Høringssvar vedr. Vejledning for tilskud til Helhedsprojekter.
Til Miljøstyrelsen
DANVA vil gerne sige tak for muligheden for at kommentere på udkastet til vejledningen for tilskud til helhedsprojekter, Pilotordning 2020-2021.
Tankegangen om holistiske projekter til løsning af miljømæssige udfordringer er overordnet helt i tråd med DANVAs syn på den helhedsorienterede tilgang, der er nødvendig i fremtidige løsninger omkring vandforvaltning, hvor også vandselskaberne har en vigtig rolle.
I forhold til det eksisterende udkast til vejledning, ser det for DANVA ud til, at vandsektoren gives begrænsende muligheder for at kunne bidrage til forbedring af vandløbenes økologiske tilstand, fordi kravene i pilot-ordningen 2020-2021 vil udelukke mange gode vandhåndterings-projekter. Såfremt det ikke er muligt, at minimumskravene til projekterne under pilotordningen ændres, håber DANVA meget, at styrelsen i forbindelse med udarbejdelse af reglerne for permanente rammer, sikrer at projektpaletten udvides, og vandhåndtering tænkes endnu mere ind i helhedsprojekttankegangen.
Som DANVA læser vejledningen vil minimumskravet om, at indsatser skal placeres i vandløbssystemer, der har ”vedvarende eller gentagne oversvømmelser” betyde at projekter, der eksempelvis inddrager (lavbunds)områder til modtagelse og forsinkelse af overfladevand ikke kommer i spil under pilotprojektet, og muligvis ikke indtænkes i den permanente lovgivning.
Minimumskravet om, at ”projektet involverer som minimum to kommuner i et vandløbssystem” giver umiddelbart mening, hvis hensigten er at sikre løsninger, der i pilot-ordningen demonstrerer helhedstænkning (i dette tilfælde i modsætning til lokal løsning). Kravet afskærer sandsynligvis mange meningsfulde projekter for at søge under pilotordningen, og DANVA foreslår, at dette minimumskrav fjernes på sigt eller at det ændres til, at effekten af udledninger/tiltag skal vurderes på en så stor del af vandløbssystemet, hvorpå det med hydrauliske beregninger kan dokumenteres at have en betydende påvirkning.
DANVA mener ikke, at helhedsprojekter nødvendigvis behøver at tage udgangspunkt i at recipienten ikke lever op til den fastsatte målsætning. Et minimumskrav om, at ”den eller de vandområder, hvor den fysiske indsats skal gennemføres, har på ansøgnings-tidspunktet ikke målopfyldelse…..”, vil også kunne begrænse mulighederne for at gennemføre helhedsprojekter, der vil kunne bidrage til forbedring af mange andre forhold. For at katalysere bredde i mulige løsningstiltag, kunne ovenstående minimumskrav suppleres med udfordringer med oversvømmelse (ex. afgrøder eller boligområder), nærringsstof-tilbageholdelse mm.
Vedr. ”Prioriteringskriterier ved udvælgelse af projekter” mener DANVA at prioriteringskriteriet klimatilpasning bør vurderes på flere parametre end CO2-reduktion. Helhedsprojekter kan bidrage til både klimaforebyggelse (ex. CO2-reduktion) og klimatilpasning (ex. oversvømmelsesreduktion) samt mindskning af miljøeffekter (ex. næringsstofreduktion). Derfor mener DANVA at prioriteringskriteriet ”klimatilpasning” bør suppleres med parametre omkring oversvømmelsesreduktion for at åbne op for realisering af flere typer projekter.
I samme afsnit vedr. ”omkostningseffektivitet” vil DANVA foreslå, at ansøgninger også vurderes på konsekvenser af skader i forhold til projektets anlægssum (hvor meget koster det at sikre mod skader). Herved kommer klimatilpasning med i vurderingskriterierne sammen med ”miljøomkostningseffektivitet”.
Mulighederne for at sammentænke overfladenært grundvand/drænvand med overfladevandshåndtering kan med fordel styrkes, hvis vandselskab-erne i pilotprojekterne (eller evt. fremtidige projekter ved en permanent ordning) får mulighed for at finansiere håndteringen af overfladenært grundvand/drænvand. Vi har behov for gode business cases til at belyse dette. Samfundsmæssig gode projekter kan blive bremset af kravene til finansiering af 3. part.
Et eksempel på, hvordan en bedre muliggørelse af vandhåndtering i pilotprojekterne kan give endnu mere værdi end der er lagt op til i udkastet, er at kombinere aktiv udtagning af lavbundsjorde med tilførsel af overfladevand fra byområder. Hermed reduceres CO2-udledninger, mindskes hydraulisk belastning af recipienten og næringsstoffer, og selskaberne minimerer investeringer i magasineringsvolumen. Dette vil bidrage til en øget helhedstænkning og multifunktionalitet.
Det er fornuftigt og transparent, at der er udarbejdet kriterie- / scoringsskema, og opfordrer til, at dette suppleres med kriterier vedr. klimatilpasning/vandhåndtering.
DANVA synes, at tankerne bag pilotordningen for helhedsprojekter er rigtig gode. Overstående kommentarer skal ses som DANVAs input til, hvordan pilotordningen kan give mere synergi, bedre sammentænkning af by og land og endnu flere praktiske erfaringer med helhedsprojekter hvor vandselskaberne involveres.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA