Forslag til lov om offentlige veje

1. oktober 2012

DANVA takker for modtagelsen af det omfattende høringsmaterialet og vil i det følgende give nogle et par bemærkninger til udvalgte emner. I øvrigt vil vi henvise til bidraget fra Dansk Ledningsejerforum.

Budskaber

Vi opfatter det således, at lovforslaget om moderniseringen af Vejloven ensidigt placerer flere omkostninger på ledningsejerne. Der lægges op til en dramatisk ændring af fordelingen af omkostninger mellem vejmyndigheden og ledningsejerne. Den hidtidige tilgang, hvor ledningsejerne var ”ærede gæster” i vejen er under udvanding. Det er vores holdning, at reguleringen skal sikre, at det er de samfundsøkonomisk bedste finansieringsløsninger, der bliver valgt. Derudover er det DANVAs holdning, at samfundet herunder vejmyndigheden også må tåle, at der kan være ulemper forbundet for infrastrukturarbejde, som ledningsejerne udfører.

DANVA er principielt positive over for forslaget, om at det hidtil ufravigelige forbud imod at tillede vand til offentlige veje mm opgives. Foreningen ser dog ingen grund til, at private/ikke-spildevandsforsyningsselskaber skal kunne søge om tilladelse til udledning af vand på vejarealer mm. Såfremt dette skal være muligt, så er det vores klare opfattelse, at vejmyndigheden ikke kan give en sådan tilladelse, medmindre at myndigheden indhenter en accept fra forsyningsselskabet.

Det er en positiv ting, at dialogen mellem vejmyndighed og ledningsejer er flyttet fra at være et cirkulære-emne til at være et lovreguleret emne. Reelle forhandlinger og jagten på optimale løsninger fordrer dog bla., at vejmyndigheden kan dokumentere, at de valgte løsninger er samfundsøkonomisk optimale – og at led-ningsejerne kan give sit besyv i den forbindelse. Vi vil således opfordre til, at det står eksplicit i lovbemærkningerne, at vejmyndigheden skal kunne dokumentere, at den har taget/påpeget et samfundsøkonomisk optimalt valg. En sådan dokumentation vil alt andet lige kunne reducere antallet af tvister.

Der er en særlig udfordring for de vand- og spildevandsforsyningsselskaber, som er blevet selskabsgjorte pga. krav i Vandsektorloven nr. 469/2009. Selskabsgørelsen har betydet og betyder uforudsete omkostninger for forsyningerne og uventede besparelser for staten i forbindelse med etableringen af motorveje. Et konkret eksempel er motorvejen mellem Århus og Herning.

DANVA ønsker en ordning, hvorefter den, der skal finansiere en omlægning af ledninger skal have mulighed for på forhånd at indrette sig på denne økonomiske byrde. Der er som minimum behov for en overgangsordning.

I vedlagte bilag vil udvalgte bestemmelser blive kommenteret – ligesom der vil være yderligere omtale af de kommunalt ejede forsyningers uventede situation.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA

BILAG

Formålet - § 1
DANVA har bemærket sig, at formålsbestemmelsen er meget omfattende – og at loven skal medvirke til ”at bidrage til, at andre former for infrastruktur kan placeres i forbindelse med vejnettet”.

Når vejmyndigheden skal varetage mangeartede formål – og den samtidigt får tillagt øget magt/kompetencer – er det essentielt at erindre, at de forskellige infrastrukturer herunder veje løfter vigtige opgaver for samfundet – hvorfor der skal være gensidigt respekt dem imellem.

Når vejmyndigheden nærmest bliver enerådende i forhold til ledningsejerne (en slags vetoret i nogle situationer) – så er det bydende nødvendigt at dialogen mellem vejmyndigheden og ledningsejerne bliver reel. Dette indebærer, at vejmyndigheden forelægger sine beregninger og betragtninger således, at der er flere parter, som kan vurdere, om de påpegede løsninger er samfundsøkonomisk optimale. Se vores bemærkninger i relation til § 83.

Tilledning af vand til vejarealer mm - § 75
Forslaget lyder: Tilledning af spildevand, overfladevand m.m. til veje eller disse vejes grøfter eller ledninger må kun ske med vejmyndighedens tilladelse.

Det er vigtigt for DANVA at understrege, at vi forudsætter, at de som kan søge om tilladelse til tilledning af vand alene er spildevandsforsyningsselskaber (formelt kaldet vandselskaber). Vandet, som bliver tilledt et vejareal mm., skal jo typisk håndteres af kloaksystemet efterfølgende – og det er bydende nødvendigt, at kloaksystemet er i stand til at håndtere denne tilledning.

Regn-situationer – også ekstremregnsituationer - skal i høj grad kunne håndteres lokalt – herunder på private grunde. Dette er samfundsøkonomisk optimalt. For at kunne optimere brugen af spildevandsanlæggene i bredeste forstand må spildevandsforsyningsselskaberne nødvendigvis kunne styre tilledninger. Styringen har relation til såvel kvantiteten som kvaliteten af det tilledte.

DANVA ser ingen grunde til, at private/ikke-spildevandsforsyningsselskaber skal kunne søge om tilladelse til tilledning af vand til vejarealer mm. Såfremt dette skal være muligt, så er det vores klare opfattelse, at vejmyndigheden ikke kan give en § 75 tilladelse, medmindre at myndigheden indhenter en accept fra forsy-ningsselskabet.

Med andre ord ser vi anvendelsen af begrebet ”tilledning” som værende noget, der refererer til en bevidst løsning af store klimamæssige udfordringer. Vi forudsætter, at der ikke kommer noget gebyr på de nævnte tilladelser, da der er tale om samarbejde om at kunne håndtere samfundsmæssige udfordringer.

Gæsteprincippet - § 82
Vi har noteret os, at gæsteprincippet jf. stk. 1 – ledningsejerne betaling af arbejder herunder flytninger af egne ledninger i stats- og kommuneveje - finder anvendelse ved ethvert arbejde, som vejmyndigheden udfører inden for rammerne af de formål, som myndigheden varetager. Dette kalder på tidlig involvering og respektfuld dialog mellem vejmyndighed og ledningsejere. Se vores bemærkninger til § 83.

Som det fremgår af lovbemærkningerne til stk. 2, så er forslaget:
”Hvis vejmyndighedens arbejde efter forslagets stk. 1 fordyres som følge af, at arbejdet ændres alene eller i det væsentligste af hensyn til ledninger i eller over vejen, vurderes det rimeligt, at ledningsejeren afholder udgifterne til fordyrelsen, forudsat at fordyrelsen er mindre økonomisk belastende for ledningsejeren end flytning af ledningerne efter forslagets §
82, stk. 1.”

Igen er en tillidsvækkende administration af § 83 afgørende.

Gæsteprincippet og vandselskaber
Det er endvidere DANVAs holdning, at der som minimum skal være en overgangsordning for kommunale vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er udskilt fra kommunerne grundet Vandreformen.

Ingen var i forbindelse med Vandreformen opmærksomme på, at kommunalt ejede vandselskaber (vand og spildevand), der er organiseret som aktieselskaber, selv skal finansiere flytningen af ledninger, når staten/Folketinget vil etablere en motorvej/hovedvejsanlæg, hvis ikke de sidestilles med kommunen i Vejlovens § 20. Pludselig fik vi en situation med uforudsete omkostninger for forsyningerne og uventede besparelser for staten i forbindelse med etableringen af motorvejen mellem Århus og Herning.

Der har været meget stor politisk opmærksomhed på, at selskabsgørelsen af vand- og spildevandsforsyningerne ikke må betyde forøgede omkostninger for kunderne. Det er endvidere centralt for en succes, at ledningsejerne med åbne øjne går ind i en ny æra/selskabsform – og får mulighed for at indrette sig
efter de aktuelle økonomiske risici. Dette er ikke sket i relation til selskabsgørelserne grundet Vandreformen
og dens forarbejder.

En rimelig ordning for vandsektoren ville være:
•At vandselskaber, der er opstået som følge af Vandsektorloven nr. 469/2009, eller under hensyntagen til den forudgående nationalpolitiske diskussion heraf – er omfattet af kommunebegrebet i Vejlovens §20 ift. ledninger anlagt før selskabsgørelsen.
•At flytning af de nævnte vandselskabers ledninger, der måtte være anlagt efter selskabsgørelse, vil dog ikke kunne anses som omfattet af Vejlovens § 20 (§ 82 stk. 4).

Et alternativ er, at der laves en overgangsordning for de nævnte forsyninger på eksempelvis 20 år. En sådan kunne være, at sker der flytning grundet hovedvejsanlæg/motorvejsanlæg, vil omkostningerne blive refunderet efter Vejlovens § 20 (§ 82 stk. 4), såfremt beslutningen om flytningen er taget inden for eksempelvis 20 år efter selskabsgørelsen.

Endelig er det vor opfattelse, at Trafikministeren bør tage en principiel vurdering af signaler givet i brev til DANVA i 2005 om lovændring mhp. evt. ligestilling af ”private” selskaber og forsyninger integreret i den kommunale forvaltning. I den forbindelse ønsker DANVA, at der bliver taget behørigt hensyn til de økonomiske rammevilkår, som begge typer selskaber agerer under (hvile-i-sig-selv-aktiviteter). Dette vil i givet fald føre til mere vidtgående løsninger, end de ovenfor nævnte.

Ovenfor nævnte problemstillinger fremgår af DANVAs henvendelse til Transportministeren m.fl. 22. juni 2010.

Dialog - § 83
Det er en positiv ting, at dialogen mellem vejmyndighed og ledningsejer er flyttet fra at være et cirkulæreemne til at være et lovreguleret emne.

Vi har noteret os med glæde, at der i lovbemærkninger er tilkendegivet, at såvel veje som andre infrastrukturanlæg har betydelige samfundsmæssige funktioner. På samme vis er det vigtigt at bibeholde understregningen i lovbemærkninger af, at dialogen skal ske mhp. at finde brugbare løsninger, der i videst mulig omfang respekterer de forskellige forsyningsbehov. Dette sigte er specielt vigtigt, da dialogen måske kan ende med et påbud til ledningsejeren om at udføre et bestemt ledningsarbejde eller selvshjælphandlinger igangsat af myndigheden Efter vores opfattelse er det centrale nemlig, at alle parter skal have en klar forventning om reelle drøftelser/forhandlinger.

Reelle forhandling og jagten på optimale løsninger fordrer, at vejmyndigheden kan dokumentere, at de valgte løsninger er samfundsøkonomisk optimale – og at ledningsejerne kan give sit besyv i den forbindelse. Vi vil således opfordre til, at det står eksplicit i lovbemærkningerne, at vejmyndigheden skal kunne dokumentere, at den har taget samfundsøkonomisk optimale valg. En sådan dokumentation vil alt andet lige kunne re-ducere antallet af tvister, se § 83 stk. 5.

Det kan også overvejes, om det skal stå tydeligere i lovbemærkningen, at § 83 alene har relation til § 82 situationer – eller om den er relevant i andre situationer.