De 6 største trusler mod vandkredsløbet i Danmark
Forurening af det danske drikkevand er en voksende bekymring. Flere farlige stoffer såsom PFAS, nitrat, medicinrester, pesticider, biocider og mikroplast udgør en trussel for både miljøet og sundheden. Det er en langsom trussel, der på sigt vil vokse sig større uden handling. Heldigvis er der flere mulige løsninger, der enten er under opsejling eller allerede er ved at blive sat i søen.
Kenneth DürrPFAS i drikkevandet
15.000 grunde blev i 2022 mistænkt for PFAS-forurening. En forurening, der blandt andet kommer fra regnvand og kan sive ned til grundvandet. De op mod 12.000 forskellige typer af PFAS-stoffer er svært nedbrydelige og kan blandt andet medføre leverskader, infertilitet og svækket immunforsvar, når de ophober sig i kroppen.
Eftersom PFAS-stofferne er svære at nedbryde, er en mulig langsigtet løsning et totalt forbud. I starten af 2023 er Danmark gået sammen med Tyskland, Norge, Sverige og Holland om et forslag om et EU-forbud mod PFAS. På lidt kortere sigt skal der styr på de mange mulige forurenede grunde i landet.
Pesticider i vandløb
LM5, LM6, DMS og andre typer af pesticider er nogle af de største trusler mod vandkredsløbet i Danmark. De kan blandt andet øge risikoen for lymfekræft, diabetes og infertilitet, hvis de havner i drikkevandet.
Nogle pesticid-typer som for eksempel LM5, LM6 og DMS kan være udfordrende at fjerne med aktivt kul. Derfor skal der på længere sigt mere grundlæggende ændringer til for at få styr på truslen. For eksempel i form af større regulering og strammere lovgivning på området.
Nitrat i drikkevandet
2/3 af den nitrat, der siver ned i jorden bliver nedbrudt til andre kvælstofforbindelser, inden det ender i grundvandsmagasinerne. Nitrat stammer fra gødning, og ender det i drikkevandet, kan det blandt andet øge risikoen for tarmkræft.
En mulig løsning er at indføre grundvandsparker de steder, hvor grundvandet er særligt sårbart. Parkerne kan være med til at styrke biodiversiteten og danne rammerne om rekreative områder i naturen. Så længe hensynet til drikkevandet er det højeste. På kortere sigt skal det være muligt at rense grundvandet, da det tager tid før effekten af beskyttelse, lovgivning og regulering slår igennem.
Medicinrester i spildevandet
96 procent af medicinresterne i spildevandet stammer fra private hjem. De resterende 4 procent kommer fra hospitalerne. De aktive stoffer i medicinresterne kan blandt andet påvirke hormonbalancen hos dyr og mennesker samt være kræftfremkaldende.
På flere rensningsanlæg i Danmark er der forsøg med at rense spildevandet for medicinrester gennem for eksempel ozonering eller ved brug af UV-stråler. Begge metoder bryder bindingerne i de aktive stoffer i medicinresterne, så de ikke længere er skadelige.
EU foreslår rensning for blandt andet medicinstoffer i udkastet til det kommende byspildevandsdirektiv.
Biocider i spildevandet
1.500. Så mange ton biocidholdige produkter blev der solgt i Danmark i 2019. Det kan for eksempel være træbeskyttelsesmidler, desinfektionsmidler og kosmetikprodukter. Havner biociderne i drikkevandet kan de blandt andet øge risikoen for flere former for kræft og give neurologiske lidelser og infertilitet.
Den bedste løsning på truslen fra biocider er på længere sigt en skrappere lovgivning og skarpere regulering. Det kan for eksempel være i form af bedre overvågning af biociders påvirkning på miljøet og effektive tilsyn og kontrol med virksomhederne.
I dag er reguleringen i Danmark i overensstemmelse med biocidforordningen i EU.
PFAS i spildevandet
I år 2020 blev det forbudt at bruge PFAS i mademballage af papir og pap i Danmark. Det bliver dog stadig brugt i en lang række produkter som tøj, elektronik og non-stick stegepander, og det ender på den måde i spildevandet.
Rensning af spildevand for PFAS er meget ressourcekrævende, fordi stofferne er svære at nedbryde. Det kræver en behandling med aktivt kul, der i processen selv bliver forurenet, så kullene skal varmebehandles på over 1000 grader celsius.
Det er blandt andet derfor, at et forbud vil være den mest sikre langsigtede løsning.
Mikroplast i spildevandet
Over 90 procent af mikroplasten i spildevandet ender i slammet. Mikroplast kommer hovedsageligt fra dæk, maling, sko og tøj, og kan føre til hjerte-kar-sygdomme, fremkalde kræft og svække immunsystemet, når de ophobes i kroppen.
Spildevandsslammet ender typisk på landbrugsjord. Men om det betyder, at mikroplasten bliver videreført til afgrøderne, er der endnu ikke nok viden på området til, at man kan sige det med sikkerhed.
Kilder: Danske Regioner, Region Midtjylland, Københavns Universitet, DANVA, Danmarks Miljøportal.
