Pesticidrester i grundvandet udgør et stigende problem for den danske vandforsynings-branche. I flere forsyninger er der spor af pesticidrester i mere end 90% af det drikkevand, der ender hos forbrugeren.
DANVA markerede sin tilstedeværelse ved årets klimafolkemøde med deltagelsen af formand Carsten Nystrup.
Det nuværende forslag til revision af vandsektorloven vil gældsætte os og gøre, at vi ikke i længden kan udføre de opgaver om klimatilpasning og grøn omstilling, som borgerne forventer af os. Stik imod det politikerne siger, de ønsker fra os. Sådan lyder det fra forsyningsselskaberne i Halsnæs og Helsingør, der håber på, at den nye virkelighed vil blive tænkt ind i fremtidens regulering.
Regeringen sigter efter at implementere hele drikkevandsdirektivet senest den 1. marts 2024 - en forsinkelse fra den oprindelige frist sat til 12. januar 2023. For vandsektoren indebærer det primært, at implementeringen af den nye lovgivning tager længere tid end forventet. Dele af direktivet, som PFAS-analyser og tilføjelsen af Enterokokanalysen, er allerede blevet integreret i vandkvalitetsbekendtgørelsen.
Både Radikale Venstre og SF har i forbindelse med deres sommergruppemøder lanceret forslag om sikring af rent drikkevand til danskerne for fremtiden. DANVA er begejstret for udspillene og forventer, at man bør kunne samle et stort flertal i Folketinget om den vigtige samfundsopgave med at beskytte drikkevandet.
En ny regulering skal løsne spændetrøjen om selskaberne og i stedet understøtte grøn omstilling og sektorkobling. Selskaberne vil gerne, men mange oplever, at de ikke får lov at bidrage med det, de kan.
Der er kommet gang i partnerskaber, hvor skovrejsning og grundvandssikring går hånd i hånd. Naturstyrelsen etablerer ca. 200 hektar skov årligt og har øget samarbejdet med vandselskaber og kommuner. Samtidig er private aktører kommet på banen i nye samarbejder
Med oplysende blomsterpinde og en teknisk forklaring, der er til at forstå, rokker Arwos i Aabenraa respektfuldt ved indgroede vaner og nabokultur.
30. juni 2023 markerede en betydelig dag i Bjellekjær-sagen. Den dag gav Højesteret Miljø- og Fødevareklagenævnet ret i dets stadfæstelse af Egedals kommunes forbud mod at anvende, håndtere og opbevare sprøjtemidler i BNBO.
Hos VandCenter Syd er målsætningen at producere drikkevand baseret på rent grundvand i 2050. For at nå det mål er der brug for en klar strategi, der er forankret i hele organisationen, lyder det fra Troels Bjerre, der er en af drivkræfterne bag selskabets strategi for grundvandsbeskyttelse.
Diskussionen om hvordan Danmarks arealer skal bruges anderledes end i dag, er i fuld gang. Der er ønsker om mere natur og biodiversitet, mere skov, plads til flere vedvarende energianlæg, og ja – ønsker om at sikre grundvandet. Dertil kommer selvfølgelig landbrugets ønsker. Men det behøver ikke blive en hård kamp om arealerne, mener flere. Man skal slå interesserne sammen i stedet.
Kim Qvist fra Danmarks Økologiske JordbrugsFond opfordrer til, at der etableres en fond med deltagelse af private fonde, pensionskasser og andre, der skal opkøbe konventionelle landbrugsbedrifter. Et primært formål er at sikre en natur- og miljøvenlig brug af jorden, hvilket også er til gavn for drikkevandet.
Danmarks areal er ikke stort nok, hvis målsætninger inden for vedvarende energi, skovrejsning, fødevareproduktion og andre aktiviteter i landskabet skal føres ud i livet. Der skal tænkes nyt i forhold til vaner og levevis, lyder det fra tænketanken CONCITO i seneste DANSKVAND. DANVA understreger, at hensynet til danskernes rene drikkevand bør indtænkes i en multifunktionel arealanvendelse.
Hvis alle ønsker til den fremtidige anvendelse af arealet i Danmark skal imødekommes, er der ikke plads nok. Multifunktionalitet kan være en del af løsningen. Beskyttelse af drikkevandsressourcer går godt i spænd med andre interesser bortset fra konventionelt landbrug.
DANVA arbejder for at beskytte vores guld ved at anlægge grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i grundvandsmagasinerne. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje til at reservere arealer til den bundne opgave med at give plads til rent drikkevand.
I tirsdags blev der offentliggjort to ting af betydning for selskabernes arbejde med beskyttelse af grundvandet. Begge læner sig op ad de intentioner, der har været fremsat i regeringsgrundlaget.
DANVAs medlemmer appellerer til omtanke ved brugen af vand. På grund af den historiske tørke opfordres kunderne til ikke at bruge vand til badebassiner og havevanding. Der er drikkevand nok til alle, når blot man viser omtanke og efterlever eventuelle restriktioner fra vandværkerne.
Vedtagelsen af en akutplan for at sikre de boringsnære beskyttelsesområder samt indførelse af retningslinjer for udpegning af grundvandsparker er et vigtigt skridt for rent drikkevand. DANVA glæder sig over, at intentionerne i regeringsgrundlaget nu udmøntes i konkret lovgivning til fordel for grundvandet.
8 innovative projekter har fået støtte fra VUDP-foreningen. Se dem her.
GRAVA-projektet tager udgangspunkt i ét samlet vandkredsløb i byen, både fra en forvalt-ningsmæssig vinkel og i forhold til målinger og modeludvikling, samtidig med at samspillet mellem vandsystemerne (grundvand, afløbssystem og vandløb) undersøges.
Statsministeren kalder vores drikkevand, der hentes fra undergrunden, for Danmarks guld. DANVA kæmper for grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i grundvandet. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje.
Statsministeren kalder vores drikkevand, der hentes fra undergrunden, for Danmarks guld. DANVA arbejder for at anlægge grundvandsparker som værn mod miljøfarlige stoffer, der i stigende grad findes i grundvandet. Men beskyttelsen af drikkevandet afhænger i sidste ende af politisk vilje.
Vi er som land tvunget til at prioritere udtagning af arealer, som er fredet for brug af miljøfarlige stoffer, og samtidig indføre et toltalforbud mod PFAS for at sikre vores grundvand for fremtiden, skriver Carl-Emil Larsen.
Danske EU-Parlamentarikere støtter forslag om højere krav til rensning af spildevandet men er splittede i spørgsmålet om, hvem der skal betale for den ekstra rensning. Det bør være forureneren, mener DANVA. Også når det kommer til grundvandet.
Forurening af det danske drikkevand er en voksende bekymring. Flere farlige stoffer såsom PFAS, nitrat, medicinrester, pesticider, biocider og mikroplast udgør en trussel for både miljøet og sundheden. Det er en langsom trussel, der på sigt vil vokse sig større uden handling. Heldigvis er der flere mulige løsninger, der enten er under opsejling eller allerede er ved at blive sat i søen.
Der er ikke en kendt tikkende bombe under det danske drikkevand, men der sker løbende nye fund af miljøfarlige stoffer og pesticider, der truer drikkevandet. Samtidig betyder mere viden om kendte stoffer, at der bliver strammet op på grænseværdierne. Det giver mere at se til for vandforsyningerne i fremtiden.
Klimaministerens nye lovforslag vil føre til høj gæld for vandselskaberne og risikerer at sætte en stopper for vigtige investeringer i drikkevand og beskyttelse af vandmiljø, skriver Ellen Trane Nørby og Lone Loklindt. Klima-, energi- og forsyningsministeren bør gentænke sit lovforslag til revision af vandsektoren, inden det fremsættes i Folketinget. Lovforslaget vil nemlig sætte investeringer i drikkevand, miljø og værn mod oversvømmelser i stå.
Resultat af massescreening 2022 var den 4. og sidste i en række undersøgelser igangsat under Tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021. Kun et yderligere stof tilføjes listen over de stoffer, der fremover skal analyseres for.
Vandkvalitetsbekendtgørelsen er i høring indtil 11. april 2023. Bekendtgørelsen implementerer dele af det europæiske drikkevandsdirektiv vedtaget 12. januar 2021. Har I bemærkninger, send dem senest 5. april 2023 til DANVA.
På en DANVA temadag om PFAS i Vandhuset den 28. marts 2023 fortalte Casper Glottrup fra Miljøstyrelsen om forventede grænseværdier for PAFS i spildevandsslam. Grænseværdierne for PFAS i spildevandsslam fastsættes af Miljøministeren og vil blive implementeret i affald til jord-bekendtgørelsen.
Danmark og EU intensiverer i stigende grad kampen mod miljøfarlige stoffer. Det sker med afgifter, forbud og forslag om udvidet producentansvar. Det hilser vi i DANVA velkomment, for kemikalier og pesticider er en trussel mod vandet. DANVAs medlemmer, vandselskaberne, sætter pris på livet ved at investere store beløb i rent drikkevand og vandmiljø.
FNs World Water Day den 22. marts er hvert år en vigtig mærkedag for vandbranchen. Men dagen bør i virkeligheden have fuld fokus for alle, mener organisationen bag den verdensomfattende mærkedag, der i år lægger op til hastigere og fælles handling.
Vandsektoren kritiserer nyt lovforslag, som kan ende med at forringe vandselskabernes muligheder for at løse samfundsopgaver. Taberne bliver borgerne og miljøet. DANVA kæmper til det sidste for at få forbedringer ind i lovforslaget.
Mens vandværker og spildevandsselskaber lige nu gør, hvad de kan for henholdsvis at tilbageholde og mindske spredningen af PFAS-stoffer, så er der kun én reel, langsigtet løsning på problemet, og det er et totalforbud. Kun på den måde kan vi med tiden blive helt fri for de svært nedbrydelige, sundheds- og miljøskadelige stoffer. DANVA støtter derfor regeringens forslag om et EU-forbud mod PFAS-stoffer, som også bør omfatte dem, der eventuelt er i sprøjtemidler.
Der skal nye værktøjer til for at få fart på beskyttelsen af grundvandet. Der er en lang række barrierer, som står i vejen for grundvandsbeskyttelsen og er årsag til, den går alt for langsomt.
Flere steder i landet døjer man med høj grundvandsstand, som skaber problemer både på marker og i byerne. Lemvig Kommune er hårdt ramt, men her har man planer om at bruge vandet som en ressource i fremtidens energiproduktion.
Danmark kan blive førende inden for Power-to-X, hvor vandets brintmolekyler bliver omdannet til grønne brændstoffer. Her kan det danske vand blive et vigtigt konkurrenceparameter. Men lovgivningen og de økonomiske rammer skal være på plads, lyder det fra vandbranchen.
Billig vindmøllestrøm med flere vindmøller på vej giver Danmark en stor fordel på det globale Power-to-X-marked. Men der skal sættes fart på udviklingen, hvis målet om 6 GW elektrolyse skal nås inden 2030.
Hvis man sørger for at kigge bredt på forskellige vandtyper, er der vand nok til de danske produktionsmål for Power-to-X i 2030 – og mere til. Det bør imidlertid være den lokale kontekst, der afgør valget af vandtype.
Adgang til grøn strøm kommer i første række, når virksomheder skal placere deres store Power-to-X-anlæg. Men vandet burde rangere lige så højt, fordi det er en forudsætning for et succesfuldt projekt, mener seniorspecialist i COWI, Karsten Normann Thomsen. Håndtering af rejektvandet påvirkes desuden af den oprindelige vandkvalitet.
Presset på drikkevandsressourcerne får pilen til at pege på renset spildevand, når DIN Forsyning skal finde en bæredygtig kilde til de fem millioner kubikmeter vand, som Esbjergs to store, kommende power-to-X-anlæg forventes at skulle bruge. Og mulighederne for sektorkobling er store.
Endnu et sprøjtemiddel kan blive et problem for drikkevandet. Det er den seneste melding fra Miljøstyrelsen, som nu ser på, om godkendelsen af svampemidlet cyazofamid, der anvendes til kartofler og løg, skal trækkes tilbage.
DANVA, Danske Vandværker og Landbrug & Fødevarer mener, at kommunerne skal få mulighed for frem til 2024 at komme i mål med de frivillige aftaler om BNBO, og DANVA mener, at det er positivt, at den nye regering i sit grundlag stiller i udsigt, at beskyttelsesindsatsen kan udbredes til de områder, hvor grundvandet dannes.
Vandsektoren er begejstret for regeringens grundlag, som indeholder løsninger for vand. Det danske drikkevand skal være rent både nu og i fremtiden. Desuden skal vi kunne håndtere PFAS samt de massive oversvømmelser, som klimaforandringer forårsager stadig flere af.
Thisted har en opgave: Et meget stort indvindingsområde hvoraf en del af det er BNBO-område, skal beskyttes mod brug af nitrat. Sagen er ekstra kompliceret, fordi hele 12 lodsejere er involveret. Derfor ønsker selskabet mulighed for at kunne ekspropriere jord.
Det vil være uansvarligt at underskrive nye store kontrakter på klimatilpasningsprojekter, så længe der ikke er fuld klarhed om den kommende økonomiske regulering og dens konsekvenser for de nødvendige investeringer. Sådan lyder det fra direktør i HOFOR, Henrik Plougmann Olsen. I Storkøbenhavn kan det gå ud over visionære projekter som Harrestrup Å projektet, der er et vigtigt led i at løse klimaudfordringerne i regionen.
Hvis valgkampen var en rettesnor, så lover det godt for vandsagen i den næste folketingsperiode. Nu gælder det for DANVA om at holde politikerne fast på de udspil, partierne stemplede ind med inden for bl.a. grundvandsbeskyttelse, PFAS-bekæmpelse, klimatilpasning og arealanvendelse.
Formålet med dette projekt var at undersøge potentialet for en ny renseteknologi til mi-krobiologisk fjernelse af DPC og DMS, baseret på metanoxidation.
Den danske vandsektor er en naturlig grundpille. Vandselskabernes nøgletal, ”Vand i tal 2022”, placerer danske vandløsninger helt i front på verdensplan. Det eksponeres 11.-15. september i København på IWA World Water Congress & Exhibition, der afholdes for første gang i Danmark. Den store once in a liftime-begivenhed, hvor DANVA er arrangør, sikrer udveksling af vandviden for op mod 8000 vandeksperter fra ind- og udland med blandt andet et topmøde på højeste niveau.
Alle danskere har tillid til, at vandet fra hanen er rent. Ja, vi tager det som en selvfølgelighed, og sådan skal det gerne forblive med at være. Men det kræver mere end frivillige aftaler med lodsejere og at man friholder områder, hvor drikkevandet dannes, fra brug af miljøfarlige stoffer. Skidt for sig og vand for sig.
DANVA er positiv over for den nye sprøjtemiddelstrategi, som forligskredsen er blevet enig om. Aftalen indeholder bl.a. en omlægning af afgifter på sprøjtemidler, forbud mod brug af glyphosat til tvangsmodning samt flere penge til test af, om sprøjtemidler udvaskes til grundvandet.
Visheden om hvad vandet i hanerne indeholder, skal sikre borgernes tryghed og tillid til drikkevandet.
Vandsektoren har bidraget med data til ”Parismodellen”, der nu skal masseres endelig på plads.
DANVA og KL viser i denne analyse, at det er samfundsøkonomisk rentabelt, at selskaberne håndterer højtstående grundvand i byer.
DANVA udtrykte glæde over vedtagelsen sidste år af loven om sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Vandsektoren arbejder målrettet med CO2-reducerende løsninger.
DANVA fremlægger vandsektorens CO2-reducerende løsninger på Marienborg.
Vandselskaberne kan være med til at opfylde Danmarks ambitiøse klimamål og understøtte teknologiudvikling.
Valget til Europa-Parlamentet viste det. Forrige weekends store demonstrationer viste det. Meningsmålingerne siger det med stor tydelighed. Klima og miljø står højest på dagsordenen hos vælgerne.
DANVA roser den politiske aftale om beskyttelse af danskernes drikkevand.
Det danske grundvand er under pres på grund af sprøjtemidler.
Loven har blandt andet til formål at fastlægge rammer for beskyttelse og forvaltning af overfladevand og grundvand, og således forebygge yderligere forringelse vandøkosystemernes tilstand samt at beskytte og forbedre disse hvad angår vandbehovet, jf. lovens § 1.
Loven har til formål at "værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesket livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet", herunder ved forebyggelse og bekæmpelse af forurening af vand og undergrund jf. lovens § 1, stk. 1 og stk. 2.