EU's hvidbog om tilpasning til klimaændringer

Skanderborg den 29. april 2009 

Høring af EU’s White Paper – Adapting to climate change: Towards a European framework for action, J. nr. 3008/1299-0003

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) takker for modtagelsen af udkast til EU’s Hvidbog om tilpasning til klimaændringer. Foreningens bemærkninger fremgår af nedenstående. Der er ikke lavet en systematisk kommenteret gennemgang af Hvidbogen men lagt fokus på udvalgte elementer, som har foreningens særlige interesse.

Generelle bemærkninger

DANVA har med interesse læst Hvidbogen og de ledsagende sektordokumenter. Hvidbogen er et tydeligt signal fra EU om, at tilpasning til klimaændringer skal indtænkes i planlægningen fra i dag, og DANVA ser arbejdet som et konstruktivt skridt på vejen med henblik på at kunne træffe effektive tilpasningsforanstaltninger og sikre sammenhæng på tværs af de forskellige sektorer og styringsniveauer. Foreningen er enig i, at tilpasningen i dag foregår i spredt fægtning, og at der er behov for en mere strategisk tilgang til klimatilpasning.

Vandsektoren står i dag og i fremtiden overfor massive investeringer i infrastruktur, og tilpasningsstrategierne i kommuner og forsyninger må nødvendigvis sikre, at der er balance mellem fysisk og funktionel levetid af systemerne. Planlægningen af vand- og spildevandsforsyningernes klimatilpasningstiltag skal derfor sættes i gang nu, hvor tiltagene baseres på langsigtet planlægning over en lang tidshorisont, som giver tid til at udvikle og implementere løsninger i overensstemmelse med kloakanlæggenes levetid på op til 100 år. Kapacitetsforøgelsen af afløbsnettet skal laves i overensstemmelse med nødvendig og forestående renovering, og en meget tæt kobling til byplanlægning i forhold til grønne og blå byelementer er afgørende for etableringen af miljømæssigt og økonomisk fornuftige løsninger, hvor der skabes ekstra afstrømningskapacitet gennem landskabsbaseret afvanding og ikke kun ved større rør.

EU’s handlingsgrundlag bygger på en tilgang i faser, hvor fase 1 frem til 2012 skal lægge fundamentet for udarbejdelsen af en overordnet EU-tilpasningsstrategi. DANVA ønsker at understrege, at det er meget vigtigt, at denne såkaldte fase 1 ikke bruges som en sovepude på nationalt plan i forhold til centrale udmeldinger om omkostninger, finansiering og ansvar.

I vandsektoren oplever vi i dag juridiske og administrative barrierer for igangsætning af en række hensigtsmæssige tilpasningstiltag, og der et markant behov for at få tydeliggjort ansvar og opavefordeling mellem kommuner og forsyninger.

Vi mangler incitamentskabende styringsværktøjer for at kunne håndtere de fremtidige øgede regnmængder gennem samfundsøkonomisk rentable og fleksible løsninger. Indførelsen af et regnvandsbidrag med henblik på at decentralisere dele af regnvands-håndteringen og skabe incitament hos borgerne til at håndtere regnvandet lokalt, vil medvirke til at skabe løsninger, som sikrer en løbende og fleksibel tilpasning af systemernes kapacitet. Et andet eksempel er afvanding af vejarealer. Her er der behov for en ændring af vejbidraget, så det i stedet for at udgøre en procent af anlægsudgifterne af-spejler de afledte mængder og giver incitament for ”vejejere” til decentrale løsninger for håndtering af regnvand. Disse eksempler på lovgivningsarbejde efterspørges nu og bør ikke afvente EU’s overordnede tilpasningsstrategi i 2012.

Vedr. 3.1 udvikling af videngrundlaget

DANVA hilser initiativet med oprettelse af et Europæisk ”clearingcenter” velkommet. Viden om klimaændringernes sandsynlige virkninger er en absolut forudsætning for at kunne træffe beslutning om igangsætning af hensigtsmæssige tiltag. En mere effektiv videnforvaltning i form af bedre videndeling og udveksling af data vil styrke de enkelte landes beslutningsgrundlag og styrke en integreret indsats på tværs af landegrænser.

Vedr. 3.2.3 større modstandsdygtighed i biodiversiteten, økosystemerne og vandområderne

Det nævnes under indsatser, at der skal udvikles retningslinier og værktøjssæt inden udgangen af 2009 for at sikre at vandområdeplanerne er klimasikre. Vandområde-planerne skal i henhold til Vandrammedirektivets tidsplan være vedtaget december 2009 (selv om dette ikke bliver tilfældet for Danmarks vedkommende) og der vil givetvis være et meget lille element af klimasikring i 1. generationsvandplanerne. Den indsats der skal igangsættes med hensyn til at udvikle værktøjer må derfor formodes at være rettet mod 2. generations vandplanerne.

Det er imidlertid foreningens overbevisning, at der er et stort behov for disse retningslinier og værktøjssæt. Vi har behov for en styrket forståelse af klimaændringernes virkning på det hydrologiske kredsløb. Dette gælder både i forhold til kvantitet og kvalitet som direkte konsekvens af ændret nedbør og temperaturer, men også i forhold til konsekvenser af implementering af tilpasningsløsninger i forhold til håndtering af regnvand. Dette gælder f.eks øget grundvandsdannelse ved nedsivning af regnvand og risici for forurening.

Hvad angår vandknaphed har den danske vandsektor en global styrkeposition i forhold til miljø- og energiteknologi indenfor vandrensning og vandforvaltning. Danmark vil derfor, udover at skulle iværksætte nationale og lokale tilpasningstiltag også kunne bidrage globalt til klimatilpasning gennem miljø- og teknologiudvikling og eksport.

Afslutningsvist skal det resumeres, at EU’s Hvidbog inklusiv sektordokumenterne er med til at sætte klimatilpasning højere på dagsordenen, hvilket er et nødvendigt og konstruktivt initiativ. De fleste tiltag skal, som det nævnes, træffes på nationalt, regionalt eller lokalt plan og vi står overfor en indsats som skal planlægges nu, men som skal foregå over mange år. Nationale udmeldinger bør derfor ikke forsinkes af en afventende po-sition overfor en overordnet EU tilpasningsstrategi i 2012. DANVA ser frem til videre samarbejde med Klimaministeriet og Energistyrelsen omkring klimatilpasning af vandsektoren.

Venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA