Grundvand på IWA dagsordenen: Mere grundvand skal bruges som drikkevand

Presset på verdens drikkevandsressourcer har øget interessen for at udnytte grundvand bedre rundt om i verden. Mange steder findes der nemlig grundvand, som ikke bliver udnyttet, eller som bliver udnyttet for lidt eller forkert.

Der er behov for at skabe bedre netværk mellem eksperter og interesserede, der arbejder med grundvand rundt om i verden. Mange steder bliver grundvand langt fra udnyttet som drikkevand som det kunne, mens det andre steder til gengæld bliver overudnyttet. Men uanset hvor, så skal grundvandsressourcerne forvaltes bedre og på en bæredygtig måde, så flere får glæde af grundvandet - også fremtidige generationer. Sådan lød begrundelsen indledningsvis fra IWA WWC præsident Anders Bækgaard og fra Stephen Foster fra IWAs Groundwater Management Specialist Group for at stable et Grundvandsforum på benene på IWA kongressen.

”Vi er glade for, at vi har fået sat grundvand højere på dagsordenen med det her Grundvandsforum og håber, at grundvand bliver en naturlig del af IWA fremover. Målet er bl.a. at opbygge bedre netværk for folk, der arbejder med grundvand, og få flere til at se mulighederne for at udnytte deres grundvand bæredygtigt i en tid, hvor der kommer mere pres på drikkevandsressourcerne,” siger Ida Holm Olesen, der er afdelingschef for Vand og Jord i Region Syddanmark og en af tovholderne for Grundvandsforum.

Dagen var fyldt med oplæg fra en lang række aktører, hvoraf enkelte deltog via videolink. Det gjorde Paula Kehoe, der er direktør for Water Resources hos San Francisco Public Utilities. Hun fortalte, at Californien oplever store udfordringer med tørkeperioder og deraf mindre overfladevand og bl.a. derfor vokser interessen for at udnytte grundvandet bedre. 85% af vandforsyningen er i dag overfladevand i San Francisco området.

”Vi arbejder på at variere vores sammensætning af drikkevand, så vi bruger mere grundvand i fremtiden. Bl.a. startede vi et grundvandsprojekt for 5 år siden, som har medført nye boringer, så mere grundvand trækkes op og blandes med overfladevandet. Vi er simpelthen nødt til at skifte strategi og heldigvis findes der grundvand, som vi kan trække på, men det skal gøres bæredygtigt, så ressourcerne holder i længden,” fortæller Paula Kehoe.

Hertil påpeger Ida Holm Olesen, at mens nogle undrer sig over, at vi i Danmark ikke bruger overfladevand, undrer vi os over, at man ikke bruger grundvand, hvor det er muligt.

”Vi har bl.a. hørt på foredrag i dag, at der er store muligheder for at udnytte grundvand langt mere og bedre i bl.a. Afrika, hvor der er regioner med store ressourcer, der ikke udnyttes. Men også i andre verdensdele som Californien, hvor man har stigende klimatiske udfordringer, er der pres på overfladevandet, der tvinger folk til at ændre strategi,” siger Ida Holm Olesen.

Kenya har potentiale for mere grundvand

Kenya er blandt de lande i Afrika, der har uudnyttede grundvandsressourcer, eller som udnyttes på en ikke-bæredygtig måde. Det fortalte Julia Gathu i sit oplæg. Hun er driftschef i selskabet ”Drilling for Life”, der arbejder for at udnytte grundvand som drikkevand langt mere end man gør i dag i Kenya - på en bæredygtig måde. Selskabet arbejder for fondsmidler, der primært stammer fra USA. Julia Gathu er samtidig sekretær for IWAs specialistgruppe indenfor grundvand. Hun fortæller:

”Der er en masse grundvand under Nairobi (Kenyas hovedstad med 5,5 mio. indbyggere, red.), som kunne udnyttes meget bedre og klogere. Desværre er det i dag kun private, der trækker det op via tusindvis af private boringer. De sælger så vandet videre til fx en etageejendom, som de ejer og skal forsyne med drikkevand. Vi bør i stedet få en strategi for bæredygtig udnyttelse af grundvandet for Nairobi. Derfor bør Nairobis vandselskab overtage opgaven med at udnytte grundvandet. På den måde kommer der også bedre styr på kvaliteten af grundvandet. Det er der ikke nu, hvor der desværre er for højt indhold af flourstoffer i det.”

Julia Gathu peger på, at der er behov for mere viden omkring udnyttelse af grundvand i Kenya. Der er hovedsageligt fokus på overfladevand, som også er det Nairobis vandselskab forsyner 60-70% af byens indbyggere med. Vandet kommer fra et enormt vandreservoir udenfor Nairobi, der er baseret på regnvand. Vandet renses ifølge Julia Gathu, så der er fornuftig kontrol med kvaliteten. Men der opstår jævnligt leveringsstop, så man som borger oplever tidspunkter uden vand i hanerne.

”Derfor vil central udnyttelse af grundvandet under kontrol af vandselskabet give rigtig god mening, for så kan grundvandet bidrage til den samlede forsyning. Det vil formentlig blive blandet med overfladevandet,” siger hun.

Overfladevand ses som det bedste drikkevand i Kenya, mens grundvand mere ses som andenklasses vand, som man bruger, hvis man ikke kan få andet. Den holdning arbejder hun og hendes organisation på at ændre ved at skabe mere fokus på, hvad grundvand kan bidrage med i fremtidens vandforsyning.

”Kenya bliver også ramt at tørkeperioder, ligesom der har været episoder med oversvømmelser, hvor overfladevandet var truet af forurening. Derfor er vi nødt til at få grundvandet ind på det politiske niveau, så det bliver regnet ind som en del af vandforsyningen i fremtiden, hvor vi må regne med at drikkevandsressourcerne kommer endnu mere under pres,” siger Julia Gathu.

Uddannelser mangler fokus på grundvand

Også i Mozambique længere mod syd i Østafrika er der behov for at ændre tilgangen til og synet på grundvand som en løsning – eller bidrag til løsning – på de drikkevandsudfordringer, der er vokset de senere år. Der har bl.a. været store oversvømmelser, der relateres til klimaforandringer, som har truet drikkevandet i landet. Også her er det i udpræget grad overfladevand.

”Der skal mere fokus på grundvand i uddannelsen af ingeniører og blandt beslutningstagere. Jeg er selv ingeniør og arbejder med grundvand, men der er ikke mange af os. Jeg husker ikke, at der blev undervist i andet end overfladevand, da jeg blev uddannet til ingeniør,” siger Sheilla de Carvalho, der er leder af afdelingen for International Business Development i det hollandsk ejede firma Royal HaskoningDHV.

I sin lejlighed i hovedstaden Maputo modtager hun overfladevand som drikkevand, men i et familieejet hus uden for byen får hun drikkevand fra grundvand fra en lokal boring, som en privat person har etableret og forsyner lokalområdet med. Det er ikke bæredygtigt, og der er ingen kontrol med kvaliteten, fortæller Sheilla de Carvalho.

Grundvand kun for de rige?

Er grundvand som drikkevandsressource i virkeligheden mest for de rigere lande, mens mindre velstående lande ikke vil have råd til at investere i den teknologi og den overvågning, der skal til, for at kunne udnytte drikkevand bæredygtigt?

”Nej, det er ikke rigtigt. Men der er ulige vilkår i forhold til de generelle udfordringer: har man adgang til grundvand, er der pres på det, er det rent, er det overudnyttet, hvordan er governance strukturen i ens land og ens by, er vandressourcerne offentlig ejede,” siger Martin Rygaard, der er associate professor på DTU Miljø. Han var også blandt tovholderne på dagen og holdt selv oplæg om bæredygtig udnyttelse af grundvand.

Han peger også på udfordringer om adgang til data. I Danmark har vi glimrende data, hvor alle indberetter til Jupiter databasen, og hvor det hele er offentligt tilgængeligt. Men sådan er det ikke hverken i USA, Kenya eller mange andre lande. Ofte er data ikke særligt gode, og desuden er private selskaber ikke så tilbøjelige til at dele data med naboselskaberne af frygt for, at de kan udnytte det i konkurrenceøjemed.

”Gennemsigtighed og tillid er nødvendigt, for at man kan have et system, hvor man deler viden og data. I Danmark taber man ikke noget ved at dele med hinanden, for grundvandsressourcerne tilhører os alle. Sådan er det langt fra alle steder, og det komplicerer tingene. Men i takt med presset på drikkevandsressourcerne er man nødt til at arbejde mere med deling af data, så grundvandet kan blive den spiller på drikkevandsmarkedet, som det er berettiget til,” siger Martin Rygaard.