Høringssvar på udkast til bekendtgørelser som følger af lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning m.v. – jeres j. nr.: 2020-12304
Til Energistyrelsen
Helt overordnet mener DANVA, at de effektiviseringskrav, der lægges op til, vil bremse klimatilpasning i stedet for at skabe samfundsøkonomisk hensigtsmæssig klimatilpasning, som er hensigten med loven.
De omfattende dokumentationskrav vil ligeledes være med til at bremse vandselskabernes klimatilpasningsprojekter.
I forbindelse med ensretning af reglerne for tillægsfinansierede aktiviteter er det vigtigt at erindre, at overjordiske anlæg til klimatilpasning har en kortere levetid end ledningsanlæg og de bør afskrives over en realistisk økonomisk levetid.
Vi foreslår, at det kommer til at fremgå eksplicit af loven, at loven og samtlige bekendtgørelser skal evalueres efter 3 år.
Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning
Dokumentationskravene efter §§ 4 – 7 bliver meget omfattende. I praksis er der talrige eksempler på, at et vandselskab etablerer ikke-underjordiske spildevandsanlæg på en anden parts ejendom, hvor sidstnævnte dels ikke har nytte af anlægget og dels ikke ønsker anlægget på ejendommen. Vandselskabet må under sådanne omstænder derfor etablere anlægget ved ekspropriation gennem kommunen eller ved ekspropriationslignende vilkår.
Dette vil eksempelvis ofte gøre sig gældende ved etablering af regnvandsbassiner og pumpestationer. Sådanne spildevandsanlæg bør derfor ikke være underlagt dokumentationskravene efter §§ 4 – 7, da der allerede er detaljerede regler for gennemførelse af ekspropriationer.
Efter § 12, stk. 3 er der en anmeldelsesfrist d. 1. marts 2021. Vi finder det mere oplagt, at fristen sættes til d. 15. april, som efter bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber er selskabernes frist for indberetning af økonomiske forhold og årsregnskaber.
Dertil kommer, at § 12, stk. 3 påfører vandselskaberne overflødige dokumentationskrav. Når Forsyningssekretariatet allerede har truffet afgørelse om et projekt, jævnfør § 12, stk. 2, nr. 2 bør der ikke være behov for en beskrivelse og en begrundelse, jævnfør stk. 3.
Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand
Det påkrævede antal analyser efter tabellen side 5 i bilaget udgør en meget omfattende dokumentationsopgave for vandselskaberne. Kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssig klimatilpasning kan opnås med færre analyser. Vi foreslår, at der fastsættes en bagatelgrænse, f.eks. således at projekter med omkostninger i spændet 0 – 10 mio. kr. friholdes fra krav om analyser.
Det bør fremgå eksplicit af bilaget, at en forøgelse af serviceniveauet vurderes ud fra eventuelle eksisterende spildevandsanlægs nuværende, faktiske serviceniveau og ikke det serviceniveau, sådanne anlæg havde på etableringstidspunktet, jævnfør side 33 i lovforslaget. Det samme kan også med fordel fremgå af bilaget til omkostningsbekendtgørelsen.
Vi mener, det er misvisende at pålægge de samfundsøkonomiske analyser af vandselskabernes klimatilpasningsprojekter nettoafgiftsfaktor og skatteforvridning, jævnfør punkt 9.3 i Bilag 1 til denne bekendtgørelse. Vandselskaberne betaler afgifter og moms på lige fod med almindelige virksomheder, og deres aktiviteter er ikke skatte- men takstfinansierede.
Hvis krav om pålæg af nettoafgiftsfaktor og skatteforvridning fastholdes, vil dette give højere samfundsøkonomiske omkostninger ved klima-tilpasningsprojekterne, end der er belæg for. Vi henviser til DANVAs bilag til høringssvaret om nettoafgiftsfaktor, skatteforvridning og diskonterings-rente.
§ 3, stk. 5 mangler?
Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber
Indberetningskravene efter § 6, stk. 3 er meget omfattende. Der er tale om oplysninger, som i stort omfang allerede er indberettet i medfør af den gældende § 6 a.
Vi uddyber gerne vores høringssvar.
Se bilag om nettoafgiftsfaktor, skatteforvridningstab og diskonteringsrente her.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA