestyrelsen (bortset fra medarbejderrepræsentanter) er politisk udpegede af kommunalbestyrelsen, og repræsenterer derfor allerede forskellige politiske grupperinger. Der er således allerede sikret en demokratisk indflydelse i vandselskaberne.

Der kan være risiko for at lokale politiske partier vil vælge at anvende vandselskabernes bestyrelser som en politisk platform. Hvis et parti ønsker det, vil det - på grund af den forventede lave interesse fra forbrugerne - formentlig være relativt let at opstille og sikre valg til bestyrelsen til partiets kandidater. Herved kan den politiske balance i bestyrelsen blive skævvredet.

Det er branchens erfaring og forventning, at forbrugernes interessefelt ikke nødvendigvis er den overordnede drift af vandselskabet. De, som måtte være interesseret, er meget mere konkrete i deres tilgang.

Alle, der sidder i et aktieselskab, er forpligtiget til at varetage selskabets bedste – og skal gøre dette under personligt ansvar. Det vil være mere reelt, om forbrugerinteresser fik sit eget talerør – hvor det var legitimt, at der kun var fokus på denne indfaldsvinkel.

Som alternativ til afholdelse af valg til bestyrelsen foreslår DANVA således, at der åbnes mulighed for en mere uformel inddragelse af forbrugerne i form af borgermøder, bruger-råd eller lignende, hvor vandselskaberne inviterer til dialog.

Betragtningerne i relation til disse brugerfora er, at:

Det vil gøre det nemmere for den almindelige forbruger at komme til orde overfor vand-selskaberne. forbrugerne behøver ikke at henvende sig til et forbrugervalgt medlem af bestyrelsen, som herefter skal viderebringe synspunktet overfor selskabet, med den ri-siko det indebærer for at forbrugernes synspunkter ikke præsenteres på den af forbru-gerne ønskede måde. I stedet kan forbrugerne henvende sig direkte til selskabets an-svarlige medarbejdere.

Det sikrer at der kan tages hensyn til forskellige lokale forhold. For vandselskaber med forsyning i flere kommuner vil det f.eks. være naturligt at have brugerfora i de kommu-ner, som selskabet helt eller delvist forsyner i dag.

For at sikre at forbrugernes synspunkter bliver hørt, kan brugerforaene vælge forbruger-repræsentanter, der skal viderebringe synspunkterne fra mødet på vandselskabets generalforsamling. Forbrugerrepræsentanterne kan gives udtaleret på generalforsamlingen, så det også ad denne vej sikres at forbrugernes synspunkter kommer frem til ledelse og bestyrelse. På baggrund heraf kan bestyrelsen pålægge selskabet at iværk-sætte de nødvendige tiltag.

Kommunikationen mellem vandselskab og forbrugerne synes umiddelbart bedre sikret igennem borgerfora, idet det vil være muligt for flere forbrugere at komme i dialog med vandselskabet sammenlignet med en situation med valgte bestyrelsesmedlemmer.

Det kan oplyses, at Frederikshavn Vandforsyning har haft en formel vandbrugergruppe nedsat med kommissorium herunder klare udmeldinger om kompetencer. Københavns Energi har haft brugerpaneler, der er der blevet anvendt, når der var konkrete emner, som der var forventning om, at brugerne havde en særlig interesse i.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Såfremt at der ikke er lydhørhed overfor de kraftige indvendinger imod udkastet, beder DANVA om, at der som minimum tages hensyn til nedenstående.

§1

Mange af problemerne nævnt i det ovenstående ville ikke være aktuelle, såfremt at §1 stk. 2 – der angiver situationer, hvor bekendtgørelsen ikke finder anvendelse - blev fortolket udvidende. Der står, at bekendtgørelsen ikke finder anvendelse for vandselskaber, ”hvori forbrugerne direkte eller indirekte vælger flertallet af vandselskabets bestyrelse ved udøvelse af deres beføjelser som ejere, medlemmer eller på anden måde”.

Hvis vendingen ”..på anden måde” kan læses som, at kravet om forbrugerindflydelse er opfyldt, såfremt at der i vandselskabets bestyrelse er to kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelserne i forsyningsområdet, ville vi være kommet langt.

En selvejende institution (fond) er i sig selv ikke omfattet af bekendtgørelsen, og vi forventer, at fortolkningen af §1 stk. 2 bliver, at selvejende institutioner som Tre-For og Randers Energi kan opfylde §1 stk. 2, såfremt at forbrugerne i vandselskabets forsyningsområde har valgt medlemmer til koncernens/moderselskabets bestyrelse, idet denne bestyrelse så vælger datterselskabet/vandselskabets bestyrelse.

Såfremt at dette ikke kan ske ved en fortolkning, bør de ske en ændring af lovteksten i §1 stk. 2.

Hvad skal der ske, når et vandselskab ændrer status; fra at være omfattet af bekendtgørelsen til ikke at være omfattet af den længere? Disse situationer er vist håndterer i forsyningslovene for el og varme.

Definitionen af forbruger er yderst central. Som vi forstår det, har der været store udfordringer på varmeforsyningsområdet, fordi der ikke var nogen klar opfattelse af dette begreb. Det fremgår bl.a. af de almene vandforsyningers regulativ og spildevandsforsyningernes vedtægter, at forsyningerne kontraherer med ejerne af fast ejendom. Det er und-tagelsen, at reguleringen inden for vand- og spildevandsområdet relaterer sig til forbrugerne (lejere, forpagter, andelshaver). Det er foreningernes opfattelse, at vandselskabernes skal forholde sig til ejerne af fast ejendom, hvor der er afregningsvandmålere installeret. Forbrugere i form af lejere m.m. har dermed ikke nogen direkte indflydelse. Bolig- og andelsselskaber kan evt. via vandselskabets vedtægter efter en lokal vurdering have en anden stemmevægt.

§2

Andelen af forbrugerrepræsentanter bør angives til at være fra 1 til højest 4. Betragtningen er, at alt for store bestyrelser skal undgås, da det bl.a. er meget ressourcekrævende. Det er nemlig således, at når der som minimum skal være 2 forbrugerrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter skal udgøre ½ af de på generalforsamlingen valgte medlemmer rundet op – så vil ejerne nærmest være tvunget til at indsætte mange folk (i alt 6). Ejerne har typisk ikke nogen interesse i, at de forbrugervalgte sammen med medarbejderne udgør flertallet.

Det undrer DANVA, at valgbarheden omfatter ”enhver fysisk person, uanset om vedkommende er forbruger” eller ej. Det er ikke hensigtsmæssigt, at forbrugerindflydelse kan varetages af enhver fysisk personer – uanset om de er myndige, uanset om de bor i forsyningsområdet.

Foreningerne forudsætter, at det skal være muligt at gennemføre valg på elektronisk vis (internettet), såfremt at vandselskabet måtte beslutte det.

§4

Bekendtgørelsen træder i kraft 15.01.2009 – men det bør ikke betyde, at vedtægtsændringerne omtalt i §3 stk. 4 skal være sket på denne dato. Dette vil være urealistisk.

For at der kan være tid til at ændre praksis i de eksisterende selskaber, bør valg af forbrugerrepræsentanter udsættes til 01.01.2011. Dette skal også ses i lyset af, at der inden for de seneste uger er sket udpegning til bestyrelsesposter i flere kommunale vandselskaber, hvilket hang sammen med det just overståede kommunevalg. Nyudpegning af kommunale repræsentanter kan tilmed ændre hele den forudsatte ”magtfordeling”

1:1 omkostning

Det skal være således, at alle omkostninger tilknyttet bestyrelsesarbejdet herunder etablering og drift – er en 1:1 omkostning. Dette er en omkostning, som vandselskaberne ikke kan påvirke eller effektivisere på.

Tilsynsråd

Den nye Selskabslov 470/2009 har efter tysk og svensk forbillede åbnet mulighed for oprettelsen af et tilsynsråd, se kap. 7. Tilsynsrådet overvåger ledelsen af selskabet – og har udelukkende kontrolopgaver. Bemærk at såfremt at der for et aktieselskab vælges en ledelsesstruktur, hvor direktionen varetager ledelsen, så er det tilsynsrådet som har ansat direktionen. Dette må siges at være udtryk for en organisationsform, hvor der gi-ves direktionen meget stor frirum.

Denne ledelsesform kunne måske være relevant for vandselskaberne – på sigt. Bekendtgørelsen, som jo vil være en lex specialis ift. Selskabsloven – bør tage højde for at denne ledelsesform kan benyttes. Det vil være uacceptabelt, om lovgiverne fratager vandselskaberne denne frihed.

Tanken om det formelle samspil med forbrugerne/brugerfora vil endvidere være et udmærket supplement til denne ledelsesform.

Standardvedtægter

Ud fra den betragtning at lovgiver opstiller specifikke krav til sammensætningen af vandselskabernes bestyrelsessammensætninger – finder vi det rimeligt, at de centrale myndigheder også afsætter ressourcer til at udfærdige standardvedtægter. Dette skete i øvrigt også i forhold til elforsyningsområdet.

Nogle vil også kunne hævde, at det ud fra et retssikkerhedshensyn overfor forbrugerne, vil være ganske naturligt, at centralforvaltningen udfærdiget sådanne standardvedtægter – frem for at selskabernes brancheorganisationer gør det.

Med venlig hilsen
Tove Bakke Laursen, formand, og Carl-Emil Larsen, direktør, DANVA
Ole Wiil, formand, og Bent Soelberg, direktør, FVD