Spildevandsselskabers medfinansiering af projekter vedr. tag- og overfladevand

Til Naturstyrelsen
7. marts 2014

DANVA høringssvar på udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand – jeres J. nr. NST-44400-00025

DANVA bifalder den foreslåede ændring i bekendtgørelsen, hvorefter medfinansieringsprojekter også bliver mulige i sommerhusområder.

Vi tillader os, at bruge denne høring som anledning til, at gøre opmærksom på en række udfordringer med de gældende regler for medfinansiering. DANVA har tidligere påpeget udfordringerne både før og efter reglerne om medfinansiering kom i 2013. Senest har DANVA afholdt temadag om medfinansiering af klimatilpasningsprojekter d. 27. februar. På temadagen var både Naturstyrelsen og Forsynings-sekretariatet repræsenterede, og det var tydeligt, at der er et stort behov hos både vandselskaber og kommuner for, at der hurtigst muligt sker en tilpasning af regelgrundlaget.

I det følgende nævner DANVA nogle overordnede og principelle budskaber. I det vedlagte bilag beskrives nogle supplerende problemstillinger af mere teknisk karakter.

DANVA mener, det er afgørende, at der skabes klar hjemmel til at gennemføre de rigtige projekter, dvs:

• Når investeringen er den samfundsøkonomisk optimale, bør medfinansieringsreglernes krav til projektejerskab ikke være en hindring.
• Når det samfundsøkonomisk optimale projekt er fundet, bør projektdeltagerne kunne pege på den bedste projektejer og fordele omkostningerne korrekt.
• Når samarbejde i driften er det rigtige, bør parterne også kunne aftale, hvem der er bedst til at løfte driftsansvaret og fastlægge den rigtige fordeling af omkostningerne.

1. Det bør gøres muligt for vandselskaberne, at være projektejere og drifte på medfinansieringsprojekter

Der er eksempler på – blandt andet fra HOFOR – at omkostningseffektive projekter ikke implementeres, fordi kommuner eller private ikke har ressourcer til at tage initiativ til medfinansieringsprojekter, eller til at påtage sig projektejerrollen. Ved at give vandselskaberne mulighed for projektejerskab, og den dermed forbundne projektstyring, forbedres mulighederne for:

• at der tages initiativ til projekter
• fuldt ud at udnytte de kompetencer, vandselskaberne har
• at sikre sammenhængen til underjordiske løsninger (kloaksystemet) samt for løsninger på terræn (andre medfinansieringsprojekter).

Samme betragtninger gør sig gældende i forhold til private parter. I områder med private fællesveje, kan det være særdeles vanskeligt for et vandselskab at realisere medfinansieringsprojekter, fordi det kan være vanskeligt at komme i dialog med de mange forskellige ejere. Det kan overvejes at ændre regelgrundlaget, så vandselskaberne også, på anden vis end gennem projektejerskab, får bedre rammebetingelser for at lave medfinansieringsprojekter med private parter. For nogle typer af medfinansieringsprojekter, som for eksempel vandløbsprojekter i byzone, kan det give god mening, at vandselskaberne ud over projekt-ejerskab, også får mulighed for at varetage driften af de pågældende projekter.

2. Større klarhed og fleksibilitet i regelgrundlaget for snitflader mellem vandløb og kloakker

I store byområder er der ofte knaphed på plads, da der er knyttet mange interesser til anvendelsen af forskellige arealer. Her er det ofte en udfordring, at der gerne - efter de gældende regler - må ske udledning fra spildevandsanlæg til vandløb (kræver en udledningstilladelse), mens det efter de gældende regler er uklart, om åbne eller lukkede vandløb eller søer må ledes til spildevandsanlæg. Specielt i de tilfælde, hvor de pågældende spildevandsanlæg kun behandler regnvand (for eksempel regnvandsbassiner og regnvandsledninger i separatsystemer), kan det være en økonomisk og administrativt fordelagtig løsning, at vandløb og søer kan ledes til spildevandsanlæg. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der i store byområder, i højere grad end i den øvrige del af landet, kan være behov for at kunne regulere vandstanden i vandløb og søer, for at undgå værditab på ejendom og løsøre ved intens nedbør og deciderede skybrud. I nogle tilfælde vil en klarere og mere fleksibel styring af snitflader mellem vandløb og kloakker indebære, at det kun er nødvendigt med 1 rør/render til såvel vandløbsvand som det afledte regnvand i stedet for 2 eller flere rør/render med de sparede omkostninger, dette indebærer. Det vil være en forudsætning, at den større klarhed og fleksibilitet ikke må ske på bekostning af miljøet.

3. Der bør ske en afklaring af de skattemæssige forhold omkring medfinansieringsprojekter

DANVA opfordrer til, at Naturstyrelsen går i dialog med SKAT og branchen med henblik på at finde nogle løsninger. Den manglende afklaring i forhold til skat indebærer, at det kan være vanskeligt at vurdere, om et medfinansieringsprojekt reelt er mere omkostningseffektivt end sædvanlig afhjælpning. Om der er skattepligt eller ej kan have en væsentlig betydning for størrelsen af omkostningerne. Skatterådet har givet et bindende svar til Frederiksberg Forsyning, hvor Skatterådet stiller sig positivt i forhold til vandselskabers mulighed for at få skattefradrag for medfinansieringsprojekter. Selv med dette positive svar fra Skatterådet er der et stort behov for yderligere retningslinjer vedrørende de skattemæssige forhold, da Skatterådet kun har forholdt sig til én konkret situation fra et enkelt vandselskab, hvilket ikke kan erstatte nogle mere generelle og dækkende retningslinjer.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA